Stranden i solskin

Vejret var helt fantastisk, så vi tog en god lang tur ved stranden.

Der blev leget, badet, fanget tang, gravet, poseret og knipset, knipset og knipset - se resultatet på vores hjemmeside.

Vi mødte en familie med 3 små hvalpe. Bellis hilste nysgerrigt på dem, men de var ikke til meget leg.

Begge hunde var helt færdige, da vi kom hjem. Bellis havde slæbt sig det sidste stykke, men bæres skal man jo ikke.

Vi er meget spændte på om Bellis mon vil med ud at svømme, eller om hun, som Milo, bliver hvor hun kan bunde og allerhelst kun går til maveskindet - ååååh hvor vi glæder os til forår, sol og sommer.

2. juledag

2. juledag var der fuldt program. kl. 10 var vi inviteret til brunch hos mormor og bedstefar og om aftenen til julefrokost hos onkel Claus og Tante Kirsten. Vi vurderede at det ville blive FOR meget for hundene at komme med til begge ting, da der ville være hundeglade børn begge steder. Vi lod derfor hundene være hjemme, mens vi var hos mormor og nøjedes med at tage dem med til Ølstykke.

Her ventede 4 glade børn (3 + en legekammerat), samt farmor og Kvik. Bellis kastede sig straks over Kvik, der rynkede lidt på næsen af hende. Til vores overraskelse var Milo også glad for at se Kvik, vi troede ellers han var lidt træt af ham.

Under træet lå en fin hundekiksdåse til Bellis og pigerne havde fundet en enlig tigerfodssutsko, som de havde gemt til Bellis. Den var hun så vældig glad for at hun stort set har leget med den siden. Den dufter også så herligt af sure tæer ;o)

And på menuen...

Juleaften forløb dejlig stille og roligt og meget meget hyggeligt.
Der duftede jo fantastisk i hele huset det meste af dagen af and og andet lækkert julemad. Hundene tog det pænt. De var lidt med i køkkenet af og til, men opførte sig pænt. De blev belønnet med lidt andehjerte, -krås og -hals i deres mad - og det var noget de kunne lide, de var dybt optaget af at spise deres EGEN mad alle 3 og havde bestemt ikke tid til at vandre rundt og bytte, som de plejer. Selv den lille meget lidt madglade Bellis, der normalt kan være timevis om at spise en portion og som går fra skålen 100 gange undervejs, veg ikke fra den førend den var tom! Måske skulle vi servere and hver dag?!? ;o)

Resten af aftenen puttede hundene og nød ro og stilheden, og at vi sad stille ned , så de kunne putte med os.

1. juledag startede tidligt, som altid. Milo har ikke helt forstået at det er ferie, så han står stadig op kl. 6 og vil gerne ud. Han er dog helt med på at vi så skal sove igen bagefter, især hvis han kan lokke en af os ned på sofaen med en dyne (der må man putte under dynen, det må man ikke i sengen) Bellis er bestemt ikke nogen A-hund. Hun elsker at sove længe og selv om hun er vågen, kan hun ligge længe og gasse sig i sin seng. Hun bliver nu hevet med ud om morgenen alligevel... Efter turen puttede hundene og jeg på sofaen. Fra sofaen kunne vi høre Farmor og Kvik, når de vente sig i sengen eller snorkede. Bellis var MEGET interesseret i hvad det var for lyde, der kom inde fra værelset, men gik dog ikke derind. I stedet løb hun frem og tilbage mellem værelset og mig. Først da Farmor begyndte at stå op, løb Bellis ind til hende og hoppede lidt på hendes mave... ;o)
Allerede ved 7.30 tiden begyndte Milo, at ville ud igen. Jeg trak den lidt i ørerne, men måtte tilsidst overgive mig. Det viste sig at han havde fået lidt dårlig mave, formodentlig pga. anden aftenen før. Bellis havde ingen problemer og Milos mave var da også fin igen her i eftermiddag.

I eftermiddag, efter at Farmor og Kvik var taget til fam. i Ølstykke, tog vi en tur i Ryet skov ved Værløse. Det er en helt fantastisk skov. Meget anderledes og meget hyggelig. Den ligger ned til Farumsø. Bestemt anbefalelsesværdig! Desværre må hundene ikke gå løse - blandt andet fordi der er masser af vildt derude. Det gjorde nu ikke så meget, hundene opdagede det næsten ikke, de var så optaget af alle de dufte... Da vi kom ned til søen (der er ikke så meget vildt der) havde vi glemt, hvad det var der stod på skiltet...Ak ja, sådan kan det gå!

Hjemme igen var det fodringstid og nu putter to trætte vuffer på sofaen.

Besøg af Bedsterne

Farmor og Kvik er på besøg i øjeblikket. Det nyder alle hundene, selvom Bellis synes at Kvik er kedelig, for han gider ikke lege med hende. Tilgengæld har de to en aftale om at bytte mad, så Bellis får Kviks seniorfoder og Kvik hendes hvalpefoder... Vi har et hyr med at holde dem til deres egen mad, men der sker jo ikke noget ved at de bytter et par dage.

I går var havde vi stor-have-dag. Vi fik klippet lidt af hækken i indkørslen og ryddet både indkørsel og forhave for blade. Det blev rigtig pænt. Hundene hyggede sig i haven det meste af tiden. Lille Bellis "Ryge", lavede sit eget havearbejde og gravede diverse steder, hvor det egentlig ikke lige var tiltænkt!

Senere kom Mormor og Bedstefar til kaffe. Så blev der rigtig hygget. Hundene var dejlig trætte efter havearbejdet, så de fandt en hver de kunne putte med. Bedstefar Jørgen havde som altid sit kamera med og tog nogle gode billeder af Bellis - de ligger på vores hjemmeside.

I dag har vi haft min veninde og hendes to drenge på 6 og 9 på besøg til risengrød, så vi kunne bytte gaver. Bellis troede straks, at børnene kom for at lege med hende, men blev slemt skuffet, de er nemlig ikke særlig glade for hunde - nærmest bange.

I aften holder vi julen herhjemme sammen med Farmor og Kvik - en dejlig rolig aften.

Vi vil ønske jer alle
både to- og firbenede
en rigtig glædelig jul.

Jul hos morfar og bedstemor

I går holdt vi jul hos min far og hans kone. Efter Milos mening er det verdens bedste sted at komme på besøg og han er fast inventar i køkkenet, for både morfar og bedstemor er rigtig gode til at "tabe" ting fra køkkenbordet. Vivian, der ellers er meget bange for alle hunde - undtage Bellis og Milo, havde gemt et par frikadeller i fryseren fra sidst de fik frikadeller, til hundene... For som hun sagde - der går jo lidt inden stegen er færdig!!! Er der noget at sige til, at vi skar en del i hundenes foder i går inden vi kom?
Bellis er jo langt fra så madglad som Milo, men hun var da ude i køkkenet og få både frikadelle og oksesteg - og muligvis mere jeg bare ikke har set. Ellers var hendes store hit, at min niece Cecilie på 7 var der. De to legede herligt hele aftenen. Cecilie havde med vilje ikke taget noget legetøj med, for hun skulle jo lege med hundene. Hun vil meget gerne have en selv - helst en som Bellis ;o) Vi var også ude at gå tur med hundene, Cecilie og jeg, og hende og Bellis løb rundt, så jeg tilsidst måtte stoppe dem, så Bellis kunne få pruttet.
Der var også julegaver til hundene, som Cecilie meget behjælpelig pakkede ud til dem. Bolde, tov og masser af guffer - lige noget de kunne bruge.
Sidst på aftenen var begge hunde helt udkørte. Milo lagde sig til at sove, men Bellis skulle jo hele tiden holde øje med Cecilie, men så snart Cecilie sad stille ned, snorksov Bellis.
Det er et par døde hunde vi har her til formiddag - og snart kommer Farmor og Kvik... Så bliver der liv i gaden igen...




























Vi havde IGEN glemt kameraet, men min bror har taget nogen. Mens vi venter på at få dem, må I nøjes med et par gamle billeder af Milo i køkkenet fra da han var på Bellis' alder godt og vel...

Super geohunde

I dag kørte vi en tur ud i Vestskoven. Hundene elsker at komme der ud, der er ikke det man ikke kan derude. Løbe stærkt på markerne, jage og grave efter mus, springe over grene og væltede træ, snuse, løbe om kap, lege tag-fat og meget meget mere...

