Glædelig jul

Bellis og familie vil gerne ønske alle sine søde bloglæsere en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Hun har det fortsat rigtig godt, men hun er også fortsat på diæten. Hun er meget meget sulten, diætfoderet har en lav mæthedsgrad siger dyrlægen. Hun synes vi skulle prøve at supplere tørfoderet med lidt grøntsager - gulerødder, brocolli eller lign. Vi har haft prøvet med gulerødder, men dem sorterer hun jo pænt fra og lægge ved siden af madskålen. Brocolli går det noget anderledes med, det tygger hun længe på og ser lidt undrende ud, men så ryger det faktisk ned. Vi prøvede det to gange, men synes så der kom mere slim i hendes afføring, så nu holder vi lige en pause og får det på højkant igen, inden vi gør et nyt forsøg for at se om det var et tilfælde eller om det var brocollien.
Vi har også "fået lov" til at prøve, at introducere hende til forskellige madvare igen. Allerhelst til noget hun ikke har prøvet før.
I går aftes fejrede Bellis derfor jul med et lille bitte kvart tørret kaninøre. Det var tydeligt, at hun nød at have lidt at gnave i igen, hun lå med det som den største skat - jeg er overbevist om, at hun smilede ;o)
Nu må vi så se, hvad maven siger til det, men pt. har den forholdt sig helt rolig og vi krydser fingre for at det forbliver sådan.

Rigtig glædelig jul - og godt nytår

På rette vej

I dag har Bellis og jeg været til kontrol hos dyrlægen. Hun fik taget en ny blodprøve og den viste heldigvis, at infektionstallene var faldet til normal, dog lige på grænsen til at være for høje. Dyrlægen er ved rimeligt mod og synes ikke vi skal starte på prednisolon, men se tiden an en 3-4 uger, hvor hun er medicinfri og kører udelukkende på allergifoder. Går det godt, kan vi måske prøve et lille ben eller noget, går det den anden vej, bør vi nok overveje prednisolon. Så alt står stadig åbent, men pt. går det den rigtige vej, men for pokker hvor er der laaaaang vej til målet endnu.
Vi snakkede igen med dyrlægen om avl. De (ja vi har nu to dyrlæger på!) holder fast i, at Bellis sygdom med stor sandsynlighed skyldes den bugspytkirtelbetændelse, der startede hele showet den famøse 30. december på Als. Der er altså ingen grund til bekymring for blomsterbørnene. MEN! samtidig siger de også, at de ikke vil anbefale, at Bellis fortsætter i avl. Det vil simpel hen være for hårdt for hendes krop og desuden kan der være en risiko for, at hun ikke optager alle næringsstoffer 100%, når der er uro i maven. Vi har jo længe selv tænkt tanken og kendte derfor godt svaret, da vi (igen) i dag stillede det. Alligevel var det en hård en at sluge! Æv æv æv!
Jeg har her til aften gået den tunge gang og skrevet til de hvalpekøbere, der står på vores venteliste (tænk nogen har stået der i et år nu, fordi de vil have fra Bellis! Stakkels stakkels dem...), samt slette os fra Kooikerklubbens opdrætterliste. Den drøm er slut - eller i hvert fald sat på en længere standby :o(
Vi har snakket med Jennifer, der har Bellis' søster Bianca, om at få en hvalp fra hende, næste gang Bianca får hvalpe - nu må vi se. Jeg har svært ved at forestille mig Bellis som storesøster, hun er jo vores "lillepige", hun bliver aldrig andet. Men men, vi må se.

Svar på biopsien

Så kom der svar på biopsien. Ikke at vi blev så pokkers meget klogere. Den siger "mild irritation og infektion i mave og tarm". Det tyder på IBD (Inflammatory Bowel Disease - kronisk tarmbetændelse a la Morbus Crohns). Formentlig er det bugspytkirtelbetændelsen, der har slået maven fuldkommen itu og evt. forårsaget foderallergi. Desværre kan man ikke afgøre det 100%, da der ikke findes nogen undersøgelse, der kan konstatere det, man kan blot udelukke andre ting.
Vi fortsætter på den 21-dages antibiotikakur, som vi allerede er startet på. Den skal meget gerne slå infektionen ned, gør den ikke det, må vi ty til prednisolon - evt. livsvarigt, så der krydses rigtig meget fingre her i det lille hjem. Endvidere kører vi fortsat på allergifoder og INTET andet!
Bellis har det rigtig godt. Allerede dagen efter biopsien var hun i fuld vigør igen, så meget at jeg faktisk endte med at tage hende med til agility om aftenen. Jeg ville tage den med ro, men Bellis ville noget andet. Så efter 1½ times agility synes hun da lige, at hun ville vise den lille Klokkeblomst (hendes datter), som vi træner med, HVOR hurtigt en rigtig blomst skal løbe. De to fræsede rundt på græsset i turbufart i nok et kvarterstid og Klokkeblomst måtte indse, at hun ikke helt kunne følge med sin mor! Vildt nok!

