lørdag, maj 03, 2008
Udstilling i Hillerød
Bellis var på udstilling i Hillerød i dag. Hun var ikke mange sure sild værd om morgenen, da vi skulle afsted. Da vi kom der op sov hun på Henriks skød eller på et tæppe i butikken, så vi var noget spændte på, hvordan det ville gå i ringe, men regnede med, at hun nok skulle vågne, når hun mødte Bianca. Og der fik vi i den grad RET.
Bellis var fuld af krudt, da hun først kom ned til ringen, dels pga. Bianca, Jennifer og Bjarne, men også fordi Henrik løb lidt frem og tilbage med hende for at "varme lidt op". Hun har jo været i snor siden torsdag eftermiddag, så hun syntes det var VILDT fedt at få lov at løbe lidt, så hun blev helt fjollet, når Henrik løb med hende. Denne fjollethed fortsatte hun i ringen. Der skulle ellers have været en Cille imellem Bianca og Bellis i ringen, men hun dukkede ikke op, så Bellis skulle løbe bag Bianca. Det medførte at Bellis hele tiden forsøgte at komme op og "fange" Bianca og slet ikke kunne koncentrere sig om at holde kontakten med Henrik.
Bianca fik en 2. præmie eller "good", som det jo hedder nu. Bellis fik en 1. præmie eller "very good". Hendes kritik lød:
Veludviklet for alderen, godt hoved og udtryk, endnu noget hvalpet i sine bevægelser, veludviklet brystkasse, gode jordvindende bevægelser.
Det blev altså ikke til excellent og en kvalifikation til Cruft (kæmpe udstilling i England) og slet ikke til et cert, sådan som jeg havde gået joket med og efterhånden fået sat Henrik op til. Men med hendes indsats på dagen, er det nok meget ok. Dommeren (Gitte Finnich) sagde dog til Henrik, at han bare skulle blive ved, for hun (altså Bellis) skulle nok blive til noget.
Da det hele var overstået fik Bellis og Bianca lov at lege sammen. Desværre måtte de forblive i snor, der var ikke lige nogen steder, de kunne slippes, men de hyggede sig vist alligevel. Bellis var i hvert fald træt og sov resten af dagen i butikken. Af og til blev hun hevet en tur med udenfor og så var hun tændt, for der skete jo en masse og der var hunde allevegne.
Vi regner med at stille Bellis i Brøndby i slutningen af juni, så må hun gå med Københavnsvindertitlen ;o)
fredag, maj 02, 2008
Tur på Vesterbro
Bellis er jo stadig i "spændetrøje", så alt luftning foregår i snor. Da Henrik i eftermiddag luftede hundene på engen, kunne de slet ikke forstå, at de ikke kunne blive sluppet, så til sidst gik han hjem med dem. Vi valgte så at køre ind på Vesterbro og søge lidt caches og så købe nogle af de super gode sandwich fra Itzi Pitzi Pizza med hjem. Hundene elsker at gå på Sønder Bouldevard, der dufter et fantastisk og de små næser går som ... trommestikker? Desværre lykkedes det mig ikke at finde nogen cache, men hundene blev kørt dejlig trætte og glemte helt, at det var snyd at de ikke måtte komme i haven, da vi kom hjem.