Der var kommet en del nye cache derude, så jeg havde også lidt at gå efter - udover blot at nyde mine to guldklumper.
En af de cache vi søgte, voldte mig en del besvær. Mens jeg ledte som en gal og overvejede at opgive, spænede vufferne rundt efter hinanden, så skovbunden stod os om ørerne og så... pludselig kom den lille cache tilsyne. Den havde ligget under et stykke bark, som hundene havde fået "fejet" til side under deres flyvende fart - mors fantastiske geohunde ;o)

Børnepasning aflyst

Her til aften skulle Bellis og Henrik have passet Henriks nevø og to niecer. Milo og jeg skulle have en stille aften, bare os. Hundene har godt af at være lidt uden hinanden og nyde at være "enebarn" lidt. Især Milo, der jo tidligere har haft alt opmærksomheden og som ikke har helt så skarpe "rundsave på albuerne" som Bøllis ;o)
Men kort før Henrik landede hos familien i Ølstykke, fik han en opringning om, at planerne var ændret, forældrene blev alligevel hjemme. Da de nu næsten var kommet helt derud, kørte de alligevel ud og sagde hej til ungerne. De skulle lige til at lege med deres kaniner, men da de så Bellis, lod de kaniner være kaniner og kastede sig alle 3 ned på gulvet og legede med hende.
Bellis nød den meget opmærksomhed og leg. Efter en halv time, var hun færdig - uden dog selv helt at være klar over det. Men så snart hun blev sat i bilen igen - sov hun.
Hjemme nød Milo og jeg en stille aften, uden en lille Bøllis til at mase sig ind hele tiden. Men selv om det var hyggeligt, var Milo ovenud lykkelig, da hun igen trådte ind af døren. Henrik og jeg var luft for de to rødder, der kyssede og legede til den helt store guldmedalje. Men er det ikke sådan for alle søskendepar? Det er dejligt med lidt enetid, men alligevel allerbedst at være sammen...

Op og ned og tilbage igen...

Milo plagede om at komme ud og gå en laaaang tur. Det var egentlig også meningen, på den anden side en hel del af dagen var allerede gået med at sove længe (Henrik var til julefrokost i går) og hygge og skuret skreg på at blive ryddet op, så vi kan få tømt Henriks opbevaringsrum (lang historie, som I nok snart kan læse mere om på Søvangens blog. )
Men hvad gør man ikke for de kære små. Henrik blev sat i gang med arbejdet og så tog jeg og vufferne afsted til Tueholmsø med GPS'en for at jagte cache. (Hvis nogen ikke fatter hvad jeg skriver, vil det måske hjælpe jer at læse på geocaching.dk)
Hundene nød at løbe og lege. Der blev leget fangeleg til den helt store guldmedalje. Den første cache var gemt i noget krat. Her var rigtig spændende og snuderne blev brugt flittigt.
Undervejs fandt Milo en tennisbold. Når han har en bold løber han lidt rundt med den og lægger den foran mig, så jeg kan sparke til den (jeg kaster som en tøs...!) Men hver gang han lagde den foran mig, stjal Bøllis den og løb med den. Det var ret morsomt, men jeg kunne godt se at Milo blev lidt frustreret over det, så når hun havde løbet lidt, måtte jeg få hende til at lægge den, så jeg kunne sparke til den for Milos skyld.
Den næste cache var en, som havde drevet mig til vanvid længe. Den ligger på Høegsbjerget og beskrivelsen lyder "Gå nedad skrænten og kig opad bakken og du cachen vil finde under fyrnåle, grene og pinde". Tro mig det ER en skrænt og den er stejl!!!
Engang i sommer ledte jeg med lys og lygte efter den sammen med en anden hundeejer, men uden held. Jeg har efterfølgende været forbi med hundene uden at orke at skulle klatre rundt... Men idag!! Idag skulle det være, nu SKULLE den m.. cache ud af mit sind...
Jeg møflede mig rundt på skrænten med Bøllis i hælene - hun syntes det hele var evig sjovt. Milo var lidt mere tilbageholdende og blev stående oppe på toppen, indtil han var HELT overbevidst om, at hans tossede "mor" sgu mente, at vi skulle ned af den skræmt! Så pludselig lå cachen der - lige foran os! Jeg må have gået forbi den min. 20 gange den første gang vi ledte efter den!!!
Der var jo naturligvis en noget nemmere vej til cachen, end den vi havde taget, så at komme op var ikke så svært som ned.

Vel nede af bjerget og tilbage ved søen igen med retning mod bilen opdagede jeg, at jeg ikke længere havde hundesnorene... Suk, de måtte være røget af, da jeg var på "bjergbestigning" eller nok nærmere "bjergNEDstigning". Tilbage igen, suk!!! Op på hes... bjerget igen og kigge ned, ingen snore at se. Åh nej, bare jeg ikke nu ikke havde tabt dem undervejs på turen, så var der jo nærmest tusinde steder at lede...Vi havde jo været i en del krat.
Nå, ned af skrænten (den "nemme" vej denne gang) og kigge... Hundene fik besked på at søge... lidt forvirret for hvad pokker søgte de efter, de plejer jo at få noget at dufte til, eller se, at jeg gemmer noget. Men de stak snuderne i jorden og sørme om ikke den lille Bøllis fandt snorene. Jeg havde ganske rigtig tabt dem under min "kurren" ned af bjerget. Jubiii.. SÅ kunne vi endelig komme hjem til en hårdt arbejde farmand og et par ekstra godbidder.

Kommentarer

Hej alle

Jeg beklager, at jeg ikke har været opmærksom på at det kun har været tilladt for Gmail ejere at skrive kommentarer til bloggen. Det skulle være rettet nu og vi glæder os meget til at få hilsner fra jer.

Henrik, Milo, Bellissima og Rikke

Motorik og balance

Ja ja, mor er jo ikke næsten fys. for ingenting, så strandturen blev i dag krydret med lidt sit, stå og dæk øvelser på diverse sten, træstammer, bænke og sand"skrænter". Herefter en tur ud af bølgebryderen/gravmolen/... (en stensætning der ligger ud i vandet!) Den er ikke så farlig, for der er cement mellem stenene, så hundene - og mig - kan ikke falde ned i mellem stenene og brække ben, men man skal alligevel op over stenene... giver det mening? Jeg må tage et billede af det, en dag jeg husker kameraet. Milo synes det er vældig sjovt at løbe på stenene, han er den rene stenbuk, når vi kommer dertil. Bellis hyggede sig vist også, men i lidt langsommere tempo. Vi sluttede af på dækkene... En stamme med bildæk på... Hmmm...den kræver vist også et billede...

RIKKE HUSK DIT KAMERA FOR POKKER DA!!!

Miljøtur igen

Det var ved at være lidt længe siden, at vi havde været på "miljøtur", så vufferne og jeg tog en gammelkendt rute, der bragte os igennem det mere Istanhøjske og op til stationen. Efter et par turer med elevatoren, kig på lidt tog og busser, masser af venlige smil og kærlige klap, gik vi videre til den meget Istanhøjske del af Ishøj. Det var dog ikke mange omvandrende kvidelige stofruller og sandalslæbende mænd vi mødte, til gengæld mødte vi masser af paraplyer, børn med raslebøsser (det var skolebørnenes store julehjertesalgsdag) og så en byggeplads med gravkøer, kraner og meget andet. Der er ikke meget, der kan skræmme de to vuffer mere, ikke engang byggepladsen, hvor de bankede jernstolper ned. Jeg tror, at jeg på næste tur skal tage lidt penge med. Ikke kun for at kunne købe julehjerter, men mere for at vi så kan tage en tur med toget og bussen, istedet for kun at kigge på dem... Hmm...Måske skal jeg så nøjes med Bellis, Milo har prøvet begge dele og er rimelig ligeglad og jeg tror ikke det vil være helt nemt at gennemføre med to hunde - slet ikke hvis de pludselig får "trang" til at skulle lege ;o)

Frk. tandløs

Tænderne rasler ud af Bellis' mund...

I lørdags røg der en, da hun legede med Maggie - pludselig havde Maggie blodpletter hist og her...
Igår blødte det pludselig fra Bellis' mund, efter at jeg havde leget med hende. Henrik blev noget forskrækket, da jeg begyndte at tørre blod fra hendes mund :o)

Når man kigger i hendes mund, er der rimelig gabende tomt og det tager da også RET lang tid for hende at spise - eller opbløde, som Henrik siger - diverse guffer og ben.

Desværre har vi ikke fundet nogle af hendes tænder, så tandfeen kan ikke komme og hente dem og bytte til ... ja en femmer var det vist i min barndom, men mon ikke der har også har været "inflation" på det område?

Julemanden og onkel Kvik...

I dag fik Bellis lov at komme med Milo til "juletræsfest" i klubben hvor Milo går til agility. Først var der "hold-stjerneløb" med forskellige poster - en skøn blanding af Rally og Agility. Bellis nøjedes med at kigge på til at starte med, men da vi nåede til en post, hvor der skulle apporteres, måtte jeg hente forstærkning i Bellis, for Milo vil overhovedet ikke apportere. Det ville Bellis så godt nok heller ikke i dag, der var alt for meget at snuse til. Senere da hundene skulle igennem en tunnel, satte jeg igen Bellis i spil, for dommerne var modtagelige for fedteri og en knap 5 mdr. hvalp, der tog tunnelen gav et ekstra point. Desværre hjalp det ikke nok, vi blev slået med 2 point af et andet hold :o(

Så fik hundene alle røde sløjfer på , juletræet blev pyntet og vi dansede alle om det og sang julesange. Så kom julemanden med gaver til alle hundene (-eller i hvert fald de hunde, som selv havde haft en gave med til sækken) Vi havde haft to med, så både Milo og Bellis kunne få en. Milo var dog ikke så interesseret, så Bellis fik lov at pakke begge ud og hun syntes det var helt fantastisk morsomt...Vi sluttede igen af med gløgg og æbleskiver.










