Bellis - dramaqueen...

Bellis er kommet til skade - men ikke så slemt som hun selv mener...
På vej tilbage til bilen på nytårskur-turen opdagede jeg, at Bellis blødte på hendes pote. Henne i bilen undersøgte jeg hende og fandt en lille rids/flænge i hendes ene vildtklo. Heldigvis havde Bente Hansen klorhexidin med, så jeg kunne rense hendes klo. Hjemme holdt vi lidt øje med den, men den så ud til at være fin...
Mandag aften sad den dog ikke længere langs benet, som den bør, men ud fra benet... Så måtte farmand og Bellis en tur til dyrlæge.
Dyrlægen var en fæl en (synes Bellis) og hun pillede ved kloen, hvilket IKKE var tilladt (mente Bellis), så de måtte være 3 mand høj om at holde den lille fis, mens dyrlægen rev den brækkede klo af og rensede såret. Herefter fik Bellis en bandage om benet. Finken må have hørt ordet "BRÆKKET", for hun opførte sig flere timer efter, som om hele BENET var brækket. Hun nægtede, at støtte på det og sad med benet løftet og så MEGET ynkelig ud. Jo, hun er i sandhed en ægte dramaqueen!
Det er ikke nemt, at afholde en lille slikkeprinsesse som Bellis fra at slikke på sådan en bandage, men efter at have været efter hende nogen tid, lykkedes det os faktisk at stoppe hende.
Tirsdag aften måtte hun igen få bandagen af og kampen om ikke at slikke kunne starte forfra.
Bellis er stadig på penicilin, men såret ser fint ud og ifølge dyrlægen er roden bevaret, så kloen skulle vokse fint ud igen med tiden.

Nytårskur-tur med kooikerklubben

Første søndag i året er nytårskur-tur-dag ;o) Der går kooikerne fælles tur og det er bare SÅ hyggeligt. Desværre var Henrik blevet syg, så han måtte blive hjemme under dynen.
Bellis og jeg lod Milo blive hjemme hos farmand og drog afsted til Jægersborg Hegn. Her samledes 9 kooikere og deres ejere sig og gik en god tur i skoven. Først i den "almindelige" skov, som er rigtig spændende for hundene, for den er nemlig beboet af masser af vildt, ræve, grævlinge, mus og mange andre spændende dyr, så hundesnuderne går som ... trommestikker??? Undervejs spiste vi vores medbragte madpakker (lidt hurtigt, for i 8 graders frost er det rarest at bevæge sig), skålede godt nytår og lod snakken gå om vores fantastiske race.
Så var det tid til at gå over i hundeskoven og lade hundene tumle uden snor. De hyggede sig rigtig, spurtede, tumlede og sloges - næsten altid kun for sjov.
Efter en 3-4 timer var det tid til at køre hjemad igen.

Vi takker alle de fremmødte for en rigtig dejlig eftermiddag.