Endelig overstået

Bellis har fået morfin og burde være afslappet
 - men det havde lidt den modsatte effekt på hende

 Så er det hele endelig overstået og det er gået godt.

Den anden skopi - rektalt fra - gik også godt. Der var ikke meget at se på den. Så hele miseren ligger altså i mavesæk og tolvfingertarm. Der er et stykke af fordøjelsen, som de ikke kan nå med kameraet, der kan også være noget. At undersøge der kræver at man åbner bugen og det vil vi helst slippe for. Men der er taget biosi de andre steder fra og nu kan vi så bare vente på svar. Prøverne skal sendes til England, så der går ca. en uge til 10 dage inden vi får svar, suk! Vi krydser virkelig fingre for, at svaret findes i de prøver, DET SKAL DET!!!
Bellis havde lidt svært ved at komme ud af narkosen. Hun blev lidt skidt, så de gav hende noget at sove på, så opvågningen blev lidt langsommere. Det betød, at vi måtte vente endnu længere på at få hende op, men endelig kom søde dyrlæge Helle med hende. En meget meget træt og slatten hund. Hun havde åbne øjne og kunne løfte hovedet lidt, men der var vist ikke rigtig nogen brikker der kunne komme i bevægelse, hun lignede mest af alt en der ikke opfattede en skid af hvad der foregik omkring hende. Hun puttede sig ind til Henrik og snorkede videre, mens vi snakkede med Helle.
Pga. de igen igen igen forhøjede infektionstal og for at sikre, at biopsi"sårene" ikke giver endnu en infektion, så syntes dyrlægerne, at hun skal på endnu en antibiotikakur i 21 dage! Hvis så prøvesvarene viser, at der skal ske noget andet, retter vi til undervejs. Vi fortsætter også med allergifoderet og den strikse diæt, stakkels pige.
Vi måtte tage hjem, når vi syntes vi var klar. Vi blev enige om, at Bellis nok gerne ville ud fra hospitalet, så vi pakker sammen og går ud og betaler - 11.000 bananer + det løse!!! Puha, håber virkelig at forsikringen dækker det meste.
Afsted med os. Bellis ligger i sin kurv på mit skød. Hjemme bærer Henrik hende ind og lægger hende på sengen. Milo vil rigtig gerne hilse på hende, men kan godt mærke, at hun er lidt underlig, så han lader hende være. Hun sender os et tilfreds blik og dasker en enkelt gang med halen, så falder hun i en rolig søvn.
Vi er begge lidt trætte - og nok også meget lettede - så vi lægger os alle ind til hende i sengen. Bellis søger meget kontakt, pjevser lidt hvis der ikke er nogen der rører ved hende, så snart hun bliver nusset sover hun.
Hun sover et par timer, så står damen op, strækker sig, giver Milo en stor smasker og går så ud og sætter sig ved madskålen, som siger hun "Kan man måske SÅ få noget mad!". På intet tidspunkt under fasten har hun søgt madskålen, men nu sidder hun der. Det er som om, hun har vidst hun ikke kunne få før, men kan nu ;o)
Hun får en lille portion mad opblødt i lidt vand, hun spiser med glubende appetit og vil rigtig gerne have mere.  Men hun skal startes langsomt op. Resten af dagen er hun mere eller mindre sig selv igen - måske i en lidt mere træt udgave end normalt. Hun får lidt mere mad senere og også det sluges.
Her til morgen var hun fuldstændig sig selv. På morgenturen satte hun sig, som skulle hun "prutte", men der kom ikke noget. Efter noget tid resten hun sig og strakte sig, som hun plejer efter en "prut", men det må have været en usynlig "prut". Formentlig var det bare luft.
Her på eftermiddagsturen kommer der en rigtig "prut", så systemet er i gang igen, og Bellis er fuldstændig sig selv igen, så jeg tror godt vi kan liste til agility i aften.