På vej hjem var vi lige forbi Maxizoo for at købe guffer til Milos aktivitetsbold. Det var Bellis' første shoppetur og hun syntes det var rasende interessant.

Hjemme nåede vi alle lige at få frokost inden farmor og onkel Kvik (glat. foxterrier) kom på besøg. Det var første gang Bellis skulle møde Kvik, så Farmor og jeg mødtes nede på engen med Kvik og Bellis, så de lige kunne hilse på hinanden. Det gik rigtig fint. De hilste pænt og så gik de ellers og snusede hver for sig. Bellis prøvede at få ham til at lege lidt og løb lidt i cirkler om ham, men gamle onkel Kvik (14 år) var ikke sådan lige at få til noget. Så kom Milo og vi gik en tur ned til stranden alle sammen. Utrolig nok var Bellis fuld af krudt og spurtede rundt. Hjemme gik alle hundene i koma rundt om i stuen. Bellis har senere flere gange prøvet at få Kvik til at lege, men kan ikke finde startknappen. Tilgengæld har Milo været flink til at lege med hende og hvis Kvik så kommer, så får han pænt afvide, at han ikke må lege med...

Det er vist godt at far og mor skal på arbejde i morgen, så vufferne kan få sovet ud efter denne begivenhedsrige weekend.

Bestået med UG - kryds og slange

I dag var Bellis til "hvalpeprøve". Det var den sidste gang til hvalpetræning - for denne gang i hvert fald - og der blev sluttet af med en lille prøve; en bane med forskellige øvelser som vi har gennemgået under træningen.

Bellis var den første der var på (ingen andre meldte sig og vi kunne jo ikke blive stående der i regn og storm hele eftermiddagen) Første øvelse var slalom mellem kegler. Føreren måtte ikke holde i snoren og kort efter sidste kegle, var der en tallerken med pølser på, som IKKE måtte spises. Bellis, der jo er en knag til kontakt og "gå plads", klarede øvelsen SÅ flot. Gik flot og opmærksomt ved siden af mig hele vejen og satte sig pænt i sine skæve plads (hun VIL bare ikke lære at sidde lige... Hun vender lige 90 grader, inden hun sætter sig...) da jeg stoppede og så op på mig - "hvad så mor?" Jeg kunne rose og give hende snor på igen.

Næste øvelse var indkald forbi tallerkenen med pølserne. Bellis sprang bogstaveligtalt over tallerkenen uden at værdige den et blik eller et snøft og kom på "skæv plads".

Så var der søg i krat. Jeg havde Bellis' abe Georg med - den bruger vi kun til træning, så gensynsglæden er stor. Den gemte Anette (instruktør) i krattet og jeg sendte Bellis afsted. Hun gik den direkte vej til Georg og bragte ham flot tilbage. Det har ellers været problemet - det med at komme med det, men vores vasketøjsøvelser har tilsyneladende givet pote. (Bellis bær ofte et stykke vasketøj ned til maskinen eller et par sokker op til skabet. Det er hun meget glad for...

Så var det en tur gennem tunnelen. Bellis har jo været med Milo til agility, så tunnelen er langt fra fremmed. Så mens Anette spurgte om hun skulle holde - for Bellis havde vel trods alt ikke lært fremadsendelse endnu, strøg Bellis igennem tunnelen. (senere legede vi lidt med tunnelen og det lykkedes mig at få hende igennem den både med knæk på og med U-form.)

Herefter var der to tallerkener med pølser. Først skulle hunden forbi den første tallerken, som var en "nej-tallerken" og så hen til den anden tallerken - "ja-tallerkenen". Jeg fik kontakt med Bellis og så gik vi lige så fint forbi "nej-tallerkenen" uden problemer. Ved "ja-tallerkenen" stoppede vi og Bellis kiggede pænt op på mig og ventede på et "vær'sgo'", før hun spiste sin pølse. Blærerøv, mente Anette - men jeg var også selv lidt imponeret over hende.

Så skulle hun en tur på bordet og vise tænder. Det gik overraskende fint, for det har ellers ikke været hendes store hobby. Jeg kom til at sige at vi regnede med at skulle udstille til februar og så mente Anette lige at hun skulle lege dommer og se tænder, bøje sig lidt ind over hende og "rage" alle vegne. Min lille blomst stod bare pænt og fandt sig i det hele.

Sidste øvelse var en "hente-bringe" øvelse med "fremmede ting". Jeg valgte en blød stofbold til Bellis. Hun sprang pænt efter den, kom tilbage med den, men synes alligevel ikke hun ville aflevere og tog 2 "sejrsrunder" inden hun pænt kom over med den.

Der var store klapsalver fra de andre på holdet og flere mente, at jeg liiige skulle låne deres hund en uge eller 3. Jeg var også selv meget glad - og stolt - over resultatet. Hun er bare en super hund og et levende bevis på at kontaktøvelser kan betale sig...

Mens de andre var "oppe", rykkede vi lidt i læ for regnen og trænede lidt små øvelser. Op ad husmuren prøvede jeg i hærdigt at lære Bellis en LIGE plads, men der er vist lang vej endnu.
Endelig holdt regnen op, så nu var det kun stormen vi skulle finde læ for. Bellis legede med Maggie (golden). De tumlede (Maggie lå nederst hver gang) og daskede til hinanden. Maggie fandt et sugerør, Bellis satte sig lige foran hende og kiggede meget intens på hende, hvor efter Maggie slap sugerøret og Bellis kunne tage det. Dette skete et par gange og det var sjovt at iagttage. Der var ingen tvivl om, hvem der var den stærkste der!

Efter endt "prøve", var der gløgg og æbleskiver til de to-benede og der blev overrakt kreds-glas. Så Bellis blev lagt ud i bilen. Så snart jeg åbnede bildøren, sprang lillepigen ind, rullede sig sammen og sov... Da jeg kom ud igen 45 min senere, snorksov hun. Det er altså skønt med en hund der kan vente i bilen...

Den første sne

Bellis vågnede op til noget underligt noget. Nogen havde strøet noget hvidt noget ud i haven! Først skulle hun bestemt ikke have noget af at gå ud i det, men når nu Milo turde... ok, så turde hun også.
Men men, de havde jo ikke kun været i haven - de havde også været ude op vejen! og nede på engen! Sikke noget! Men på den anden side, det var jo egenlig ret sjovt at spise og lege i, så... det gjorde hun.
Vi er noget spændte på, hvordan hun vil reagere, når der først kommer et ordentlig lag.

Nye batterier søges...

Det har været en hård dag for den lille Bellissima.
Vi lagde hårdt ud med at stå tidligt op. Milo skulle ud og den yderst morgenfrisk Bøllis underholdt en noget søvndrukken far imens.
Et kvarter over 8 var vufferne og jeg på vej mod Lyngby til Milos agiltyplads. Mens banen blev stillet op, får hundene lov at være løse og lege. Bøllis hyggede sig blandt alle hundene, på et tidspunkt løb hun hen og fedtede sig halvt ind på et hvalpehold, der trænede på pladsen. Alle ejerne faldt pladask for den lille prinsesse og træningen gik helt i stå. Bellis kastede sin kærlighed på en lille gravhund og det var heldigvis gensidigt.
Under agilitytræningen skulle man desværre være bundet og Bellis syntes det var RET kedeligt - og MEGET koldt. Jeg satte hende over i bilen og hun faldt straks i søvn.

Fra agilityen kørte vi direkte videre til Bellis' hvalpetræning i Ølstykke og så var det Milos tur til at kede sig. Heldigvis kiggede far forbi, så han havde lidt underholdning.

På p-pladsen hilste Bellis på en collie, en tervueren og en aussie. Det er RET store sager, da hun jo ellers er lidt usikker overfor store hunde, men hun gjorde det helt frivilligt og på et tidspunkt var der to på en gang, men halen forblev oppe.

Træningen bestod af:

• Kontakt - det er Bellis bare SÅ super til
• Gå pænt - Igen bare super
• Ikke trække - det gør Bellis af og til, men på træningspladsen var det svært at få hende til det, for hun ved jo, at vi træner og at der er guffer, så hun bliver pænt på "plads" og er et dydsmønster. Dog kunne jeg gå hen mod Milo og Henrik, så glemte hun lidt at være dygtig og trak...
• Så var det frikvarter - Bellis legede med alle hundene - store som små. Schæferen Sally, der før var en lille sky ting, er i den grad kommet efter det og moslede alle de andre omkuld. Om det var det eller om der skete noget andet ved vi ikke, men Bellis løb på et tidspunkt ind mellem Anette (instruktør)s ben. Anette bukkede sig ned og kælede Bellis på brystet og skulderne. Bellis gav et hyl fra sig, der lød som smerte. Jeg mærkede hende efter, men kunne ikke finde noget galt og hun gav heller ikke udtryk for smerte. Men hun ville hverken snakke med Anette eller lege med de andre hunde, hun satte sig bare ned på numsen og så betuttet ud eller snusede lidt rundt i en busk. Meget meget underligt. Hun ville gerne træne igen og snuse til de andre hunde, da vi gik i gang igen, men Anette - forblev farlig... Vi håber, det går bedre næste gang.
  
