Træning i DKK

Vejret var fantastisk, så far og Milo tog med til træning i dag. Vi trænede noget kontakt og stå og kiggede lidt på lektierne gå pænt og plads fra sidst. Flere af hundene kunne igen ikke koncentrere sig, så vi tog igen et tidligt frikvarter. I dag gik det bedre for Bellis at lege med sheltien og cavalieren. Den dominante basenji, der i øvrigt tissede op at sin ejer flere gange under træningen, var sat over til de store hunde, fordi den var for voldsom ved de små.
Efter frikvarteret lavede vi hund i ro. Mens vi sad der kom Anette Olsen for at fortælle lidt om Rally lydighed og lave en lille bane, vi kunne prøve. Det har jeg længe overvejet at melde enten Milo eller Bellis eller måske begge to til, men jeg har aldrig prøvet det. Men det var præsis så sjovt, som jeg havde forestillet mig. Det gør det selvfølgelig også ekstra sjovt, når man har en hund, der mere eller mindre bare kan det, fordi hun i den grad er så god til kontakt. En af de andre hundeejere troede sågar, jeg havde prøvet det før. Det bliver det jo ikke kedeligere af ;o)
Jeg må ærligt indrømme, at jeg alvorligt overvejer at skippe unghundetræningen. Jeg synes ikke, der er udfordring nok for Bellis. Hun kan jo stort set alle de øvelser, vi laver. Selvfølgelig kan hun blive bedre til det - og jeg kan få en masse selvtillid ved at være "den bedste", men jeg synes et
eller andet sted, at det er spild af tid. Derudover er jeg lidt træt af at køre til Ølstykke flere gange om ugen. Så jeg ville gerne se om jeg ikke kunne finde rally et andet sted - tættere på. Hvis jeg altså kan finde tid til det. Der starter dans igen i starten af Maj. Jeg har sat Bellis alene på begynderholdet og Milo tilbage på det øvede hold. Bellis kan sagtens klare en hel træning nu og Milo havde INGEN udfordring på begynder holdet, hvilket jeg synes var synd - han elsker jo sin dans. I midten af Maj starter Bellis også på "blød agility". Det glæder jeg mig meget til at se, hvad hun synes om.
Og unghundetræningens fremtid - ja, den må vi lige tænke lidt over.

Hvalpetræf i Randers

Lørdag stod vi rigtig tidligt op, gjorde os klar og satte kursen mod Randers. Her havde Bellis opdrætterfamilie inviteret til hvalpetræf.
Turen derover gik smertefrit. Bellis sov, som altid, det meste af vejen. Hun er dog begyndt af og til at sidde og kigge lidt ud af sideruden, men hun faldt dog i søvn undervejs.
Vi kom lidt tidligt derover, så vi var de første der kom - bort set fra Jens, der hjalp med at gøre klar. Vitovanifamilien har fået sig en lille ny tævehvalp, Lucca på 5 mdr. Hun var rigtig skøn, men skældte noget ud på hundene, da vi kom, for hun havde ikke været vant til at se ret mande andre hunde, idet hele taget har hun ikke været vant til så meget, før hun kom til Vitovani (for 3 uger siden), så der venter en lang og sej kamp forude.
Langsomt trillede hundene og deres familier ind på gårdspladsen. Det var sjovt at se de mange hvalpe igen. Der er MEGET stor forskel på dem i størrelsen. Vi ved jo, at Mirko og Tjalfe er et par store drenge, men en af tæverne - Donna, var på størrelse med de sjællandske drenge! Tilgengæld var "Betterøven" - Aiko ikke meget større end Bellis og Bianca. Så det er et noget blandet kuld, rent størrelsesmæssigt.
Da alle var samlet gik vi en tur i skoven med alle hundene, så de lige kunne se hinanden lidt an under aktivitet og måske blive lidt trætte.
Alle 15 hvalpe fra A- og B-kuldet var inviteret og heraf dukkede 13 op, 3 fra A-kuldet og alle 10 fra B-kuldet! Det var meget imponerende. Hertil kom hundenes mor Bella og B-kuldets far Taro, Lucca og vores Milo. 17 hunde samlet på et sted!!! Ingen larm og ingen problemer. Der blev naturligvis lige sagt fra et par gange, men inden rigtige skænderier eller slåskampe.
Det var en meget hyggelig tur i skønne omgivelser og snakken gik lystigt om hunde, hundeliv, hundetræning og meget andet med hunde.
Vel tilbage blev der disket op med et overdådigt bord fyldt med fantastisk lækker mad. Mums, hvor var det skønt. Videre gik snakken. Da vi havde spist os stopmætte og kuglerunde, gik vi alle en tur ned til en nærliggende sø, hvor hundene kunne bade. De blev sluppet og tumlede i og omkring vandet. De havde det herligt alle hundene. Ja, Milo er jo ikke til så mange hunde, men han tussede lidt rundt i vandkanten i det ene hjørne og passede sig selv. Vi syntes også at vi kunne se at Bellis kendte Mirko, Tjalfe og især Bianca mere end de andre hunde. De løb ofte rundt mellem hinanden alle sammen, men når så især Bellis og Bianca mødtes i vrimlen, så var det som om de blev rigtig glade og så tumlede de med hinanden, inden de igen skiltes og løb videre i vrimlen.
Da de våde og mudrede hunde var ved at blive kolde, gik vi tilbage til huset. Her var der frisk kaffe, te og lækre kager. Nu var det jo ikke fordi vi var specielt sultne efter den fantastiske frokost, men ... lidt røg der jo ned alligevel.
Vi så en hollandsk dvd om kooikerhunden, den var sjov at se og ellers gik snakken igen. Sjovt som ganske fremmede mennesker pludselig bliver familiære - utroligt hvad de små pus, kan gøre ved os mennesker.
Til sidst var det tid til at slutte dagen. Det havde været en rigtig dejlig dag og vi håber på at Vibeke og Torben, har mod på at gøre det snart igen... nå, ja så til næste år da.









Da vi havde sat pænt farvel satte vi næsen mod Sønderborg, for at besøge "farmor". Det var første gang at Bellis skulle til Farmor, så det må være længe siden at vi har været der ;o) Milo søgte længe efter Farmors hund Kvik, men fandt ham til hans store forundring ikke. Han var på "ferie" hos nogle venner, da Farmor kun var et smut hjemme mellem to kortere familiebesøg.
Vi havde en rigtig hyggelig aften med 2 meget trætte hunde. Om natten nød de begge at man hos Farmor må sove i sengen hos far og mor - det gjorde far og mor nu også ;o)

Søndag eftermiddag blev hundene hos Farmor, mens Henrik og jeg kørte til Sønderjydsk kaffebord og sang i Esbjerg. Henriks fætter spiller i et band, der udelukkende synger på sønderjydsk og det - og ikke mindst alle kagerne - måtte vi bestemt opleve. Det var en meget hyggelig og "sød" eftermiddag.
Herefter satte vi næsen mod en rasteplads i Kolding, hvor vi skulle mødes med Farmor og hundene. Farmor skulle alligevel til Silkeborg, så hun kunne tage hundene med til Kolding, så vi slap for at køre til helt til Sønderborg igen inden vi tog tilbage til Søvangen. Det var rigtig dejligt, for jeg synes vi havde kørt RIGELIG den weekend.
Skønt genforenet returnerede vi til Ishøj efter en lang, men så absolut fantastisk weekend.

En stor tak til Vibeke, Anna og Torben
for et kanon arrangement
og til alle hundene og deres ejere
for en uforglemmelig lørdag i Randers.