Bellis sover rusen ud i fars trygge favn.

Biopsien

Så er Bellis lagt i narkose og skopien er i gang. Vi sidder i hospitalets besøgslokale og prøver at fordrive tiden.
Bellis har været super dygtig til at faste. Ikke det mindste kny har der været. Henrik har spillet bold med hende i haven, mens Milo har spist og hun har hverken pebet eller tigget efter mad. Den rektale afførringsmiddel var hun ikke lykkelig over at få, men det gik.
Inden skopien kørte dyrlægen lige en ny blodprøve på hende og kunne fortælle, at hun igen igen havde forhøjede infektionstal, så han mente det blev nødt til at sætte hende på endnu en penicilinkur, suk.
Inden skopien fik Bellis noget afslappende, det virkede dog mest, som om det havde den modsatte virkning på Bellis, hun stressede helt op, blev rastløs og halsede for vildt. Men narkosen virkede og det er jo det vigtigste.
Søde dyrlæge Helle er med til skopien og har lige været inde og vise lidt billeder fra den første skopi - oppe fra og ned. Der er tydelig irritation i mave og tolvfingertarmen. Så der ER noget galt dernede. Et eller andet sted er vi glade for at de finder noget, for nu kan biopsierne forhåbentig give os et svar på HVAD det er der drille og indsatsen kan rettes derimod og Bellis forhåbentlig blive rask. Men der er mange muligheder og pt kan dyrlægerne kun gætte. Svaret på biopsien kan  være op til 10 dage undervejs, suk.

Snart går de nede fra og op og undersøger tarmene og så bliver vi hente og Bellis "vækket"

Fasten er indledt

Så er fasten i gang. Bellis fik sit sidste måltid inden biosien i morges - vi gav hende en stooor portion.
Hun har virkelig nydt de sidste par dages gode måltider og syntes der var aaaalt for lidt ;o)
Hun fik også den første afføringspille i morges, så vi var noget spændte på, om hun havde skidt på gulvet, da vi kom hjem fra arbejde, men hun har endnu ikke afleveret noget.
Milo har lige fået sin aftensmad. Henrik og Bellis gik ud i haven og legede med bold, mens Milo indtog sin mad, og indtil videre har hun ikke virket til, at hun savner noget.
Om lidt skal hun have endnu en afføringspille - hvordan vi liiiige får den i hende uden noget "undercover" ved vi ikke, men lykkes skal det jo. I morgen står den så på den første rektale afføringsmiddel, det skal gives umiddelbart inden en luftetur - jeg har heldigvis fri hele dagen!

Udtømning inden biopsi

Så er vi startet på Bellis' udtømningskur inden biopsien, det er godt nok en hård nyser. Starten er ok, to dage med kylling og hytteost 2 x dagligt. Derefter 3 dage med hvid fisk og hytteost 2 gange dagligt og så 2 døgns faste!!! Dertil kommer 2 døgn med afførringsmiddel - først piller og deres 2 x rectalt! Puha, det bliver hårdt for os alle, men nok mest Bellis. Hvordan vi helt løser opgaven med at hun faster og Milo spiser har vi endnu ikke luret, men det skal jo bare lykkes.
Biopsien er fast sat til torsdag morgen den 12.

Mave-/tarmbiopsi på programmet

I dag har søde dyrlæge Helle og jeg besluttet, at Bellis skal have en mave-/tarm biopsi.
Hun har haft et par små anfald siden sidst og nu må vi altså finde ud af, hvad det er der sker.
Vi har fået lov til at være ved hende til hun sover og så snart hun viser tegn på, at vågne op. Det krævede lidt overtalelse af dyrlægen, men hun gav sig da til sidst.
Mandag ringer jeg ind og bestiller en tid - puha, det huer os ikke, men det må jo gøres.

Skruen uden ende...