• Ikke hoppe op ad fremmede. Det gik også fint. Der manglede jo lidt dørklokken og bevægelsen gennem huset op til døren og en dør der går op til at stresse hundene op, for slet ikke at tale om en storebror der farer rundt og gør (ham er det aldrig lykkedes at få til at opføre sig pænt) men vi kan da håbe på, at vi kan lære Bellis det, så vores gæster kun får en hund i hovedet, når de ankommer.
• Indkald med fører i skjul - ingen problem
• Vi sluttede af med at skulle afgøre, hvem der skulle have kage med til afslutningen næste gang. Det blev gjort ved at der blev stillet en spand med lækre guffer på jorden. Anette holdt hunden i snoren, så føreren ikke kunne rykke i snoren eller trække hunden væk. Føreren skulle så sørge for, at hunden IKKE spiste af spanden ved hjælp af stemme og kropssprog.... Hvad kan jeg sige? Vi skal spise en DEL kage på lørdag! Men jeg skal ikke bage ;o)
  Hvor er der mange der ikke kan sige ordentlig fra over for deres hund. Deres tonefald er jo næsten blidere, end når Henrik skal "smide" Bøllis ned fra sengen, efter at hun er hoppet op og har puttet sig ind til ham... ;o)

Så var det tak for i dag og vi kørte hjem med en lille prinsesse, der i den grad havde brugt sine batterier op. Hjemme gik hun omkuld i mors arm (kl. 14.00) og har sovet lige siden(kl. er nu 22), kun afbrudt af en kort tissepause og småleg med Milo. Så der har vi vist fået brugt batterierne godt og grundigt op. Bare hun nu ikke tager revanche i morgen.

Bøllis leger som en tosset..

Der er ingen tvivl om, at Bellis er en tryg lille hvalp, der elsker at lege... og når storebror ikke gider, ja så ta'r vi nærmeste.. hmm.. hvad har vi.. JO! En golfbold!!.. jubiii

Vestvolden

I dag kørte vufferne og jeg en tur på volden. Inden vi flyttede, boede vi meget tæt på den og kom der ofte. Milo har altid elsket volden. Der er så mange spændende ting at snuse til. Selv om det ikke var samme sted, som vi plejede at komme, syntes begge vuffer, at det var et fantastisk sted. Næserne gik som... trommestikker? De snusede i hvert fald meget og susede rundt, op og ned af skrænterne. Milo nåede da også at ryge en tur i voldgraven, mens Bellis nøjedes med at være tæt på det.
Bare trist at de har lagt motorvejen klods op af volden, suk! (støjgener)

Morfar og bedstemor

I dag kom morfar og bedstemor på besøg. Det er første gang Bellis møder dem, men glad som hun er for alle mennesker kastede hun sig over dem og syntes de var alletiders. Da de så ligefrem havde griseøre med, så var hun helt solgt. Hun har konsumeret min. et helt øre og sikkert også noget af Milos hvis jeg kender hende ret, så det bliver spændende at se, hvordan hendes mave arter sig i nat og i morgen.
Vi tog morfar og bedstemor med en tur ned til stranden og Milo og Bellis viste dem, hvordan man skal lege vildt dernede.
Hjemme igen gnaskede Bellis videre på sit øre og tog sig en skraber foran pejsen, mens Milo hyggede sig med sin ynglings bedstemor, som han kravlede op på skødet af.

Hareskoven

Vi havde glemt at Bellis træning i dag startede kl. 9.30 og ikke 10.45 som vanlig, så der var ingen træning til os i dag :o(
I stedet tog vi en tur i skoven og gik en dejlig lang tur.
Vi mødte en masse små piger, de kastede sig alle over Bellis og Milo. Da den lille pige bagest i midten på billede meget forsigtigt sagde at hun ikke brød sig om hunde, lød det meget kort og kontant i kor fra resten af flokken - "SÅ GÅ VÆK!!!" - ingen medynk at finde der.
Senere mødte vi en masse papilloner. Bellis synes jo bedst om hunde på hendes størrelse, så det var lige sagen. Hun spurtede rundt med dem og havde sikkert løbet der endnu, hvis vi ikke havde kaldt hende videre. Men alt krudtet var endnu ikke ude, så hun udfordrede Milo til leg og så tog de sig en ordentlig tur i bladene på skovbunden. Så var der altså også ved at være udsolgt hos den lille tøs for en kortere stund.


Men om aftenen vågnede hun atter op til dåd og legede vildt med far og kaj (tøjfrø) Hvem der synes det var sjovest skal jeg lade være usagt, men de hyggede sig vist begge to (og her har jeg så IKKE talt Kaj med). Endelig faldt hun til ro i fars arme.

Legekammerater på besøg

Senere på aftenen kom der Bellis' fanklub på besøg - Henriks nevø og to niecer. De er rigtig sjove at lege med synes Bellis. Og leget det blev der... lige til der kom "Vild med dans", så satte alle sig stille ned og kort efter sov Peter og Bellis sødt side om side.

Hjemme med far..

I dag har Bellis og Milo været hjemme med far, han er ikke helt frisk, så der bliver puttet igennem på sofaen :-)


















Der blev dog lige tid til en lille tur, hvor Bellis legede fantastisk med en 14 uger gammel dansk-svensk gårdhund hvalp... Milo deltog ikke, da han mente den anden hvalp skulle "dø".. han ER ikke glad for hvalpe..altså bortset fra Bellis ;-)

Anna - vores alle sammens heltinde

Vi har netop hørt at Bellis' ynglings Anna - datteren i opdrætterfamilien - slog 10 12-15 årige børn og dermed vandt juniorhandling, da hun stillede op med Bellis' far Taro på den årlige clubmatch for kooikere i Holland. Det er, så vidt vi ved, første gang Anna stiller op i juniorhandling, men forhåbentlig ikke sidste.
Vi har aldrig været i tvivl om, at Anna har mere end almindelig flair for hunde, og sikkert også andre dyr - se bare på de dejlige hvalpe, hun i den grad har været med til at præge. Vi er overbevidste om, at hun kan drive det vidt - hvis hun vil. Vi glæder os til at se hende i Store Ring på de danske udstilling - og hvem ved, måske en gang på Cruft.

Et stort tillykke til Anna skal lyde herfra
Godt gået!

Billedet har vi lånt fra Vitovani's hjemmeside www.vitovani.dk

Bernstorffparken

Efter at have sovet hele eftermiddag og aften igår og det meste af formiddagen i dag, var Bellis så vældig udhvilet. Vi tog en tur i Bernstorffparken, der, i det dejlige solskinsvejr, var fyldt med sjove legekammerater.

Bellis er lidt usikker på store hunde. Store hunde... det er dem der er større end hende selv ;o) Kommer der sådan en forbi, løber hun om bag en af os, eller mellem vores ben. Dem på hendes størrelse er hun meget interesseret i. Hun tøede dog lidt op efter et stykke tid i parken og lod en stor ?? Grand danois-rhodesian ridgeback-gadekryds ?? snuse til hende og snusede ivrigt tilbage, så meget hun nu kunne nå. Hun legede meget med en 3 mdr. gammel labhvalp og en gravhundelignende han.

Hun nød at tumle på den store plæne, snuse i skoven og kravlede selv ind i et træ med flere stammer.

Efter en ca. 1½ times indtryk og konstant spurten rundt begyndte Bellis' batterier så småt at være brugt op, så hun hængte mere og mere på os. Vi besluttede derfor at tage hjem og slappe af på sofaen - der ligger vi så alle 4 nu ;o)

Hvalpetræning med brormand Mirco

Jubiii, bror Mirco er kommet på samme hvalpehold som Bellis. Han er super sjov at lege med, men nogen gange også lidt kort "luntet" og så må Bellis lige gå imellem og køle ham lidt af.

Vi trænede kontakt og så skiftedes hundene (og førerne) 2 og 2 til at gå hver sin vej rundt i cirklen, zigzag mellem de andre hunde. Bellis, der ellers er en haj til lineføring, legede "gå bag ved mor", det meste af turen rundt, så der var ikke meget kontakt eller lineføring der, tilgengæld havde hun en super kontakt, da det var de andres tur til at gå rundt.

2 og 2 lavede vi søge øvelser, hvor hjælperen løb ud med noget legetøj om gemte det, mens føreren dækkede for hundens øjne i det legetøjet blev lagt. Bellis havde ingen problemer med at finde sin ynglings abe igen, men den var heller ikke særlig godt skjult - hun var vant til et meget højere niveau - Mors egen lille schweisshund ;o)

Så var det tid til et rigtigt spor. Bellis er jo nået langt med sporet, så jeg udfordrede hende ved at lave et langt spor med 2 små buer på. Buerne voldte ingen problemer, men hun gik i stå ca. midt på sporet og lignede en, der ikke rigtig vidste, hvad hun skulle. Efter lidt tid fik jeg hende på igen og så gik hun resten fint.

Tilbage på pladsen var det tid til frikvarter. Bellis fik stjålet noget sjovt legetøj fra Noas far, som hun løb rundt og viftede med foran de andre hunde. Heldigvis forstod bror Mirco, hvad hun ville og så gik den vilde jagt rundt på pladsen på ægte kooikermanér. Så snuppede Mirco legetøjet og så var det hende efter ham. De hyggede rigtig.

