Mormor fylder 70 i år og som altid faldt hendes fødselsdag sammen med deres ferie i time-share-lejligheden i Skagen. I år mente vi dog ikke at hun skulle snydes for en dejlig dag, så lørdag formiddag bakkede vi bilen med diverse ting og selvfølgelig hundene og kørte til Skagen for at overraske mormor.Vi tog turen med kun en enkel tisse og spisepause undervejs. På en rasteplads i Jylland holdt Bellis hof for flere forældre med børn. Milo gider ikke børn, hvis han kan blive fri, men Bellis elsker dem og opsøger dem gerne. Men det behøvede hun slet ikke her. De kom selv hen og ville gerne klappe hende og hun nød det.
Efter en MEGET lang køretur ankom vi til Skagen ca. ½ time før Mormor og Bedstefar, der var kørt hjemmefra dagen før og taget en overnatning. Da de drejede ind på p-pladsen, stod vi klar med flag alle 4 - Henrik og jeg i hænderne og hundene i deres seler.
Mormor blev meget overrasket og glad, så det var hele turen værd.
Efter en dejlig middag gik vi en tur ned til stranden og nød en is til solnedgangen. Der var rigtig mange på stranden, så det var ikke så nemt at slippe hundene, men vi fandt et lille hjørne, hvor de kunne løbe og bade lidt. Det trængte de lidt til, for på hotellets område skal de være i snor. Mormor ledte som altid efter sten og hundene fulgte hende interesserede.
Desværre havde Henrik fået madforgiftning af den kyllingesandwich vi havde fortæret på rastepladsen, så han var ikke mange sure sild hver resten af weekenden.
Han var dog pænt med oppe og spise fødselsdagsmorgenmad søndag morgen, men derefter blev han lagt i seng. Imens nød vi andre det dejlige vejr og de smukke omgivelser. Hundene nød Mormor og Bedstefar, der altid var klar til at kæle eller dele ud af lidt guffer. Vi var nede og se solnedgangen om aftenen. Her mødte Bellis en lille pige - Gunna - som hun blev rigtig gode venner med. Om søndagen ville Gunna gerne holde Bellis (i snoren). Det fik hun naturligvis lov til og sammen løb de to rundt på stranden og gravede i sandet. Gunna har selv en Collie, men den var hjemme os mor. Det var tydeligt at hun var vandt til hunde og at hun havde et godt håndelag for dem. Gunnas far takkede meget for at hun havde måtte lege med Bellis, hvortil jeg jo kun kunne svare, at det nok nærmere var mig, der skulle takke - min hund havde leget og haft det pragtfuldt, var blevet præget på børn og var nu putteklar, alt dette mens jeg havde stået og nydt solnedgangen - skønt!!!.
Mandag formiddag satte vi næsen mod Ishøj igen. Men med en stadig sløj Henrik og mig med en influenza under opsejling måtte vi tage færgen over - 795 koster sådan en enkel tur!!!
Det blev så Bellis første sejltur. Hun syntes det var et lidt mærkeligt hus vi var kommet ind i, det snurrede, brummede og bevægede sig, men hun tog det pænt. Hun sad det meste af tiden og puttede hos os.
Endelig var vi hjemme igen og kunne slappe af.
