Jeg var "kommet til" at sige ja til at være "dommer" ved distancesejladsen i sejlklubben i dag. Den tjans bestod i dagens anledning kun i at "trutte" dem og notere tiden, når de krydsede mållinien. Jeg havde taget vufferne med som "hjælpedommere" og Henrik som fotograf.Bellis elsker at komme på havnen og gå på broerne og kigge ned i vandet. Hun var fuldstændig upåvirket af truttene fra gashornet (fodboldhorn), mens Milo var tæt på at ende som et rystende espeløv. Vi håber det bliver ved at være sådan - altså med Bellis.
Hun hilste pænt bådene i mål, når de sejlede forbi os ved at logre med halen. Da jeg skulle lægge hornet tilbage på skolebåden kom Bellis med ombord. Det er første gang, at hun har været ombord på en båd - ud over færgen ml. Århus og Odden. Det synes hun var rigtig spændende, men var lidt utilfreds med at bænkene i cockpittet var så glatte. Nu holder sejlerskolen ferie, så vi regner med at låne bådene lidt af og til og sejle. Det bliver spændende om Bellis kan holde sig i båden eller om hun hopper i baljen. Under alle omstændigheder køber vi en redningsvest til hende i nærmeste fremtid.
Vi sluttede af med at spise frokost i klubhuset, hvor der i dagens anledning var musik fra Hvidovre harmonika venner. De var ... udemærket, omend noget højlydte. De vil sikkert være ekstra rigtig fremragende, hvis man har en ordentlig kæp i øret!!!Bellis charmede som altid alle de omkring siddende, mens Milo tog sig en skraber under bordet.