Godt afkrudtede skulle vi lave "nej"-øvelse med godbid. Den har Bellis jo kunne siden hun var 8 uger, men tilsyneladende havde vi ikke prøvet den udenfor, for pludselig voldte den alligevel lidt vanskeligheder, eller også er det "den halve kønsmodnings gemsomhed", der har sat ind - den har vi ellers ikke oplevet særlige problemer med.

Vi sluttede af med indkald på kryds. Førerne stod på 2 rækker over for hinanden, mens hunden blev holdt, byttede førerne plads og kaldte derefter på hunden. Hundene skulle på den måde, løbe "mod" hinanden for at komme til fører. Bellis har taget revanche for hendes meget skidte evne til indkald i starten og er nu blevet super dygtig til det- med mindre hun skal have sin sele på, det vil hun ikke, så lægger hun sig lidt foran os og underkaster sig.

Efter træning legede Bellis og Mirco. Pernille - Mircos mor - fortalte, at Mirco ofte kammede over, når han legede med Tjalfe og eller Bianca, men med Bellis var der ingen problemer. De legede så fint, lige når det så ud til at gå galt, rystede de sig begge og holdt en lille timeout, førend de legede videre. Helt perfekt.

Det må have været meget hårdt at lege så meget, for Bellis gik lige i brædderne, da vi kom hjem, tæt omslynget af sin slange og sov resten af dagen.

Ishøj havn

I dag kom vi endelig en tur ned i havnen. Bellis syntes det var et fantastisk sted. Hun skulle ud på alle moler og kigge ned i vandet alle vegne. Hun lignede ret ofte en der var på vej ned i vandet, så jeg var glad for at hun havde sele på og ikke halsbånd, men hun blev nu på land. Vi var både på flydebroer, slæbestedet (med vippebro), ombord i en lille - fortøjret - jolle, nede ved maste- og bådkranen og så master blive taget af og både hevet op. Sidst men ikke mindst gik vi "planken ud" ude på Nokken (en meget smal - 20-25cm - planke, der fører ud på en lille flydebro). Vi sluttede af på "havnestranden", hvor hundene kunne løbe lidt af krudtet af.
Det bliver spændende at se om Bellis bliver lige så glad for at sejle, som hun er for havnemiljøet.

Weekend uden mor...

Bellis har måtte undvære sin mor helt fra fredag eftermiddag til meget sent søndag aften, da jeg var på udstilling i Herning. Hvem der led mest, ved jeg ikke, men vi var da glade for at se hinanden igen.
Fredag eftermiddag kom farmor og hendes søster og svoger på besøg og overnattede til lørdag. Ham der Gunnar, var RET interessant, han snakkede så hyggeligt og var god at sidde hos, synes Bellis. Farmor sov på mors plads om natten, men selv om det var dejligt, at der lå en liiige der oppe, var det altså ikke helt det samme, som når mor ligger der.
Lørdag mente Henrik, at jeg havde fået lusket speed i dem, for efter en lang formiddagstur i hundeskoven, hvor de havde mødt og leget med en masse søde hunde og senere en lang eftermiddagstur på stranden og 2 timers vild leg i haven, var hundene STADIG ikke trætte. Det kom så tilgengæld søndag, hvor de nød at putte med Henrik på sofaen, mens han så fodbold. Sent på aftenen kørte de til Køge og samlede mor op og så var alle glade - især mor ;o)

Bellis er ingen Christus

Så skete det! Men det måtte jo ske - før eller siden.

Bellis har længe været meget interesseret i åen. Jeg har flere gange gået helt ned til kanten med hende i snor, så hun kunne se, at der var vand. Har hun været uden snor, har jeg sagt nej og kaldt hende til mig og hun er pænt kommet. Men i dag mente hun tilsyneladende, at hun var blevet for stor til at lystre. I hvert fald fortsatte hun mod åen, til trods for min kalden. Jeg tror hun troede, at den grønne andemad var græs, for hun lignede en der mente, at man kunne gå på vandet... Men det kunne man ikke. Og hvad kan jeg sige - når man ikke vil høre, må man føle. Plask!
Hun svømmede hurtigt ind til breden og kravlede op. Hun var godt våd og lidt grøn hist og her... og jo åbadende hvalp lugter også ilde! Hun var lidt forskrækket, men efter kort tid, var hun klar igen og lige så kæk som før.

Måske skulle vi have kaldt hende... Åkande??

Senere på dagen var vi en tur hos dyrlægen og få den sidste vaccine - i denne omgang. Hun er ikke meget for at stå på dyrlægens bord, så Jytte (dyrlægen) havde svært at ved at høre på hendes hjerte og lunger for bar rysten. Men de var fine og uden mislyde... altså bort set fra rystelserne ;o) Der kom et lille piv, da hun blev stukket og så var det hjem og puttesove ovenpå denne begivenhedsrige dag.

Ishøj Dyrepark

Jeg har flere gange støt på omtale af "Ishøj Dyrepark", så nu måtte jeg altså ud og se hvad det er for en fisk. Jeg var noget spændt på om jeg måtte have hundene med, men det var ok, de skulle bare være i snor.
Efter hvad jeg har læst er området i sin tid blevet brugt af Zoologisk Have til udsætning af dyr på rekreation, men i dag går der får ( bl.a. muffloner), geder (wallisergeder m.fl.) og skotsk højlandskvæg, der tilhører Ishøj kommune.
Dyreparken viste sig at være et stort område (30 tønder land) med forskellige indhegninger, lidt skov og nogle åbne marker, som bruges til at dyrke græs til hø på. Indimellem går der stier, som efter regnvejret i går var temmelig mudrede, men rigtig hyggelige. Træerne havde klædt sig i alverdens efterårsfarver og der var rigtig smukt. Desværre ligger parken lige op af motorvejen, så fredsfyldt var der ikke. Men smukt og hyggeligt.

Hundene syntes det var et fantastisk område. Der var tilsyneladende fyldt med dufte, så deres snuder klæbede til jorden og sanserne arbejdede på højtryk.

Vi gik rundt mellem indhegningerne og kiggede lidt på dyrene. Tæt på en af stierne stod en tyr (gætter jeg på, den havde ring i næsen ;) ) Den sagde underlige lyde, som om den havde ondt eller skulle føde... lidt a la et æsel... Det er altså ikke nemt at forklare, men hundene blev lidt skræmte. Milo mente bestemt, at vi skulle hjem - eller i hvert fald tilbage af den vej vi var kommet. Bellis gemte sig bag mig og hoppede lidt op af mig i håb om, at jeg ville tage hende op. Men ingen af delene skete. Med lidt beroligende snak, faldt de til ro og vi kunne gå videre. Fårene og gederne (spørg mig ikke om det var almindelige får eller muffloner - hvad ved en bonde om agurksalat...) var ikke farlige, Milo mente til gengæld at en trillebør, en "dyrepasser" kom kørende med, var MEGET farlig. Heldigvis fik han lov at snuse til den, mens den stod stille, så han kunne se at den var ok. Bellis var meget fascineret af nogle af gederne - dem med skæg!

Inden vi atter kørte hjem, var vi lige ude og se "Vildtbanestenen" et fredet nationalt mindesmærke, som blev sat af Christian VII i 1775. Den gang hørte området ind under de kongelige jagtmarker (vildtbaner) og stenen markerede kongens eneret på jagten. Den var der nu ikke meget ved, men så havde vi også været kulturelle.

Behøver jeg at skrive at hundene gik i dyb koma, da vi kom hjem? Der var vist en masse sanseindtryk, der skulle fordøjes.

Forresten så står der en flot (??), rød kinesisk-inspireret portal ved indgangen til dyreparken. Den er oprindelig fremstillet til en verdensudstilling i København i 1888, men har også stået ved Tivolis indgang fremtil 1935, hvor den kom til Ishøj. Jo jo, det er skam en meget historisk by vi er flyttet til.

Brændt hvalp lugter ilde...

Efter at have været en tur ved stranden, for at se på de store bølger, bruge lidt krudt (det var mest hundene) og rigtig blive blæst igennem i efterårsstormen, gik vi tilbage ad strandengen. Kørerne og fårene i Hundige er gået i hi - eller kommet i stald hedder det vist, men gæsene var der stadig. Miljøbevidste, som vi jo er, var vi overbeviste om, at når der ingen dyr er, er der heller ikke strøm i hegnet. Det ville jo være spild af strøm! Altså ingen problemer i at lade hundene rende løse. Men Bellis fortalte med et højt hyl, som kun en hvalp kan gøre det, at vi tog fejl - der ER stadig strøm i! Hun havde været på vej ind gennem hegnet til gæsene, eller måske deres fantastiske lorte. Hun nullede rundt mellem vores ben og så lidt skræmt ud. Vi modstod fristelsen til at tage hende op og trøste hende et stykke vej, så bukkede Henrik under. Hun puttede på hans arm til vi var væk fra elhegnene, så var hun klar igen. Om hun har lært noget, ved vi ikke, men vi kan da håbe på, at den grimme oplevelse ikke har været helt forgæves. I hvert fald har VI lært to ting; 1) I Hundige sparer de ikke på strømmen og 2) en brændt hvalp lugter ilde...