Bellis har lige endnu engang haft en omgang mavetamtam. Denne gang startede det med diarré, så kom den natlige opkast, den fik vi slået ned med kvalmestillende og maven begyndte langsomt at blive bedre, men inden den blev helt god måtte vi liiiige have en lille opblussen i diarréen igen. Vi klarede lige med nød og næppe at slippe for endnu en omgang pencillin. Heldigvis var der ingen tegn på smerter og de der "mavekramper" som hun ellers har haft de andre gange.
Vi har haft mistanke om, at hun kunne have fået salmonella eller campylobater fra vores høns. De går jo ofte går frit i haven og Bellis ynder, at spise lidt af deres lorte som "snack". Vi tog derfor en afføringsprøve, som der kom svar på igår. Den var negativ - intet at finde... Dejligt synes den dyrlæge jeg talte med, da vores egen søde Helle var syg. Tja... frustrerende synes vi!
Der er vist snart ikke flere veje udenom mave/tarm-biopsien...

Men Bellis er frisk og glad igen og vi krydser fingre for, at hun forbliver sådan!

Bellis i Norge

Sommerferien gik i år til Norge, nærmere bestemt Kviteseid i Telemarken. 

Vi havde inden afrejsen nøje forhørt os hos "Mattilsynet" om, hvordan vi skulle forholde os for at få hundene med ind og havde fået strenge ordre på at de skulle være rabies vaccineret, chippet, have pas og at de skulle have ormekur i det land de rejste ind fra, hunde og papirer skulle meldes ved grænsen og inden for 7 dage skulle de så have ormekur igen i Norge. For at kunne imødekomme dette (lige den sidste del kom vi desværre til at glemme - vi rejste jo hjem igen på 7. dagen), valgte vi at tage et par dage i Skærgården ved Göteborg. 

Vi havde lavet en aftale med en dyrlæge om at ormekursbehandlet hundene. Det var meget omstændigt, bl.a. blev ormekuren ikke givet som pille, men som injektion, dyrlægen måtte bruge mange kræfter på, at trykke sprøjten i bund, begge hunden peb højt og kløede og rystede sig i 20 min. Hele misséren kostede en bondegård, stakkels stakkels hunde.

Vi havde fundet et hyggeligt lille Hotel i en lille by ved vandet med jordens mindste værelse og et tag-bukserne-af-og-bak-ind badeværelse. Den første aften blev det slemt tordenvejr og Milo, den lille kylling, flyttede ud på badeværelset, så derefter hed det "hundehuset". 

Milo i "hundehuset"

Dagen efter gik vi en lang tur i Skærgården, Bellis var fit for fight igen, der var intet at se på hende og hun nød at gå. Om aftenen spiste vi pizza på havnen og nød solnedgangen.

Skærgården

Så var der afgang til Norge.

Ved grænsen stoppede vi pænt og gik ind for at vise papirer - hundene lod jeg dog blive i bilen. Han kiggede pænt mine papirer igennem, konstaterede at de var korrekte og meddelte mig så, at jeg ikke havde behøvet at komme ind med dem, jeg skulle blot vise dem, hvis vi blev stoppet. Jeg måtte så forklare ham, at det var ikke det jeg havde fået besked på fra Mattilsynet og det undrede han sig så meget over. Jo jo, de har styr på det i Norge ;o)

I Norge havde vi lejet et sommerhus, det lå meget afsides på et fjell. Det var en gammel gård med en stor grund til og rundt om var der skov og marker med kvæg, fantastisk udsigt til alle sider og hundene synes grunden var sjov at løbe rundt på, op og ned af fjellet. Eftersigende skulle der gå elge og vildt på grunden om aftenen, men vi så dem aldrig, muligvis har hundene skræmt dem væk, i hvert fald gøede de en del den første aften og for hen til havedøren. 

Gården vi boede på, huset med de hvide vinduer er hovedhuset.

Udsigten fra den ene af husets to terrasser.

Ferien blev tilbragt med masser af vandreture i fjellene. Norge er et fantastisk land, meget meget smukt. Der er massevis af små vandløb, søer og småvandfald. Over alt klukker og risler det og de grønne farver er ikke bare grønne, men en helt speciel grøn. Hundene nød ferien i fulde drag. Især Bellis synes fjellene var fantastiske at spæne rundt i, vandet sjovt at kigge på og vandreturene både for langsomme og korte. Vi er ret overbeviste om, at hvis Bellis kunne tale, så ville hun insistere på at blive i Norge - alle sygdomstegn var pist væk.

Jeg tror nu vi alle nød ferien og det er bestemt ikke sidste gang at vi har været i Norge.

