Bellis har haft herrebesøg!
Lille charmerende Villy, der jo siden vi så ham første gang har haft en stor plads i mit hjerte, kom et smut forbi for at gøre sine hoser grønne hos Bellis... eller nok nærmere hos mig og den opgave er jo ikke svær.
Efter en lang køretur fra Skive landede Villy og hans far. Vi gik en tur ved strande med kæresteparret. Bellis fandt nu ikke Villy helt så charmerende som jeg - til at starte med. Hun fortalte ham venligt, men dog RET bestemt, at hun altså ikke var en af DEN slags piger. Villy accepterede det og gav hende plads og så blev tøsen jo lidt nysgerrig. Da vi nåede stranden var hun tøet op og de legede lystigt "kooikerleg" på stranden.
Efter gåturen inviterede vi Villy og farmand Jakob med hjem. Milo var gemt af vejen til lejligheden i soveværelset - det var han knap så tilfreds med. Bellis viste sig nu også at være knap så gæstfri og langt mere interesseret i at komme ind til storebror end i at charme Villy.
Vi sendte dem en tur i haven og der kunne Bellis vist ikke helt finde ud af, hvad hun skulle. Det ene øjeblik afviste hun ham, det andet legede hun med ham.
Det er tilsyneladende RET hårdt, at have herrebesøg, for den lille tøs gik i den grad i brædderne, så snart Villy og Jakob var ude af døren for at sætte næsen mod Jylland igen.
Efter min mening er Villy stadig en rigtig skøn og charmerende hund med et super temperament. Han er vokset lidt til siden jeg så ham sidst for knap et år siden i Hedensted, men er stadig lille og fin og meget lig Bellis. Jeg bliver nok nødt til at prøve ham... Så nu venter vi bare på en løbetid...
torsdag, april 01, 2010
Abonner på:
Opslag (Atom)