Børnepasning

Fredag aften kom Henriks to niecer (9 år) og nevø (11 år) på besøg. De er alle 3 MEGET glade for hundene, og havde glædet sig meget til besøget - Christine lige så meget, som veninden glædede sig til at få hamster! Der blev leget, kælet, kysset og puttet efter alle kunstens regler. Det er ikke meget, vi ser til dem sådan en aften - hverken børn eller hunde. Aftenens højdepunkt (for ungerne) var nat-tisse-turen, hvor pigerne drog afsted med hver deres hund i snor sammen med onkel. Peter var dejset omkuld under Vild med dans.
Det var nogle meget trætte hunde og børn vi puttede ved 22-tiden.
Hertil morgen vækkede Bellis Peter, der sov på sofaen, ved at kaste sig op til ham og slikke ham i hovedet og trampe lidt rundt på ham - og vupti var pigerne også vågne og inde i stuen. Da Henrik spurgte, om der var nogen, der ville med ud at gå morgentur med hundene, nåede han ikke at fuldføre sætningen, før alle 3 unger havde sagt, at det ville de gerne - og aldrig har jeg set dem få tøj på SÅ hurtigt. Efter en god tur ned til stranden og retur var begge hunde meget trætte, men ro er ikke det, de finder mest af med børnene i huset. Stakkels Bellis skulle direkte til hvalpetræning, så vi kørte ungerne hjem på vejen dertil. Hun fik sig en hurtig lur i bilen og var så frisk og frejdig klar til træning.


Til træning trænede vi

• "Venter" ved dør
  det er hun efterhånden RET skarp til, når hun først liiiige husker, hvad det er "venter" betyder - eller var det fordi, hun skulle sidde på en rist?
• Kontaktøvelse
  Hund og fører skulle holde kontakten, mens instruktør og føl gik zigzag mellem os og sang, klappede og lavede store armbevægelser. Ingen problemer.
• Lineføring/kontakt
  2 af hundene - deriblandt Bellis - gik zigzig mellem de andre hunde. Også her gjaldt det for hund og fører at holde kontakten, såvel de gående som de stående.
  Det var lidt svære for Bellis, men hun holdt nu alligevel kontakten flot det meste af tiden.
  
• Søg
  Er ikke Bellis' favoritøvelse Hun finder fint, men tager den kun med tilbage hver 5 gang ca.
• Spor
  Endnu engang lagde vi færtspor. Det gik HELT FORRYGENDE!! Bellis stak næsen i jorden og løb derud af. Valgte en forkert sti undervejs, men stoppede hurtigt, fandt tilbage til sporet og videre. Helt fantastisk! Måske skal vi overveje om hun skal være schweisshund ;o)
• Frikvarter
  Hundene deles i store og små. Egentlig hører Bellis til de små, men hun synes det er sjovere at lege med de store og hun er ALT for fræk til de små. Så hun blev flyttet til det store hold - hvor hun tumlede med retrieverne og satte Berneren på plads.
• Indkald med "fristelser"
  Alle hunde og fører blev samlet på midten i en klump. 1 hund blev taget ud og skulle lave indkald forbi klumpen.
  Bellis der jo har haft lidt problemer med indkald er blevet rigtig god og dette indkald var intet problem. Hun spankulerede tværs gennem "klumpen", som kun Bellis kan det, og løb så over til mig. Super hund!!!
• Lidt hurtigt sit og dæk
• Tak for i dag.

Bellis får ofte ros på pladsen for at være en dygtig hund. Instruktørføllet spurgte mig i dag om racen var meget lærenem eller om det var mig, der var meget dygtig? Hmmm... Jeg ville jo gerne sige, at det var det sidste, men indrømmede, at kooikeren er en fantastisk lærenem og arbejdsvillig hund. Sød som hun er - føllet - mente hun nu, at hun kunne se, at jeg vidste, hvad jeg gjorde, så det også måtte have en indflydelse. Hvis I synes jeg er vokset lidt, næste gang i ser mig - ved I nu hvorfor ;o)

Hjemme ventede en udhvilet Milo, de tog sig en rigtig god legetur i haven, inden Bellis gik omkuld på sofaen, hvor nu ligger og sover tungt.

Trafiktur og gåseguffer...

En havde jo nok forestillet sig at Bellis i dag ville være lidt træt, men der tog en grulig fejl. Energien fejler skam ingen ting. SUK...

Jeg besluttede, at det var tid til en "trakfiktur", så vi kunne kigge lidt på trafik og lære at gå over veje og fodgængerfelter. Vi gik derfor en tur ud af Ishøj Strandvej. Vi krydsede vejen et par gange, i og udenfor fodgængerfelter. Den ene gang blev vi stående på midten af vejen, mens der kørte biler på begge sider. Det rør overhovedet ikke den lille dame.

På vejen hjem skråede vi over nogle boldbaner, som pt. er total ynglings opholdssted for et par hundrede vildgæs. Jeg er ikke SÅ vild med gåsesteg, så jeg valgte at beholde hundene i snor, så vi kunne nøjes med at kigge på dem - troede jeg. Men den tanke kunne jeg godt opgive, for de gik begge i den grad i søgemode, stak snuderne i jorden og sniffede så vældigt rundt i græsset - fuldstændig uden for pædagogisk rækkevide. Især Bellis var overbevist om, at det var en fantastisk guf-søge-leg, jeg der havde stablet på benene til dem, for de der gåselorte, der var i tusindevis på plænen, var da rigtig kræs. At fortælle hende, at de IKKE var noget hun skulle spise, var ikke muligt. De var OVERALT. Jeg droppede det med at "skrå over" og forsøgte hurtigst muligt at slæbe to - meget modstrittende - hunde ud af banerne igen.
Ja ja, hvis Bellis ikke er synderlig sulten her til aften, er der nok ikke noget mærkeligt i det.

Men noget helt andet er - jeg er GODT NOK glad for, at JEG ikke er fodboldspiller og skal spille på de baner... så gælder det da om at undgå glidende tacklinger...

Ikke flere "Redbulls" til Bellis ;o)

Hold da op, sikke en dag. Bellis har slet ikke været til at slå ned i dag.
Hun har haft super meget energi hele dagen og aftenen med og været fuld af spillopper. Hun er først faldet til ro ved 22.30- tiden - langt over hendes normale sengetid.

Det er nu ellers ikke fordi dagen ikke har budt på energikrævende udfoldelser.
Vi har været ude at gå en time eller mere i Kongsholmparken, et - for Bellis - nyt sted med; stor boldbane, hvor hende og Milo tossede rundt, et "bjerg" som vi var oppe på toppen af, små heste som vi hilste på - ja jeg gjorde, Bellis gemte sig bag mine ben og Milo måtte lige forklare dem, at han altså var en stor farlig hund, inden han hilste på dem - og løse hunde, som man kunne hilse på og lege med - her vågede hun sig dog frem.
Vel hjemme spænede hende og Milo rundt i haven, vel også omkring en time, mens jeg prøvede at fange dem på lidt fotos. Her nåede hun både at grave ud til kælder, splitte en bambus ad, sprede et par af de indsamlede æbler og fjerne et par planter...
Vi har trænet flere gange i løbet af dagen med nye øvelser.
Alt i alt burde hun være HELT udkørt, men det var hun langt fra.
Hele aftenen har der været gang i hende. Kurven skulle bides i stykker, en strømpe blev stjålet og triumferende rendt rundt med, fra sofaen kunne hun daske en træt Milo (der forsøgte at sove) i hovedet, alt legetøj blev afprøvet osv, osv.... Nu sover det lille pus ENDELIG og vi nyder stilheden...

Den arme storebror

Hundene sover i vores soveværelse på hver sin side af sengen. Milo har en stor pude/madras med en dyne på og Bellis startede med en banankasse med en pude i. Hun er dog så glad for Milos seng og prøver altid at snuppe den fra ham, at vi investerede i en "fatboy" til hende og lagde en dyne over magen til Milos ovre i hendes side. Men prinsessen gider tilsyneladende ikke ligge på den, i hvert fald bruger hun stadig kassen, når hun altså ikke prøver at snuppe Milos seng.

I nat var Milo lige oppe og få en tår vand. Imens så Bellis sit snit til at snuppe hans seng - hvilket i øvrigt foregik den korteste vej, nemlig via VORES seng - tværs henover mit og Henriks hoved!!! Da Milo kom ind og så hvad hun havde lavet, gad han tilsyneladende ikke "diskutere" med hende, men gik i stedet over og tog HENDES seng! Og det var ikke dynen han tog, men hendes lille banankasse, som han lige med nød og næppe kunne krølle sig nok sammen til at være i. Her lå han så en times tid til halvanden, indtil Henrik skulle op og kunne lukke ham ned i stuen.

Det skal lige siges, at det ikke er normal procedure, at Milo bare resignerer - normalt prøver han at møve sig til en plads i sin seng eller beder hende forsvinde. Men den stakkels dreng er jo så god af sig... Vi er ikke i tvivl om, hvem der kommer til at bestemme af de to, når Bellis bliver lidt ældre.

