Kravlegård og kassen er pakket væk og stuen er møbelleret tilbage til normal - sikke en masse plads vi har!
Haven ligner også sig selv igen uden diverse hegn og forhindringer alle vegne. Alt i alt er vi ved at være tilbage til hverdagen igen.
Bellis er også vendt tilbage til sin normale tilstand, som familiens fjollerøv og puttehund. Vi har været meget imponeret over, hvor roligt hun har taget flytningen. Hver gang en hvalp var kørt, gik hun ned og "talte" de resterende. Hun har passet dem til punkt og prikke og leget meget med dem til det sidste. Da den sidste var draget afsted, gik hun dog ikke ned, men direkte ind til mig i soveværelset og smed sig i sengen på ryggen og lignede mest af alt en der sagde "Aaaaaaah, skønt!". Hun har på intet tidspunkt ledt efter dem eller lignet en der savnede dem.
Milo nyder, at de er væk - de var jo ikke hans bedste kop te. Ikke mindst nyder han, at få sin søster tilbage, for nu gider hun igen, at lege med ham i haven. Det er dejligt at se dem hygge sig sammen.
Og hvordan går det så med de små. Jo, vi har heldigvis hørt fra dem alle sammen og de har det alle godt.
De fleste sover rigtig pænt om natten, Cocio, der ligner Bellis på mange måder, er ikke helt tilfreds med at sove alene i sin seng - eller i det hele taget være alene og det lyder RET så bekendt. Bella synes også bedst om at "hænge" lidt hos sine nye forældre - når hun altså ikke insistere på at gå lange ture i skoven. Bassedrengen er velankommet til Tyskland og er ved at lære sig tysk. Han er nu 100% døbt Balu, som vi synes passer rigtig godt til ham. Klokkeblomst har været en tur på agilitybanen og leget lidt med sin nye storebror Garlic, mens Bella stadig prøver at smigre sig ind på sin Frodo. Kenzo har fundet sin ynglingsplads under sofaen eller bag forhænget, hvorfra han kan "beundre" sin nye "far" i badet. Jacques ynglingsplads er i blomsterbedet, her kan man både putte og grave. Cocio bruger ikke det der med at sove så meget, så hun "nøjes" med at grave haven op. Bella er ved at spise sig gennem havens prydplanter. Klokkeblomst foretrækker Garlics hesteachillessene. Jacques derimod har slået sig på kattefoderet. Jo, de har vist styr på at holde deres nye familier i gang ;)
Vi savner de små pus rigtig meget og tænker og snakker rigtig meget på og om dem, så det letter os meget, at høre at de har det godt. Det har været et fantastisk eventyr, fantastiske 8 uger med 6 fantastiske hvalpe. Vi er meget stolte over Bellis, som vi synes har gjort et fortræffeligt flot stykke arbejde med de små. Vi glæder os til at følge dem i resten af deres lange liv og se dem vokse op og blive flotte lækre hunde.
Min svigermor har sendt os et lille digt, som passer rigtig godt på vores tanker om afskeden med de små:
Stjerneskud af Leif Maibom
Det sværeste i verden er en afsked,
den ender ofte i en stille tavshed.
Det hjælper måske lidt, hvis man ta'r hensyn
og ikke si'r farvel, men si'r på gensyn.
Gid alle nattens stjerner
- vil skinne, så de fjerner
den frygt, at hver en afsked er et brud.
Farvel er ikk' for evigt.
Vi ses - og la' det ske tit
Det ønsker jeg - ved hvert stjerneskud.
