fredag, november 09, 2012

På rette vej

I dag har Bellis og jeg været til kontrol hos dyrlægen. Hun fik taget en ny blodprøve og den viste heldigvis, at infektionstallene var faldet til normal, dog lige på grænsen til at være for høje. Dyrlægen er ved rimeligt mod og synes ikke vi skal starte på prednisolon, men se tiden an en 3-4 uger, hvor hun er medicinfri og kører udelukkende på allergifoder. Går det godt, kan vi måske prøve et lille ben eller noget, går det den anden vej, bør vi nok overveje prednisolon. Så alt står stadig åbent, men pt. går det den rigtige vej, men for pokker hvor er der laaaaang vej til målet endnu.
Vi snakkede igen med dyrlægen om avl. De (ja vi har nu to dyrlæger på!) holder fast i, at Bellis sygdom med stor sandsynlighed skyldes den bugspytkirtelbetændelse, der startede hele showet den famøse 30. december på Als. Der er altså ingen grund til bekymring for blomsterbørnene. MEN! samtidig siger de også, at de ikke vil anbefale, at Bellis fortsætter i avl. Det vil simpel hen være for hårdt for hendes krop og desuden kan der være en risiko for, at hun ikke optager alle næringsstoffer 100%, når der er uro i maven. Vi har jo længe selv tænkt tanken og kendte derfor godt svaret, da vi (igen) i dag stillede det. Alligevel var det en hård en at sluge! Æv æv æv!
Jeg har her til aften gået den tunge gang og skrevet til de hvalpekøbere, der står på vores venteliste (tænk nogen har stået der i et år nu, fordi de vil have fra Bellis! Stakkels stakkels dem...), samt slette os fra Kooikerklubbens opdrætterliste. Den drøm er slut - eller i hvert fald sat på en længere standby :o(
Vi har snakket med Jennifer, der har Bellis' søster Bianca, om at få en hvalp fra hende, næste gang Bianca får hvalpe - nu må vi se. Jeg har svært ved at forestille mig Bellis som storesøster, hun er jo vores "lillepige", hun bliver aldrig andet. Men men, vi må se.