PS. Billedet er et modelfoto, det var for mørkt i nat til at tage billeder ;o)

Hvalpetræning

Det var dejligt vejr til træningen i dag. Vi startede med lidt miljøtræning - gang på riste, ingen sag for Bellis. Det var det heller ikke for Milo i hendes alder, men det blev det senere, så det bliver spændende at se, om det går samme vej for hende.
Så tog vi turen ned af en trappe til en rungende skakt. Vældig spændende - for der var masser af interessante ting dernede, så heller ikke det kunne skræmme vores lille superhelt.

Så var vi nået til plænen, hvor vi skulle være og lavede en kort søge øvelse med en træklods. Bellis synes træklodsen er vildt kedelig, uanset hvor "spændenden" jeg så end gør den. Så det var ikke meget, hun gad søge i forhold til derhjemme, hvor vi bruger legetøj.

Så lagde vi spor (færdspor). Bellis startede meget godt, men blev så forstyrret af en hund der gøede, vendte kort tilbage til sporet (let hjulpet) og endte faktisk midt i beløningen, men opdagede den ikke, for nu hun havde pludselig opdaget nabohunden og var mere interesseret i, hvad den lavede på sit spor end i hendes eget. Hun er dæleme noget distræt!

Så var der frikvarter... Bellis var egentlig på hold med retriverne, men fik pludselig øje på cavalierne og berneren, der var gået rundt om hjørnet for at lege og skiftede så hold. Hun løb så lidt frem og tilbage mellem holdene og fik tilsidst trukket de andre med, så de to hold blev til et. Bølle!

Kontakt under gang gik rigtig godt. Jeg skal huske, at have min skulder mere frem, så Bellis ikke "hænger", men kontakten er rigtig god og hun elsker den øvelse.

Sit og dæk øvelser - nu med "vent" eller "bliv". Altså at vi kan gå væk fra hunden, mens den bliver i sin sit eller dæk. DET er Bellis IKKE god til, men det var også første gang, så det må vi bare øve flittigt.

Stå øvelse og "gramsen på" af instruktøren, som var det en udstilling. Stå går fint, men Bellis syntes at Anette skulle have en ordentlig smasker under "gramsningen". Måske kan hun charme dommeren til et cert ;o)

Et par af hundene var blevet lidt trætte - selvfølgelig ikke Bellis - så vi tog en omgang "hente-bringe". Nok en af Bellis ynglingsøvelser - i hvert fald "hente", "bringe" arbejder vi på og det går efterhånden bedre. Næste step er "slip", pt. er hendes bid godt og fast!

Så blev der sagt tak for i dag.

Jeg tror, Bellis er glad for, at vi ikke træner lige rundt om hjørnet, men har en ½ time - 3 kvarters kørsel hjem, for hjemme ventede en frisk og legesyg Milo...

Geels skov

Vi tog alle 4 en sen eftermiddagstur i Geels skov, der var helt fantastisk smuk i sine "efterårsklæder" - er det ikke sådan man siger? ;o)

Geels skov er en hundeskov og der er ofte rigtig mange hunde. Vi mødte da også en hel del og Bellis hilste på en masse forskellige. De store (det er dem, der er større end hende selv) er liiige lidt farlige og skal ses en del an inden hun vil hilse. Det er nok det eneste tidspunkt, vi oplever hende en smule tilbageholdende, ellers er der ikke noget, der kan skræmme det lille pus.

Ikke engang da vi mødte en masse "rollespilsspillere" i fuld krigsmaling og udrustning, der råbte og fægtede rundt med deres våben, blev hun bange. Hun løb bare midt ind i det hele og overvejede hvem af dem, hun først skulle løbe hen og hilse på. Lige efter at vi var gået forbi dem, udbrød der "krig" og de brølede og sloges, men Bellis synes bare det var mægtig spændende. Måske hun skal være rollespilshund, når hun bliver stor ;o)

Mirakelkur

Natten er forløbet meget stille. Den lille Bellis har ikke hostet mere, så det må have været en mirakelkur, den gode Jytte (dyrlægen) sprøjtede ind i hende. Vi kører naturligvis penicillinkuren færdig, men glæder os over, at hun igen er frisk.

Bellis i bedring..

Her til aften har Bellis kun hostet 2 gange i løbet af dagen, så vi er ret fortrøstningsfulde.
Hvis bare aftenen + natten forløber roligt, så tror vi på at det er ved at være ovre.

Vi krydser fingre :-)

Bellis er sløj :o(

Puha, sikke en nat vi har haft. Bellis begyndte at hoste voldsomt i går aftes og det meste af natten. Det var nogle rigtig voldsomme hoste anfald, der lød, som om hun var ved at blive kvalt. Milo blev nærmest bange for hende. Han gik lidt forsigtigt over til hende og flygtede så ellers ud i gangen og kom først tilbage, når anfaldet var ovre. Når hun så faldt i søvn, måtte vi liiige at se, om hun stadig var i live og trak vejret.
Ved to-tiden holdt jeg det ikke længere ud, jeg måtte have hende tættere på mig og da hun ikke må komme i sengen, måtte jeg flytte på sofaen. Helt tæt op ad mig og med dynen over sig faldt det lille pus til ro og hostede mindre. Men så snart vi stod op, var den gal igen. Med Milos historie i mente (som hvalp hostede han i mere end 2 mdr. - og har stadig men af det - pga. bakterier i det yderste af lungerne - formentlig fordi det ikke blev behandlet i tide - pga. en dyrlæge der slog det hen... Vi HAR skiftet dyrlæge) ringede vi straks til dyrlægen, der var så sød at lade os komme, til trods for at der ikke var flere tider. Vi blev "puttet ind".
Til alt held er der intet på lungerne, men hun har en infektion i de øvre luftveje. Hun er sat på penicillin og så skulle det gerne være ovre om et par dage. Hun hoster allerede mindre og er fuld af krudt, så vi er positive.

Hundebjerget

Vi kørte en tur på "hundebjerget" - sådan kaldes Oksbjerget i Glostrup blandt hundeejere. Her må hundene nemlig gå løse og det fungerer nærmest som en legeplads for hunde. Vi kom der meget med Milo, da vi boede i Glostrup.

Da vi kom, var der ikke umiddelbart nogen hunde at se. Vi gik en tur rundt om bjerget. Det er et meget spændende sted for hundene, for der dufter jo herligt at andre hunde, mus, ræv og andet godt. Milo førte an og viste så Bellis hvordan man skal grave efter mus - eller... sådan så det i hvert fald ud ;o)

Da vi var kommet rundt, mødte vi lidt forskellige hunde. Milo legede med dem, mens Bellis holdt sig, efter at have hilst på hundene og sagt så vældig fra over for den ene (bange er man sgu ikke!), lidt bag mig og ellers legede med en lille dreng eller gravede huler. Hun legede ikke rigtig med nogen af hundene.

Vi med hund messe

Fra fredag til lørdag har Bellis været på Vi med hund messe og "reklameret" for kooikerklubben. Milo var med om fredagen, men han syntes det var død kedeligt og nogen af de andre hunde skulle lige have et par ord med på vejen - ikke den bedste reklame.
Men Bellis var fantastisk god som reklame og blikfang. Hun er i den grad blevet klappet, nusset, holdt og gramset godt på af alle slags mennesker, store og små, med og uden briller, mørke og lyse, tykke og tynde - you name it. Så den del af socialiseringen er i hvert fald på plads. Det er et under, at hun stadig har pels tilbage.
Lørdag og søndag var hendes søster Bianca der også. De to små tøser hyggede sig rigtigt i hinandens selskab. Der blev leget godt, nogen gange med vel meget lyd. Pigerne er meget jævnbyrdige og Biancas mor og jeg vil prøve, om vi kan mødes af og til, så tøsepigerne kan lege lidt.
Bellis far, Taro, var også på messen lørdag og søndag, sammen med familien, som jo er Bellis' opdrættere. Det var hyggeligt at se dem igen og jeg tror også, de glædede sig over at se Bellis - de truede da i hvert fald med at tage hende med hjem. Datteren Anna på 10 år hyggede sig med de to små hvalpe og Bellis nød det i fulde drag. Anna har en god og rolig indflydelse på hunde - de bliver som smør i hendes hænder, se bare billedet herover. Søndag var Bellis "Annas hund", indtil Anna igen måtte vende næsen mod Randers.
Sådan en messe tager hårdt på en lille hvalp og Bellis' batterier måtte da også lades op igen og igen. Vi måtte høre meget for at hun sov så meget, for til dagligt er hun jo en lille vildbasse, men det kunne man jo ikke lige se der. Men hun havde jo også to jobs i denne weekend, først messen i 6 timer og så hjem og lege vildt med Milo, der jo i den grad har savnet hende hele dagen. Det er jo mere end et fuldtidsjob.

Flere køer

Egentlig var vi på vej ned i Ishøj havn for at se på lidt både, vand, kraner, gå på lidt flydebroer og måske en båd og ellers bare se os omkring, men så kom vi forbi endnu en eng med køer og dem brugte vi lidt tid på at kigge på, for sådan nogen er altså godt nok spændende. Nogle af dem kom rigtig tæt på os. Milo mente, han heller lige måtte fortælle dem et par borgerlige ord og Bellis, mente, det var klogest at holde sig tæt til mor. Men efter lidt tid tøede de dog begge op og kiggede bare nysgerrigt på køerne, der nysgerrigt kiggede tilbage

Det var lidt koldt, så vi besluttede at havnen måtte vente til en anden dag.

