lørdag, september 08, 2007

Kusine Cecilie

Min niece, Cecilie på 7 har været på besøg. Hun er rigtig god til hunde og har altid leget meget med Milo, så hun havde travlt i dag, for nu var der jo to hun skulle lege med og ingen skulle snydes. Bellissima nød at lege med Cecilie, men var helt færdig tilsidst. Så puttede Cecilie hende på sofaen og sad længe og kælede med hende.

fredag, september 07, 2007

Venner med børn

Vi har haft en masse venner på besøg - også med børn. (6 stk. 4-8 år) Bellissima legede meget med børnene. De fik gejlet hende rigtig godt op, så hun endte med at løbe efter dem og bide dem i buksebenene. Så måtte hun lige op og køle lidt af, men det var også en god træning for børnene, der kunne se, hvad der skete, når de legede vildt med hende. Kun den lille Daniel på 3 mdr. kunne hun ikke rigtig kapere. Nemmere blev det jo heller ikke, når man nu ikke må kravle op i liften til ham og slikke ham lidt i hovedet ;o)

torsdag, september 06, 2007

Dogdancing

"Farmor" tog hjem igen.

Vi tog hul på alene hjemmetræningen. For en sikkerheds skyld bliver hun sat i kravlegård. Ellers er vi bange for at hun vil "spise hele huset".

Bellissima var med til Milos dansetræning - hun skulle jo lige vises lidt frem ;o)
Henrik gik en lille tur med hende, mens vi trænede. De kom over til et unghunde hold, som de sad og kiggede lidt på. Bellissima snakkede med nogen af deltagerne (hundene). På et tidspunkt stod der 4 "store" hunde rundt om hende. Det var lige liiiiidt for meget for hende, så hun satte sig mellem Henriks ben og kiggede lidt betuttet på dem - men tøede dog lidt op og hilste pænt. Der var også et par børn henne og "gramse" på hende, så det var en rigtig god aften.

onsdag, september 05, 2007

Strandtur

Vi vurderede, at Bellis var klar til lidt udfordringer, så "farmor" og jeg tog hundene med ned til stranden. Jeg bar Bellissima til vi kom derned. Hun brokkede sig lidt undervejs og ville gerne ned, men hun måtte vente.

Stranden var MEGET spændende og sandet var rigtig sjovt at løbe i.

Da vi skulle hjemad, lod jeg hende gå lidt selv - bare til vi kom op til vejen, men damen ville bestemt ikke bæres. Hun hylede, hver gang jeg tog hende op, så hun endte med at gå næsten hele vejen hjem (800 m)!! Nu er hun blevet helt pjattet med at gå tur.


Milo er blevet lidt bedre til at have hende omkring sig. Han provokerer dog en del. Stjæler legetøj fra hende, bare for at markere sig. Men han er begyndt at vise tegn på at hun tilhører flokken. Milo hyrder jo meget, og nu hyrder han også hende lidt.

tirsdag, september 04, 2007

Fræk som en slagterhund

Vi startede igen morgenen på sofaen. Natten havde dog ikke været så slem som den første, men... Hun var med på en kort morgentur med Milo og mig - hun sad pænt på armen og kiggede sig nysgerrigt omkring.

Det virker som om hun er ved at falde til, hun er i hvert fald blevet MEGET fræk! Der er godt nok MEGET forskel på at få et lille stille enebarn som Milo var, som er vant til at være alene det meste af tiden og en fra et kæmpe kuld, hvor der hele tiden skete noget. Hun er ALLE VEGNE!! Blinker man en enkelt gang er hun væk og i gang med ballade. Der skal bides i ALT! Tæpper, møbler, tæer, bukseben, blade og ikke mindst SKO - hun har total skofetisch! Diverse bidelegetøj, ben og andet er fundet frem. Hun har kastet sin kærlighed på en tørret grisetryne, som hun lykkeligt gnasker i.

Når hun er ude i haven er hun enten på vej igennem hegnet til fiskebassinet eller over til nogle røde bær, som er giftige for mennesker (og sikkert også for hunde, så de skal fjernes) Diverse afspærringer forceres på uforklarlig vis. Hun spurter rundt fra rum til rum. De 4 trin mellem stue og køkken klarer hun som ingen sag.

MEN hvor er hun dejlig - især når hun sover... ;o) Og det gør hun jo heldigvis af og til. Bedst som hun tonser rundt, falder hun om og sover så tungt at intet kan vække hende; en blitz lige i hovedet, flytten rundt på, pillen ved alle lemmer, larm... INTET kan vække hende.


Milo og Bellis prøver at finde melodien. Milo har - når det ikke kan være anderledes – accepteret, at hun er her. Hun får af og til en ordentlig røffel, nogen gange fortjent, andre gange blot fordi hun eksisterer... Hun underkaster sig ham 100% og så ved han ikke rigtig, hvad han skal stille op med hende. Lege kan de ikke finde ud af.

"Farmor" (Henriks mor) er kommet på besøg.

søndag, september 02, 2007

Den store dag

Så kunne vi endelig hente Bellissima. Vi tog hende og Milo (vores 2 årige hankooiker) med ned på en fodboldbane, hvor de kunne møde hinanden. Milo er ikke vild med hvalpe efter at han blev bidt i halen af en, mens han sad og drak. Han sagde da også hurtigt fra over for Bellissima, som forstod.

I bilen hjem sad hun hos mig. Hun sov hele vejen, så det var meget nemt.

Hjemme fik Bellissima ro til at se sig omkring, mens jeg tog Milo med ud på en lang tur.

Første nat sov hun ikke meget. Når man er vant til at have 9 søskene og sin mor omkring sig, er det altså ikke sjovt at ligge alene i en papkasse ved siden af sengen. (hunde må ikke komme i vores seng) Hun ville hele tiden have min hånd nede i kassen, men sådan kunne jeg jo ikke ligge hele natten, så meget af tiden, sad jeg på gulvet ved siden af hende og prøvede at få lidt søvn.
Ved 4-5 tiden gav jeg op og tog hende med ned på sofaen (der må hundene gerne komme) og puttede med hende. Vi faldt omgående i søvn begge to.