Hjemturen tog vi uden overnatninger og selv om ude er godt er hjemme nu alligevel bedst.

Hundene syntes rigtig godt om grunden som legeplads og blev ret fjollede.

Bellis i sit es

3 bedste venner

Mors 3 guldklumper

Fantastiske farver

Flere fantastiske farver

En af de mange mange mange smukke udsigter i Norge

Noch Einmal...

Ja, så tog Bellis lige en mavetur igen, suk!!!
Onsdag i sidste uge fik hun lidt dårlig mave. Ikke noget voldsomt, men lige det mere tyndt, at vi rynkede brynene lidt. Hun er stadig møg sulten pga. idæten, så vi tænkte, at hun nok havde fundet et eller andet at spise på sin vej, der havde givet lidt rod i maven. Natten til fredag kastede hun op i et væk. Ca. hver ½-hele time, hun var rigtig skidt, men til alt held ingen mavekramper at se.
Jeg ringede til søde dyrlæge Helle, som straks satte hende på dåsefoder (skånekost), kogt kuldslået vand og kvalme- og smertestillende. Vi aftalte at hvis hun kastede op igen eller blev værre måtte vi køre ind til dyrehospitalet.
Fredagen forløb stille. Bellis sov naturligvis meget. Hun var ikke nem at få mad og drikke i, så jeg måtte blande hendes dåsefoder op med vand til en slags vælling, så gled det ned. Lørdag virkede hun friskere, vi var i kontakt med søde dyrlæge Helle dagligt via mail (fantastisk service hun yder på sin fri weekend) og vi krydsede fingre for at det "bare var det" og at TLC - Tender Loving Care - havde kureret hende.
Søndag morgen var den dog gal igen. Denne gang var det mavekramper og kvalme. Jeg skyndte mig at give hende lidt smertestillende. Hun bryder sig helt klart ikke om det, synes det smager grimt, så det er lidt en kamp at få det i hende (langt ind på tungen og så holde hendes mund lukket) Da jeg slap hende kom der hvidt skum ud af munden på hende. Om det var opkast eller ej ved vi ikke, men hun var helt klart skidt, ondt i maven og meget forkvalmet.
Vi besluttede at vente med at køre til det var ovre. Det tog 1½ time før end hun blev helt slap i kroppen og faldt i en dyb søvn. Vi lod hende sove et par timer, inden vi kørte. Dyrlægen havde læst vores efterhånden noget lange journal og stak os hurtigt noget antibiotika. Vi snakkede lidt om, hvad pokker det kunne være. Han var enig med mig i, at det med allergidiæten tilsyneladende ikke rigtig havde noget effekt, så næste step ville nok være en mave-/tarm biopsi. Han valgte at lade os gå uden regning for denne gang - vi måtte hellere spare pengene til næste besøg (biopsien).
Mandag morgen var hun igen forkvalmet og havde meget svært ved at falde til ro. Op af dagen blev hun dog rimelig frisk.
I dag har hun været sig selv - bare i en lidt træt udgave. Hun har genvundet appetitten, men har stadig ikke drukket noget. Hun har lagt op til leg med Milo og leg med bold. Hun har været med ude at gå en lidt længere tur og virker bare til at være tilbage.

Vores ferie der ellers så ud til at hænge i en tynd tråd er nu tilbage i spil. Vi er blevet udstyret med antibiotika, kvalme- og smertestillende, samt masser af dåsemad af Helle og så er der kun tilbage at krydse fingre. Når vi kommer hjem, må vi så se om den står på biopsi - den tid, den sorg...

Lille Bellis på 5 år

I går fyldte Bellis 5 år. Det er næsten ikke til at fatte. Vi synes kun lige vi har fået hende og hun ter sig jo stadig som en lille fjollet hvalp.
Men det er hun altså. Jeg havde tøsemiddag, så det var ikke meget hun blev fejret. I stedet har vi gået en lang tur i skoven i dag - Bellis ynglingssted. Lagkagen som de jo plejer at få, har vi måtte udskyde til hun er færdig med sin diæt (hvis hun bliver det!) om nogle uger.

Tillykke til vores lille tøs og til alle hendes mange søskende.

