fredag, september 21, 2007

Miljøtræning

I dag har vi været på "bytur". Vi gik gennem en lidt mere Istanhøjsk del af byen og mødte massere af mørkglødede mennesker, kvinder totalt indhyldet i stof - de var spændende nok mest fordi deres "stof" flagrede i vinden, mænd med sandaler, der slæbte lidt hen ad jorden - de var også mægtig spændende, højtråbende unge mænd - lidt skræmmende og hurtig kørende knallerter - også meget interessante. Vi passerede et pizzeria - det var svært at komme videre fra, for der duftede rigtig godt og kom så ned til stationen, hvor vi kiggede lidt på tog og busser og kørte turer i elevatoren. Busserne var lidt farlige, når dørenes hydraulik "piftede". Men ellers var hun forholdsvis upåvirket af situationen. Vi havde taget Milo med som "støtte", næste gang må hun klare den på egen pote.

Jeg tror folk tænkte, at jeg var dybt underlig, når jeg kom der med mine to hunde, kiggede på et par tog og gik så igen, gjorde det samme med busserne og kørte op og ned i elevatoren et par gange, for så at traske hjem igen... Men man må sige, at man tiltrækker sig en del opmærksomhed med to så dejlige hunde. Alle mener helt bestemt, at det må være mor og datter og nogen gange lader jeg dem blive i troen - det er nemmere...

Hjemme gik Bellis straks om kuld. Hun var så træt at hun lagde sig til at sove lige inden for døren. Jeg lavede lidt mad til hende, men den måtte pænt vente, for hun var helt væk. Men det var også mange indtryk på en gang for sådan en lille størrelse.

Ingen kommentarer: