Hareskoven

Milo trængte efterhånden til en god lang tur i skoven og det var vel også på tide, at Bellissima stiftede bekendtskab med skoven, så vi drog afsted alle 4.

Så snart vi kom ind i skoven, så vi en kooiker og dens ejere. Det var en 1 årig tæve fra Sverige. Vi snakkede kooiker, udvekslede erfaringer og beundrede hinandens hunde, mens hundene legede herligt sammen.

Vi gik en dejlig lang tur. Bellis måtte - under store protester - bæres noget af vejen, hun har vist ikke lige læst bogen om, at små hvalpe ikke har godt af at gå for langt.

Vi havde lidt vores hyr med at holde Bellis fra vandhullerne. Det lykkedes dog, tilgengæld fandt Milo et stort dejligt mudderhul, som han hoppede i, så han havde mudder langt op af benene. Det så ret sjovt ud, for på bagbenene lignede det, at han havde stramme støvler og løse shorts på.

Hjemme igen, gik Bellis i dyb coma - forståeligt nok.

Miljøtræning

I dag har vi været på "bytur". Vi gik gennem en lidt mere Istanhøjsk del af byen og mødte massere af mørkglødede mennesker, kvinder totalt indhyldet i stof - de var spændende nok mest fordi deres "stof" flagrede i vinden, mænd med sandaler, der slæbte lidt hen ad jorden - de var også mægtig spændende, højtråbende unge mænd - lidt skræmmende og hurtig kørende knallerter - også meget interessante. Vi passerede et pizzeria - det var svært at komme videre fra, for der duftede rigtig godt og kom så ned til stationen, hvor vi kiggede lidt på tog og busser og kørte turer i elevatoren. Busserne var lidt farlige, når dørenes hydraulik "piftede". Men ellers var hun forholdsvis upåvirket af situationen. Vi havde taget Milo med som "støtte", næste gang må hun klare den på egen pote.

Jeg tror folk tænkte, at jeg var dybt underlig, når jeg kom der med mine to hunde, kiggede på et par tog og gik så igen, gjorde det samme med busserne og kørte op og ned i elevatoren et par gange, for så at traske hjem igen... Men man må sige, at man tiltrækker sig en del opmærksomhed med to så dejlige hunde. Alle mener helt bestemt, at det må være mor og datter og nogen gange lader jeg dem blive i troen - det er nemmere...

Hjemme gik Bellis straks om kuld. Hun var så træt at hun lagde sig til at sove lige inden for døren. Jeg lavede lidt mad til hende, men den måtte pænt vente, for hun var helt væk. Men det var også mange indtryk på en gang for sådan en lille størrelse.

2 x 9 års fødselsdag

Idag har Bellis været til 2 x 9 års fødselsdag hos Christine og Charlotte (Henriks niecer) Det var en rigtig hyggelig aften med 3 børn, der gad lege og gå tur HEEEEEEEELE aftenen. Pigerne havde også sådan noget dejlig langt hår man kunne bide i.
Men hold op, hvor var det lille pus træt tilsidst. Hun sov næsten inden hovedet nåede puden...

Alene hjemme

Bellis er blevet rigtig god til at være alene hjemme. Vi har droppet ideen med kravlegården - eller den er blevet modificeret lidt. Nu Milo og hende er blevet så glade for hinanden, mente vi, at det var synd at skille dem ad ved at sætte Bellis i kravlegård. Vi har derfor spærret halvdelen af stuen af med gitteret, så de kun har en sofa (at ødelægge) og ikke kan komme til ledninger, planter og andet ikke hvalpestærkt. Bellis kan ikke selv komme op i sofaen, så der har Milo endnu helle. Men de hygger sig meget sammen, leger og leger og leger...

I denne uge har de været alene en 4-5 timer helt og aldeles uden problemer. Nå ja, den ene dag havde de - helt sikkert Bellis - godt nok fået fat i en tepose, som hun tilsyneladende rigtig havde hygget sig med - teen var da ihvert fald spredt over det meste af stuen. Tilgengæld er der meget få tissetårer når vi kommer tilbage og vi har indtil videre været sparet for "prutter".
Bellis er endnu ikke helt renlig. Bedst som vi syntes det gik den rigtige vej, gik det den anden vej igen... nå, men det kommer jo nok, hun er trods alt kun 10 uger.

Alt i alt synes vi det går rigtig godt.

Hvalpetræning

Så blev det tid til hvalpetræning igen. Bellis nød at komme ned blandt alle de andre hvalpe og især til sine brødre Tjalfe og Mirco. Hun er stadig meget lille i forhold til dem, men jeg synes alligevel, hun har hentet lidt ind på dem. Hun er jo en pige, så lidt mindre skal hun jo være.

Vi trænede lidt kontakt, gå i løs line, sit, dæk og berøring. Bellis havde lidt koncentrationsbesvær pga. de mange spændende hunde, hun var langt fra så dygtig som derhjemme, men sådan er det jo tit. Hun er ved at forstå "nej" næsten hver gang og hun kan sitte og dække. Jeg er begyndt at klikkertræne hende og det går rigtig godt. Milo, der jo er bange for klikkeren, går når vi begynder at træne, men det er jo kun meget praktisk ;o)

Efter pausen fik hundene lov at lege uden snor oppe i hjørnet af pladsen. Da vi er lidt mange, måtte vi gøre det i to hold. Vitovani hvalpene blev skilt, så de ikke blev for vilde (???)
Bellis legede meget med Tjalfe. De fik ind imellem lidt meget lyd på og flere af de andre ejere blev lidt utrygge. Men, som jeg påpegede, de løb jo ikke væk fra hinanden, de blev ved at opsøge hinanden og deres kropssprog viste da også tydeligt, at de havde det vældig sjovt. Så ingen grund til panik.

Bellis var dejlig MEGET træt, da vi kom hjem og måtte lige sove en time, inden hun orkede at spise ;o)

Sand video del 2

Video er jo fantastisk :-)

Sand video del 1

Milo, Bellis og Henrik var ved "stranden" (Milos lille yndlingssted under en bro på vej ned til stranden).
De pjattede og legede i vandet og på sandbakken... se selv :-)