På diæt

Bellis er nu kørt helt over på Hills Z/D Low. Heldigvis kan hun godt lide det, men hun synes vist der er ALT for lidt i madskålen, for hun kaster sig over alt muligt hun kan komme i nærheden af - alt det hun ikke må, for hun må jo KUN få diætfoderet. Vi har købt noget vådfoder også, så hun kan få det som "træningsguffere".
Lige inden vi kørte hende over på diætfoderet blev hun rigtig frisk og glad igen. Fuldstændig som hun altid har været - et TOTALT dampbarn! Hun farer rundt, som om hun har ild i rø..., laver alle de ulykker hun kan komme i nærheden af bl.a. graver hele haven op, lægger op til leg med Milo, er totalt boldfikseret og slet ikke til at stoppe. På ag banen er hun igen oppe i gazellefart hele træningen igennem - det er skønt.... og indimellem MEGET trættende :D
Hun klør sig dog stadig en del og hendes pels er tør. Vi må se om, diæten kan lave om på det.

Leg med Timon

I dag har Bellis og jeg været en tur i Hedeland, sammen med Jette og Timon.
Timon er en smuk lille kooikerhan - intakt. Jeg var lidt spændt på hvad Bellis ville sige til ham, men hun var overraskende flink. De hilste pænt på hinanden på p-pladsen, ingen overlæbevibration. Timon bryder sig heller ikke om at blive snuset bagi, og gør det heller ikke meget mod andre. Det passede tilsyneladenden Bellis godt. Vi gik lidt med dem i snor til vi kom op på nogle lukkede områder, hvor hunde må være løse. Her løb Timon og Bellis omkring og legede. Løb om kap, "boksede" og løb så igen. Hvor var det skønt at se på - ingen snerren, ingen finkerier - bare en glad glad Bellis.
Jette og jeg hyggede med jordbær og ærter.

Møz, møz

Så går den vilde jagt - de var ikke nemme at fotografere i den fart

Og så flere møzer - faktisk stod han længe og kyssede hende både i mundvigen og i øret , sååååå sødt...

 Tak til Timon og Jette for en hyggelig formiddag.

Ny kanin

Vi har overtaget en sød lille dværgvædderkanin fra en mor og hendes datter der dels ikke havde tid til den mere og dels syntes den svinede for meget. Nuser hedder han, men det går altså ikke her, så nu hedder han Svend Emil.
Bellis synes han er SÅÅÅÅ sød og vil rigtig gerne lege med ham og kysse på ham. Det får hun naturligvis ikke lov til - man ved aldrig, men i dag fik hun lige lov til at møde ham kort gennem indhegningen. Desværre var vi ikke hurtige nok til at få fotograferet dem, da de stod og kyssede ;o)

Mistanke om IBD eller foderallergi

Efter sidste anfald talte jeg med søde dyrlæge Helle. Vi gennemgik prøverne igen, Helle kunne heller ikke lige se, hvad det kunne være, nævnte lidt om IBD - inflammatory Bowl Disease, kronisk tarmbetændelse eller måske noget foderallergi. Men Bellis var glad og frisk igen, så vi blev enige om, at se tiden an til antibiotikakuren var færdig.
De seneste dage har Bellis dog sovet rigtig meget igen. Når vi har været til træning løb hun et eller to gennemløb i normal (gazelle)tempo og derefter blev tempoet langsommere og nærmest lunteagtigt, som om hun bliver træt. Det kunne jo skyldes antibiotikaen. Den er hun færdig med nu, men vi syntes stadig, at hun er lidt mere træt end ellers.
Herhjemme ligger hun mest bare og kigger eller sover. Hun er lidt en bitch over for Milo. Af og til må han ikke komme ind i det rum, hun er i uden at få et jak-jak med på vejen og hun råder helst over begge sofaer. Det ligner hende altså ikke. Andre gange er hun sød og god ved ham, slikker ham m.m.
Hun gider ikke at gå tur (det har hun aldrig gidet), men når hun først kommer ud er det ok og så er hun glad og frisk og som altid.
De sidste par nætter er hun pludselig begyndt at skrabe i dynen - akkurat som hun gjorde inden fødselen, og i ugerne efter (hun havde mange efterveer og manglede lidt kalk). Hun virker nærmest i trance, mens hun gør det, bagefter lægger hun sig ned og sover videre. Hun gik sidst i løbetid d. 18.marts, så det kan vel næsten ikke være falsk drægtighed og hun "føder" vel heller ikke flere nætter i træk? Reder hun virkelig bare seng - midt om natten? Meget meget mystisk...
Hun spiser fint, hun synes helt klart at hun får ALT for lidt, men vi ville jo gerne have at hun lige tabte sig lidt, siden hun har haft hvalpe, har vi haft svært ved at styre hendes vægt. Hun får Hills R/D, men vi synes kke det hjælper.
Vi synes også hun har fældet vanvittig meget over en MEGET lang periode, vi kan nærmest ikke huske hvornår det startede - og skæller gør hun også - på trods af at hun et skvis lakseolie i maden.Nå, men jeg har selvfølgelig kontaktet søde dyrlæge Helle igen - dejligt med en dyrlæge, man kan smide en mail til. Hun har svaret i dag, at hun nu virkelig mistænker Bellis for at have IBD (kronisk tarmbetændelse) eller foderintollerance og at hun synes vi skal prøve, at sætte Bellis på diætfoder Hills Z/D low for at se om det gør en forskel - 6-8 uger med kun - KUN - diætfoderet, suk! Nå, men det er jo bare noget vi skal, sådan er det jo.
Jeg ved snart ikke, hvad jeg håber resultatet af det bliver...

