Det har været en hård dag for den lille Bellissima.Vi lagde hårdt ud med at stå tidligt op. Milo skulle ud og den yderst morgenfrisk Bøllis underholdt en noget søvndrukken far imens.
Et kvarter over 8 var vufferne og jeg på vej mod Lyngby til Milos agiltyplads. Mens banen blev stillet op, får hundene lov at være løse og lege. Bøllis hyggede sig blandt alle hundene, på et tidspunkt løb hun hen og fedtede sig halvt ind på et hvalpehold, der trænede på pladsen. Alle ejerne faldt pladask for den lille prinsesse og træningen gik helt i stå. Bellis kastede sin kærlighed på en lille gravhund og det var heldigvis gensidigt.
Under agilitytræningen skulle man desværre være bundet og Bellis syntes det var RET kedeligt - og MEGET koldt. Jeg satte hende over i bilen og hun faldt straks i søvn.
Fra agilityen kørte vi direkte videre til Bellis' hvalpetræning i Ølstykke og så var det Milos tur til at kede sig. Heldigvis kiggede far forbi, så han havde lidt underholdning.
På p-pladsen hilste Bellis på en collie, en tervueren og en aussie. Det er RET store sager, da hun jo ellers er lidt usikker overfor store hunde, men hun gjorde det helt frivilligt og på et tidspunkt var der to på en gang, men halen forblev oppe.
Træningen bestod af:
- Kontakt - det er Bellis bare SÅ super til
- Gå pænt - Igen bare super
- Ikke trække - det gør Bellis af og til, men på træningspladsen var det svært at få hende til det, for hun ved jo, at vi træner og at der er guffer, så hun bliver pænt på "plads" og er et dydsmønster. Dog kunne jeg gå hen mod Milo og Henrik, så glemte hun lidt at være dygtig og trak...
- Så var det frikvarter - Bellis legede med alle hundene - store som små. Schæferen Sally, der før var en lille sky ting, er i den grad kommet efter det og moslede alle de andre omkuld. Om det var det eller om der skete noget andet ved vi ikke, men Bellis løb på et tidspunkt ind mellem Anette (instruktør)s ben. Anette bukkede sig ned og kælede Bellis på brystet og skulderne. Bellis gav et hyl fra sig, der lød som smerte. Jeg mærkede hende efter, men kunne ikke finde noget galt og hun gav heller ikke udtryk for smerte. Men hun ville hverken snakke med Anette eller lege med de andre hunde, hun satte sig bare ned på numsen og så betuttet ud eller snusede lidt rundt i en busk. Meget meget underligt. Hun ville gerne træne igen og snuse til de andre hunde, da vi gik i gang igen, men Anette - forblev farlig... Vi håber, det går bedre næste gang.
- Ikke hoppe op ad fremmede. Det gik også fint. Der manglede jo lidt dørklokken og bevægelsen gennem huset op til døren og en dør der går op til at stresse hundene op, for slet ikke at tale om en storebror der farer rundt og gør (ham er det aldrig lykkedes at få til at opføre sig pænt) men vi kan da håbe på, at vi kan lære Bellis det, så vores gæster kun får en hund i hovedet, når de ankommer.
- Indkald med fører i skjul - ingen problem
- Vi sluttede af med at skulle afgøre, hvem der skulle have kage med til afslutningen næste gang. Det blev gjort ved at der blev stillet en spand med lækre guffer på jorden. Anette holdt hunden i snoren, så føreren ikke kunne rykke i snoren eller trække hunden væk. Føreren skulle så sørge for, at hunden IKKE spiste af spanden ved hjælp af stemme og kropssprog.... Hvad kan jeg sige? Vi skal spise en DEL kage på lørdag! Men jeg skal ikke bage ;o)
Hvor er der mange der ikke kan sige ordentlig fra over for deres hund. Deres tonefald er jo næsten blidere, end når Henrik skal "smide" Bøllis ned fra sengen, efter at hun er hoppet op og har puttet sig ind til ham... ;o)
Så var det tak for i dag og vi kørte hjem med en lille prinsesse, der i den grad havde brugt sine batterier op. Hjemme gik hun omkuld i mors arm (kl. 14.00) og har sovet lige siden(kl. er nu 22), kun afbrudt af en kort tissepause og småleg med Milo. Så der har vi vist fået brugt batterierne godt og grundigt op. Bare hun nu ikke tager revanche i morgen.
