Bestået med UG - kryds og slange

I dag var Bellis til "hvalpeprøve". Det var den sidste gang til hvalpetræning - for denne gang i hvert fald - og der blev sluttet af med en lille prøve; en bane med forskellige øvelser som vi har gennemgået under træningen.

Bellis var den første der var på (ingen andre meldte sig og vi kunne jo ikke blive stående der i regn og storm hele eftermiddagen) Første øvelse var slalom mellem kegler. Føreren måtte ikke holde i snoren og kort efter sidste kegle, var der en tallerken med pølser på, som IKKE måtte spises. Bellis, der jo er en knag til kontakt og "gå plads", klarede øvelsen SÅ flot. Gik flot og opmærksomt ved siden af mig hele vejen og satte sig pænt i sine skæve plads (hun VIL bare ikke lære at sidde lige... Hun vender lige 90 grader, inden hun sætter sig...) da jeg stoppede og så op på mig - "hvad så mor?" Jeg kunne rose og give hende snor på igen.

Næste øvelse var indkald forbi tallerkenen med pølserne. Bellis sprang bogstaveligtalt over tallerkenen uden at værdige den et blik eller et snøft og kom på "skæv plads".

Så var der søg i krat. Jeg havde Bellis' abe Georg med - den bruger vi kun til træning, så gensynsglæden er stor. Den gemte Anette (instruktør) i krattet og jeg sendte Bellis afsted. Hun gik den direkte vej til Georg og bragte ham flot tilbage. Det har ellers været problemet - det med at komme med det, men vores vasketøjsøvelser har tilsyneladende givet pote. (Bellis bær ofte et stykke vasketøj ned til maskinen eller et par sokker op til skabet. Det er hun meget glad for...

Så var det en tur gennem tunnelen. Bellis har jo været med Milo til agility, så tunnelen er langt fra fremmed. Så mens Anette spurgte om hun skulle holde - for Bellis havde vel trods alt ikke lært fremadsendelse endnu, strøg Bellis igennem tunnelen. (senere legede vi lidt med tunnelen og det lykkedes mig at få hende igennem den både med knæk på og med U-form.)

Herefter var der to tallerkener med pølser. Først skulle hunden forbi den første tallerken, som var en "nej-tallerken" og så hen til den anden tallerken - "ja-tallerkenen". Jeg fik kontakt med Bellis og så gik vi lige så fint forbi "nej-tallerkenen" uden problemer. Ved "ja-tallerkenen" stoppede vi og Bellis kiggede pænt op på mig og ventede på et "vær'sgo'", før hun spiste sin pølse. Blærerøv, mente Anette - men jeg var også selv lidt imponeret over hende.

Så skulle hun en tur på bordet og vise tænder. Det gik overraskende fint, for det har ellers ikke været hendes store hobby. Jeg kom til at sige at vi regnede med at skulle udstille til februar og så mente Anette lige at hun skulle lege dommer og se tænder, bøje sig lidt ind over hende og "rage" alle vegne. Min lille blomst stod bare pænt og fandt sig i det hele.

Sidste øvelse var en "hente-bringe" øvelse med "fremmede ting". Jeg valgte en blød stofbold til Bellis. Hun sprang pænt efter den, kom tilbage med den, men synes alligevel ikke hun ville aflevere og tog 2 "sejrsrunder" inden hun pænt kom over med den.

Der var store klapsalver fra de andre på holdet og flere mente, at jeg liiige skulle låne deres hund en uge eller 3. Jeg var også selv meget glad - og stolt - over resultatet. Hun er bare en super hund og et levende bevis på at kontaktøvelser kan betale sig...

Mens de andre var "oppe", rykkede vi lidt i læ for regnen og trænede lidt små øvelser. Op ad husmuren prøvede jeg i hærdigt at lære Bellis en LIGE plads, men der er vist lang vej endnu.
Endelig holdt regnen op, så nu var det kun stormen vi skulle finde læ for. Bellis legede med Maggie (golden). De tumlede (Maggie lå nederst hver gang) og daskede til hinanden. Maggie fandt et sugerør, Bellis satte sig lige foran hende og kiggede meget intens på hende, hvor efter Maggie slap sugerøret og Bellis kunne tage det. Dette skete et par gange og det var sjovt at iagttage. Der var ingen tvivl om, hvem der var den stærkste der!

Efter endt "prøve", var der gløgg og æbleskiver til de to-benede og der blev overrakt kreds-glas. Så Bellis blev lagt ud i bilen. Så snart jeg åbnede bildøren, sprang lillepigen ind, rullede sig sammen og sov... Da jeg kom ud igen 45 min senere, snorksov hun. Det er altså skønt med en hund der kan vente i bilen...

Den første sne

Bellis vågnede op til noget underligt noget. Nogen havde strøet noget hvidt noget ud i haven! Først skulle hun bestemt ikke have noget af at gå ud i det, men når nu Milo turde... ok, så turde hun også.
Men men, de havde jo ikke kun været i haven - de havde også været ude op vejen! og nede på engen! Sikke noget! Men på den anden side, det var jo egenlig ret sjovt at spise og lege i, så... det gjorde hun.
Vi er noget spændte på, hvordan hun vil reagere, når der først kommer et ordentlig lag.