Træningsafslutning med Kenzo

I dag har jeg været med Malene og Kenzo  (aka HenRikkes Lupin) til træningsafslutning. Den bliver holdt i hold men på tværs af de almindelige hold med sjove små opgaver som holdene dyster i.
Malene og Kenzos hold blev nr. 2 rigtig rigtig flot.
Bagefter hyggede vi hjemme hos Malene. En rigtig dejlig aften og ikke mindst skønt at se den lille Kenzofis i aktion. Han er rigtig dygtig og Malene og han har et godt samarbejde.

Bowling - Kenzo ser keglerne an

Det er meningen at Kenzo skal vælte så mange kegler som muligt på ½min., men Kenzo er så adræt, at han formår at sno sig mellem keglerne uden at vælte dem :)

Kenzo og Malene er begyndt på agility, det ses jo tydeligt her - de skal nok blive til noget

Men øvelsen her er over og under, det klarer de også fint sammen

Pølser i vand - Kenzo synes det er noget mærkeligt noget.
Han skulle ikke nyde noget af at stikke snuden ned i vandet.

Med flydeguffer gik det bedre.

Hmmm... Kenzo - er det der plads?

Smuksak ;o)

Pote

Dyyyygtiiiiiig!

Griner han eller sover han? ;o)

Så er Kenzo træt - tak for en dejlig aften

TAK TIL KENZO OG MALENE FOR EN RIGTIG HYGGELIG AFTEN 

OG FOR AT LADE MIG DELTAGE

Rolig nat

Natten er forløbet roligt. Bellis har sovet godt uden rystelser og mavekramper.
Temperaturen er her til morgen 37,1. Hun har været med ude at gå, lavet fine prutter, spist med god appetit og faktisk været, som om intet er hændt!
Imorgen er søde dyrlæge Helle på arbejde igen, så vi sender hende lige en mail og høre hvad hun siger.

Tilbagefald eller???

Bellis har sovet hele dagen, har ikke rigtig gidet noget og virket meget slatten. Da de får aftensmad gider hun ikke spise, men bliver liggende i sin kurv. Først da Milo viser interesse for hendes mad, rejser hun sig. Hun virker lidt usikker på benene og spiser langsomt. Står og lukker øjnene lidt mens hun spiser.
Bagefter lægger hun sig på sofaen og er helt slap. Da Milo senere får en aktivitetsbold, åbner hun kun øjnene. Hun rejser sig ikke eller noget. Kort efter begynder hun at ryste, har mavekramper og termometeret siger 39,5 - det ligner meget bugspytkirtelbetændelse.
Vi kører ind til dyrehospitalet. Der er lang ventetid, men vi har taget hendes lille kurv med og hun lægger sig i den og sover. Vi har taget Milo med, det beroliger hende gerne.
Dyrlægen er ikke i tvivl om, at hun har mavesmerter, de sidder højt oppe (omkring bugspytkirtlen og med hendes historie mistænker han også et tilbagefald. Han siger, det aldrig går over - det er jo ikke lige det vi har fået afvide af søde dyrlæge Helle - vi beder om at få taget en blodprøve, så vi kan se om bugspytkirteltallene er steget. Vi vælger at vente den halve time på svaret, så vi kan få medicin med hjem, som passer til svaret.
Men det er ikke bugspytkirtelbetændelse! Tallene er normale. Lever og nyrer er også normale. Tilgengæld er nogle andre tal for høje, noget der tyder på kronisk infektion. Suk... Bellis får igen antibiotika, denne gang i 10 dage.
Vi kørte hjem lettede og alligevel forskrækkede... HVAD NU???