Senere på dagen var det tid til lidt "røgt og pleje" af begge vuffer. Bellis var den første på bordet og hun lagde sig ganske enkelt til at sove på bordet, mens jeg klippede poter (hårene mellem trædepuderne, rensede øre, børstede og checkede hende overalt.

Milo er knap så nem! Han HADER at være "på bordet" og flygter så snart han ser, jeg gør klar. Negleklipning er bestemt det værste, men det slap han heldigvis for i dag, men hvis man vil se dæmpende signaler, skal man bare kigge på Milo, mens han får klippet poter. Børstningen er knap så slemt, men det nydes KUN, hvis det ikke foregår på bordet.

Okseknogle

Milo og Bellis fik her til aften hver deres okseknogle. Det faldt i rigtig god jord hos dem begge.

Milo var dog lidt forvirret i starten over, at der var to ben. Han mente nemlig, begge var til ham... Så når Bellis tog et, ville han have det og "stjal" det så fra hende. "Nu vel" sagde Bellis, "så tager jeg da bare det andet". Men så ville Milo jo have det og "stjal" så dét fra hende. Sådan byttede de et par gange, indtil Milo indså, at det var omsonst. Omsider faldt de til "ro" med hver deres ben. Ro sætter vi i citationstegn, for der blev gnavet så højt fra de to små pus, at vi måtte skrue op for tv'et for overhovedet at kunne høre, hvad der blev sagt. Men hyggede sig, det gjorde de.

Besøg af Amanda

Idag kom nogen venner på besøg med deres 5 mdr. gamle Amanda (ikke hende fra Kerteminde, men hende fra Valby ;o) )

Hun ville meget gerne have fat i hundene, Bellis ville også gerne have fat i hende, men ikke lige på den baby-venlige måde. Milo derimod er jo fantastisk til børn. Han stiller sig pænt op og finder sig i hvad som helst. Selv da hun gik et rigtig godt tag i hans pels og hev til, så hun fik hevet lidt hår af, blev han stående. Ok, han vente hovedet, men hverken knurrede eller peb. Havde han været en tegneserie hund, havde han haft en tankebobbel over hovedet, der sagde; "Hov, lille pus, det der er jeg ikke så glad for" eller noget i den stil.

Hvalpetræning i DKK - kreds 1

Dagen begyndte tidligt - alt for tidligt hvis man spørger hundene. Allerede kl. 9 skulle vi være i Lyngby til Milos agility. Bellis hyggede sig med at studere alle agilityelementerne, pladsen og skurevognene. Hun hilse hjerteligt på alle menneskene og hundene og hun var stadig meget glad for stakkels Snuggi, der ikke aner, hvordan hun skal takle det lille myr.

Da vi skulle igang med træningen, sagde Bellis, praktisk nok, godnat på det medbragte tæppe på bænken med en plaid viklet om sig, så hun ikke frøs i den kolde morgen.

Så var det tid til at skifte destination og begge hunde blev proppet i bilen igen og kørt til Ølstykke, hvor det nu var Milos tur til at ligge på tæppet - dog uden plaiden, nu var varmen jo kommet - og Bellis' tur til at træne - hvalpetræning med forskellige racer. På holdet er 4 golden, en schæfer, en gårdhund, en berner og en cavalier.

Vi startede med hilse øvelser - først på instruktøren og derefter hvalpene imellem. Bellis hilste gladeligt på både Anette og alle de andre hvalpe. Så var det tid til kontaktøvelser, dem er Bellis rigtig god til og noget vi øver tit. Så var det frikvarter. Bellis, gårdhunden og cavalieren gik ud på marken og legede. Gårdhunden var lidt sky, men Bellis prøvede i hærdigt at få hende til at lege. Så kom schæferen ud til os. Den havde ellers skulle lege med goldenerne, men de var søskene og legede kun med hinanden, så det var jo lidt kedeligt. Bellis og Sally, schæferen legede tilgengæld rigtig godt sammen - de er nogenlunde lige frække.

Tilbage på pladsen trænede vi "hund i ro" og rørte dem på hele kroppen. Så var det tid til dæk øvelser - dem er Bellis haj til, så vi er begyndt at hæve hånden fra gulvet/jorden og sætte kommando på. Kontakt under gang/gå plads - her "hænger" Bellis lidt tilbage. Hun går rigtig fint, hun har bare snuden ud for mit ben og lille forbenene. Sidste øvelse var indkald og det er som tidligere nævnt IKKE Bellis' force. Hun mente da, at Anette der holdt hende, mens jeg løb, var både sød og sjov, så hvorfor gå væk fra hende, nu havde de det jo lige så hyggeligt... Og Bellis?? Hvem er det nu lige at det er??? SUK!!!... Vi må satse på at det kommer ... engang.

Vi sluttede af med endnu et frikvarter, men de andre hvalpe på Bellis "hold" var trætte, så dem var der ikke meget spræl i. Vi prøvede med en af golderne, det gik også fint, indtil de røg lidt i totterne på hinanden... Hun er en lille fræk en, den gode Bellis.

Hjemme faldt vi alle 3 om på sofaen og puttede et par timer...

De underlige hunde...

Turen i dag gik ned på engen ved Hundige havn. Her mødte vi først en masse gæs og ænder, der hyggede sig i stor vandpyt. Jeg er ikke engang sikker på at Bellis så dem, sådan rigtig - hun var i hvert fald temmelig upåvirket af dem. Så kom vi frem til køerne. De lå og slappede af og så vældig fredelige ud, så de var heller ikke farlige eller specielt interessante. Da den ene rejste sig og kom hen mod os, blev hun dog alligevel lidt lille... Men nysgerrigheden vandt og hun gik tættere på... Det fik dog koen til at vende om og gå... På hjemvejen mødte vi så fårene. De stod inde under et træ og Bellis havde ikke opdaget dem, hvis jeg ikke havde gået hen mod dem. Hun undrede sig meget over de lyde de kunne sige og mente vist at det var nogen underlige og ganske uinteressante hunde, så vi måtte videre...

Et sving forbi SFO'en

På vores eftermiddagstur gik vi forbi Ådalens SFO. Her var rigtig mange af børnene ude at lege og en del af dem spillede hockey og basket ball. Vi tog et par ture rundt om boldbanen og kom tættere og tættere på. Bellis synes børnene var RIGTIG spændende og ville meget gerne "spille" med. Milo var mest interesseret i en fodbold, som ingen alligevel brugte, men det gik nok ikke...

Rigtig mange af børnene var ovre og klappe hundene, to piger kastede sig især over dem. Den ene var dog lidt bange for hunde, fordi - fortalte hun - der engang var en hund, der var hoppet op af hende. Den anden pige mente, hun bare var en pivskid - selv ææææælskede hun hunde. Mens pigerne klappede og legede med hundene - den ene pige mere end den anden - snakkede vi om hunde og hvordan man skal gebærde sig over for dem, samt hvordan man kan se, om de er "farlige". Det endte med at begge piger kyssede og krammede begge hunde farvel og Bellis fik lov at slikke dem i hovedet - meget grænseoverskridende for den knap så hundeglade - men nu meget stolte pige.

Trylleskoven igen...

Vi trængte alle til en tur ud i det gode vejr, så vi kørte en tur i Trylleskoven.

Bellis er enten på vej i trods alderen, eller også er hun bare en anelse mere fremme i skoene (det er der nu overhovedet INGEN tvivl om, at hun er!!!). I hvert fald er hun langtfra så velcroagtig som Milo! Hendes handleradius allerede MEGET større end Velcro-Milos. Vi gemte os derfor alle 3 undervejs på turen, så hun pludselig stod "helt alene i den store skov". Det hjalp lidt, men... ak, her skal vist arbejdes lidt.

Vi forsøgte at få et fælles billede af de to hunde, men det var ikke nogen nem opgave, da Bellis ikke helt har lært "venter" kommandoen endnu og så snart man prøver at få hendes opmærksomhed, kommer hun hen - sjovt nok, for indkald er ellers ikke hendes force.

Hundene legede vilde fangelege rundt i skoven
og på den åbne plads og da vi kom ned på
stranden, mødte vi en 8 mdr. bordertæve.
Hun faldt godt ind og de legede herligt alle sammen.

Det var to glade og MEGET trætte
hunde vi tog med hjem.

Dyrlægen!

I dag var Bellissima til dyrlæge for første gang.. altså sådan rigtigt :-)

Hun klarede det super flot! Hun pev kun en liiiile bitte smule da hun fik en indsprøjtning, faktisk var det hun syntes mindst om at få renset ører. Men det forklarer naturligvis hvorfor hun af og til hører så skidt ;-)

Storebror Milo var også med for at yde moralsk støtte, men han var nu ikke til meget hjælp, for han er møg-ræd for dyrelæger :-/.. han var et rystende nervevrag da han skulle ha renset ører, men det gik dog.. han overlevede! :-)

Nu er de hjemme igen... og er lige så frække som før ;-)