Mirakelkur

Natten er forløbet meget stille. Den lille Bellis har ikke hostet mere, så det må have været en mirakelkur, den gode Jytte (dyrlægen) sprøjtede ind i hende. Vi kører naturligvis penicillinkuren færdig, men glæder os over, at hun igen er frisk.

Bellis i bedring..

Her til aften har Bellis kun hostet 2 gange i løbet af dagen, så vi er ret fortrøstningsfulde.
Hvis bare aftenen + natten forløber roligt, så tror vi på at det er ved at være ovre.

Vi krydser fingre :-)

Bellis er sløj :o(

Puha, sikke en nat vi har haft. Bellis begyndte at hoste voldsomt i går aftes og det meste af natten. Det var nogle rigtig voldsomme hoste anfald, der lød, som om hun var ved at blive kvalt. Milo blev nærmest bange for hende. Han gik lidt forsigtigt over til hende og flygtede så ellers ud i gangen og kom først tilbage, når anfaldet var ovre. Når hun så faldt i søvn, måtte vi liiige at se, om hun stadig var i live og trak vejret.
Ved to-tiden holdt jeg det ikke længere ud, jeg måtte have hende tættere på mig og da hun ikke må komme i sengen, måtte jeg flytte på sofaen. Helt tæt op ad mig og med dynen over sig faldt det lille pus til ro og hostede mindre. Men så snart vi stod op, var den gal igen. Med Milos historie i mente (som hvalp hostede han i mere end 2 mdr. - og har stadig men af det - pga. bakterier i det yderste af lungerne - formentlig fordi det ikke blev behandlet i tide - pga. en dyrlæge der slog det hen... Vi HAR skiftet dyrlæge) ringede vi straks til dyrlægen, der var så sød at lade os komme, til trods for at der ikke var flere tider. Vi blev "puttet ind".
Til alt held er der intet på lungerne, men hun har en infektion i de øvre luftveje. Hun er sat på penicillin og så skulle det gerne være ovre om et par dage. Hun hoster allerede mindre og er fuld af krudt, så vi er positive.

Hundebjerget

Vi kørte en tur på "hundebjerget" - sådan kaldes Oksbjerget i Glostrup blandt hundeejere. Her må hundene nemlig gå løse og det fungerer nærmest som en legeplads for hunde. Vi kom der meget med Milo, da vi boede i Glostrup.

Da vi kom, var der ikke umiddelbart nogen hunde at se. Vi gik en tur rundt om bjerget. Det er et meget spændende sted for hundene, for der dufter jo herligt at andre hunde, mus, ræv og andet godt. Milo førte an og viste så Bellis hvordan man skal grave efter mus - eller... sådan så det i hvert fald ud ;o)

Da vi var kommet rundt, mødte vi lidt forskellige hunde. Milo legede med dem, mens Bellis holdt sig, efter at have hilst på hundene og sagt så vældig fra over for den ene (bange er man sgu ikke!), lidt bag mig og ellers legede med en lille dreng eller gravede huler. Hun legede ikke rigtig med nogen af hundene.

Vi med hund messe

Fra fredag til lørdag har Bellis været på Vi med hund messe og "reklameret" for kooikerklubben. Milo var med om fredagen, men han syntes det var død kedeligt og nogen af de andre hunde skulle lige have et par ord med på vejen - ikke den bedste reklame.
Men Bellis var fantastisk god som reklame og blikfang. Hun er i den grad blevet klappet, nusset, holdt og gramset godt på af alle slags mennesker, store og små, med og uden briller, mørke og lyse, tykke og tynde - you name it. Så den del af socialiseringen er i hvert fald på plads. Det er et under, at hun stadig har pels tilbage.
Lørdag og søndag var hendes søster Bianca der også. De to små tøser hyggede sig rigtigt i hinandens selskab. Der blev leget godt, nogen gange med vel meget lyd. Pigerne er meget jævnbyrdige og Biancas mor og jeg vil prøve, om vi kan mødes af og til, så tøsepigerne kan lege lidt.
Bellis far, Taro, var også på messen lørdag og søndag, sammen med familien, som jo er Bellis' opdrættere. Det var hyggeligt at se dem igen og jeg tror også, de glædede sig over at se Bellis - de truede da i hvert fald med at tage hende med hjem. Datteren Anna på 10 år hyggede sig med de to små hvalpe og Bellis nød det i fulde drag. Anna har en god og rolig indflydelse på hunde - de bliver som smør i hendes hænder, se bare billedet herover. Søndag var Bellis "Annas hund", indtil Anna igen måtte vende næsen mod Randers.
Sådan en messe tager hårdt på en lille hvalp og Bellis' batterier måtte da også lades op igen og igen. Vi måtte høre meget for at hun sov så meget, for til dagligt er hun jo en lille vildbasse, men det kunne man jo ikke lige se der. Men hun havde jo også to jobs i denne weekend, først messen i 6 timer og så hjem og lege vildt med Milo, der jo i den grad har savnet hende hele dagen. Det er jo mere end et fuldtidsjob.