Jubiii, bror Mirco er kommet på samme hvalpehold som Bellis. Han er super sjov at lege med, men nogen gange også lidt kort "luntet" og så må Bellis lige gå imellem og køle ham lidt af.
Vi trænede kontakt og så skiftedes hundene (og førerne) 2 og 2 til at gå hver sin vej rundt i cirklen, zigzag mellem de andre hunde. Bellis, der ellers er en haj til lineføring, legede "gå bag ved mor", det meste af turen rundt, så der var ikke meget kontakt eller lineføring der, tilgengæld havde hun en super kontakt, da det var de andres tur til at gå rundt.
2 og 2 lavede vi søge øvelser, hvor hjælperen løb ud med noget legetøj om gemte det, mens føreren dækkede for hundens øjne i det legetøjet blev lagt. Bellis havde ingen problemer med at finde sin ynglings abe igen, men den var heller ikke særlig godt skjult - hun var vant til et meget højere niveau - Mors egen lille schweisshund ;o)
Så var det tid til et rigtigt spor. Bellis er jo nået langt med sporet, så jeg udfordrede hende ved at lave et langt spor med 2 små buer på. Buerne voldte ingen problemer, men hun gik i stå ca. midt på sporet og lignede en, der ikke rigtig vidste, hvad hun skulle. Efter lidt tid fik jeg hende på igen og så gik hun resten fint.
Tilbage på pladsen var det tid til frikvarter. Bellis fik stjålet noget sjovt legetøj fra Noas far, som hun løb rundt og viftede med foran de andre hunde. Heldigvis forstod bror Mirco, hvad hun ville og så gik den vilde jagt rundt på pladsen på ægte kooikermanér. Så snuppede Mirco legetøjet og så var det hende efter ham. De hyggede rigtig.
Godt afkrudtede skulle vi lave "nej"-øvelse med godbid. Den har Bellis jo kunne siden hun var 8 uger, men tilsyneladende havde vi ikke prøvet den udenfor, for pludselig voldte den alligevel lidt vanskeligheder, eller også er det "den halve kønsmodnings gemsomhed", der har sat ind - den har vi ellers ikke oplevet særlige problemer med.
Vi sluttede af med indkald på kryds. Førerne stod på 2 rækker over for hinanden, mens hunden blev holdt, byttede førerne plads og kaldte derefter på hunden. Hundene skulle på den måde, løbe "mod" hinanden for at komme til fører. Bellis har taget revanche for hendes meget skidte evne til indkald i starten og er nu blevet super dygtig til det- med mindre hun skal have sin sele på, det vil hun ikke, så lægger hun sig lidt foran os og underkaster sig.
Efter træning legede Bellis og Mirco. Pernille - Mircos mor - fortalte, at Mirco ofte kammede over, når han legede med Tjalfe og eller Bianca, men med Bellis var der ingen problemer. De legede så fint, lige når det så ud til at gå galt, rystede de sig begge og holdt en lille timeout, førend de legede videre. Helt perfekt.
Det må have været meget hårdt at lege så meget, for Bellis gik lige i brædderne, da vi kom hjem, tæt omslynget af sin slange og sov resten af dagen.
lørdag, november 10, 2007
onsdag, november 07, 2007
Ishøj havn
I dag kom vi endelig en tur ned i havnen. Bellis syntes det var et fantastisk sted. Hun skulle ud på alle moler og kigge ned i vandet alle vegne. Hun lignede ret ofte en der var på vej ned i vandet, så jeg var glad for at hun havde sele på og ikke halsbånd, men hun blev nu på land. Vi var både på flydebroer, slæbestedet (med vippebro), ombord i en lille - fortøjret - jolle, nede ved maste- og bådkranen og så master blive taget af og både hevet op. Sidst men ikke mindst gik vi "planken ud" ude på Nokken (en meget smal - 20-25cm - planke, der fører ud på en lille flydebro). Vi sluttede af på "havnestranden", hvor hundene kunne løbe lidt af krudtet af.
Det bliver spændende at se om Bellis bliver lige så glad for at sejle, som hun er for havnemiljøet.
Det bliver spændende at se om Bellis bliver lige så glad for at sejle, som hun er for havnemiljøet.
mandag, november 05, 2007
Weekend uden mor...
Bellis har måtte undvære sin mor helt fra fredag eftermiddag til meget sent søndag aften, da jeg var på udstilling i Herning. Hvem der led mest, ved jeg ikke, men vi var da glade for at se hinanden igen.
Fredag eftermiddag kom farmor og hendes søster og svoger på besøg og overnattede til lørdag. Ham der Gunnar, var RET interessant, han snakkede så hyggeligt og var god at sidde hos, synes Bellis. Farmor sov på mors plads om natten, men selv om det var dejligt, at der lå en liiige der oppe, var det altså ikke helt det samme, som når mor ligger der.
Lørdag mente Henrik, at jeg havde fået lusket speed i dem, for efter en lang formiddagstur i hundeskoven, hvor de havde mødt og leget med en masse søde hunde og senere en lang eftermiddagstur på stranden og 2 timers vild leg i haven, var hundene STADIG ikke trætte. Det kom så tilgengæld søndag, hvor de nød at putte med Henrik på sofaen, mens han så fodbold. Sent på aftenen kørte de til Køge og samlede mor op og så var alle glade - især mor ;o)

Abonner på:
Opslag (Atom)