torsdag, maj 01, 2008
Bellis er kommet i "spændetrøje"
Vi havde en aftale med "vores Lone" om, at hun skulle komme og rette (ledmanipulere) Bellis i dag, så hun kan gå flot og lige (og mest af alt uden smerter), når hun skal udstilles på lørdag og forhåbentlig skal have excellent og måske et cert og en invitation til Cruft (KÆMPE udstilling i England). Lone skulle komme kl. 15, og efter at hundene er blevet rettet, skal de holdes i ro i min. 2 dage, så muskler, ledbånd m.m. kan finde på plads igen. Vi måtte derfor prøve at krutte Bellis godt af, inden Lone kom. Vi aftalte med Iben, Snuggi, Perle og Lucia, at vi skulle en tur i Geels skov, så der mødtes vi ved 12-tiden. Vi gik en dejlig lang tur, hundene hyggede sig, Bellis og Lucia løb og løb og løb. Desværre valgte Vor Herre at åbne fuldstændig for sluserne, da vi var RET langt fra p-pladsen. Iben og jeg havde selvfølgelig ikke regntøj på - Henrik havde været lidt smartere - så vi blev fuldstændig gennemblødte. Vi forsøgte ellers at finde tørvejr under nogle træer, men regnen blev forvoldsom, selv for de største og tætteste træer. Da vi endelig nåede bilerne, var der knap en tør plet på Iben og jeg - OG HUNDENE. Jeg smed bukserne og sad med et tæppe på vej hjem, jeg havde lånt af Iben, der til alt held har bilen fuld af tæpper. Iben og jeg fik dårlig sagt farvel - vi skulle bare HJEM!!! Hjemme blev vi alle tørret og satte os foran brændeovn med lidt te og en guffer til Lone kom og rettede prinsessen. Projektet med køre Bellis død, havde til alt held givet pote. Hun var RET træt og sov det meste af resten af dagen. Døren til haven forbliver lukket - skal hun ud, er det i snor!
onsdag, april 30, 2008
De stakkels trætte hunde
Ja, det har været svært for de stakkels hunde at komme sig over den hårde weekend.
Mandag sov de ellers lidt længe, men så var der agility om aftenen. Henrik og Bellis var med som tilskuere og "Luciasittere". Lucia er en lille nuttet cavalier, der er "lillesøster" til en af hundene på Milos hold. Hun er 6 mdr. og hende og Henrik er dybt forelsket i hinanden. Bellis og Lucia leger godt sammen, så Henrik tager dem gerne med over i "kravlegården", så de kan lege lidt, mens Milo og Lucias søster Snuggi træner.
I går var jeg meget hjemme, så der blev ikke sovet så meget. Om aftenen var vi ude og geocache sammen med min veninde Bonnie, hendes søn Marcus på snart 8 og hans legekammerat Cecilie. De skulle se om geocaching var noget for dem - og det er det vist! Det blev til en dejlig tur i Hvissinge på 2 timer. Bellis fandt en masse musehuller og havde slet ikke tid til at gå videre.
I dag var både Henrik og jeg så "endelig" længe væk, så hundene kunne rigtig få hvilet ud. Da jeg kom hjem var de fulde af krudt og det er først nu her sent på aftenen at de er faldet ned - og i søvn.
Imorgen venter en laaang skovtur inden Lone kommer og retter Bellis, der atter engang er skæv i ryggen.Når Lone er gået ryger Bellis i spændetrøje, så hun ikke får lavet ulykker igen igen, hun skulle jo gerne se godt ud i ringen på Lørdag.

søndag, april 27, 2008
Trylleskoven
Kooikerklubbens sjællandske hvalpehold havde afslutning og den blev vanen tro afholdt i Trylleskoven. Det plejer at være rigtig hyggeligt, så på trods af at Bellis var en anelse træt efter besøget hos Søster Bianca, så stod vi tidligt op og kørte i Trylleskoven med de andre kooikere. Vi prøvede at klatre på, springe over og kravle under træstammer, lavede sit, dæk, stå på skråninger og fandt de fantastisk godbidstræer, hvor der vokser godbidder mellem barken på træstammerne. Vi sluttede af med et skjult indkald og mens de tobenede fik kaffe og kage, holdt de 4-benede frikvarter. Vi sluttede af med en badetur på stranden, men det var dog kun de 4-benede der var i.
Efter et par timers tiltrængt søvn, måtte vi atter på farten. Henriks bror havde fødselsdag og havde inviteret til kaffe og kage og senere grill.
Det blev en noget anderledes fødselsdag end beregnet, men det er en lang historie, som jeg vil skåne jer for her. Bellis legede lidt med ungerne, men var noget træt, så da Peter lagde sig i en liggestol, hoppede hun hurtigt op til ham og krøllede sig sammen. Hun var mest til at putte.

Abonner på:
Opslag (Atom)