Bellis er nu 3½ uge henne - 24 dage. Hun går godt nok MEGET stille med dørene om, hvorvidt der er hvalpe eller ej. Vi kigger naturligvis efter selv de allermindste tegn og måske ender vi med at opfinde nogen i bar iver over at kigge efter dem...Vi synes nu alligevel,
- at hun er lidt mere træt end ellers - men det har hun nu ofte været efter en løbetid. Hun er glad og gider både løbe og fjolle, men så snart der ikke lige sker noget, sover hun.
- at hun er lidt mere kælen end hun plejer. Hun skal helst røre ved os hele tiden, ligge helt tæt og helst kæles. Men hun er jo en lille smusehund...
- at hun "patter" mere end ellers - og det siger jo ikke så lidt! Hun har altid været meget glad for at "vaske" vores hænder og Henriks hovede og hår i flere timer, men nu er hun nærmest desperat for at komme til det.
- at Milo snuser mere til hende end ellers.
- at hun... ja, vi ved godt, at der egentlig ikke bør være nogen fysiske tegn på nuværende tidspunkt, men vi synes nu begge, at hendes patter er blevet større, altså ikke selve patterne, men vorterne er ligesom blevet mere tydelige.
Men det var forleden dag, at hun rigtig fik os til at tro på det... Bellis har siden hun startede løbetid spist RIGTIG godt, men forleden ville hun ikke have noget. Hun kiggede kort i skålen, men vendte sig så væk og gik. Men da Milo så luskede sig tættere på hendes skål, ja så kom hyænen farende og vogtede over den og efter at han havde kigget længe nok, så spiste hun selv sin mad - æv. Det samme er sket siden. Hun virker ikke særlig sulten, men ender flere gange med at spise, når Milo har kigget længe nok. Vi håber nu stadig det er et tegn - at hun også inden parringen har haft dage, hvor hun ikke gider spise, har vi fuldstændig glemt ;)
Alt I alt, så har vi ikke den fjerneste anelse om, der er hvalpe eller ej. Eftersigende skulle der komme tydelige tegn i uge 5, så 1½ uges uvished endnu, suk...
Men håbet er stadig lysegrønt.