Hvalpetræf hos Vitovani

I går havde Bellis' opdrættere inviteret til hvalpetræf, det plejer altid at være rigtig hyggeligt og denne gang var ingen undtagelse. Med 5 kuld i rygsækken var der rigtig mange hunde - et smukt, smukt syn!
Dagen bød på lækker brunch og bagefter en lille "for sjov konkurrence" kuldene imellem på en bane hunde og fører skulle igennem. Den mindede mig meget om agility, men Bellis så vist ikke helt sammenhængen ;o) Jeg mener nu stadig B-kuldet klart var de bedste, men overdommeren mente, alle var lige gode ;o)

Der var en lille opvisning af eftersøgning med bringsel og en med dirigering og apportering af uhåndterlige genstande. Sidste nævnte var den fantastiske Amigo og selv om jeg har set ham hente disse ting før, så bliver jeg lige imponeret hver gang Amigo henter en kæmpe hammer, en greb eller et kæmpe stykke brænde og alt med den største glæde og iver.
Så var der lidt fri leg inden kaffe og hjemmebagen og historier fra Torbens besøg hos ulvene i Norge. Jo jo, Torben har kysset med ulve - jeg er lidt misundelig, men er nu ikke helt sikker på at jeg ville turde. Herefter var vejret bare for godt til at sidde indendøre, så vi måtte ud igen, så hundene kunne lege sammen, de hyggede sig rigtig og der var meget få skænderier i løbet af dagen. Bellis gad ikke rigtig deltage, hun trækker sig jo gerne lidt, når der bliver for mange hunde omkring hende, men hygger sig istedet ved at bare så observere de andre.
Da der var en del unghundehanner valgte vi også at holde Milo i snor og dermed uden for legen. Han fik i stedet lov at lege lidt med Carla lidt væk fra de andre. Carla har været omplaceret og desværre ikke haft det så godt det første sted. Hun har nu lidt vanskeligheder med andre hunde lige som Milo - eller som Milo havde, for han er jo blevet SÅ meget bedre og klarede dagen SÅ flot! Nå, men det er jo altid rart at snakke med ligesindede og efter nogen tid ved siden af hinanden prøvede vi at slippe Milo og Carla sammen. Det var så tydeligt at se, at Carla ville rigtig gerne lege, men turde så alligevel ikke og skældte lidt ud. Det var som at se Milo inden vi rigtig begyndte at arbejde med ham.
Så var det tid til at vende næsen hjemad. Der var MEGET stille i bilen på vej hjem, hundene SNORK SOV!!! Men det havde også været en lang weekend med besøg hos Balu, overnatning på hotel, hvor Milo ikke rigtig kunne falde til ro og så hvalpetræf med masser af hunde.

Tusinde tak for en rigtig dejlig dag til Vibeke og Torben

og for hyggeligt samvær til alle dagens deltagere

Besøg hos Balu

Balu - HenRikkes Løvetand (også kaldet Bassedrengen) bor jo til dagligt i Tyskland, men i disse uger er han i sommerhus i Hvide Sande. Vi pakkede derfor bilen i fredags og drog til Hvide Sande for at hilse på vores lille dreng. Ja, lille og lille, han er så ikke så lille mere - han skal nok være en 42-43 cm. Han er stadig en rigtig dejlig dreng - glad, energisk og tillidsfuld. Han startede med at give mig et kæmpe smask kys som velkomst - så var jeg jo solgt, især da Evelyn fortalte, at så kærlig plejede han bestemt ikke at være ved fremmede, men overfor os var han meget rundhåndet med kyssene.
Han har fået små fregner nogen steder i den hvide pels og hans plet bag til har delt sig i to. Han har et skøøøønt hovde med rigtig fine farver og flotte øre - en rigtig smuksak. Pelsen er lidt hvirvlet, dog ikke så meget som farmand Codys. Vi glæder os til at se ham, når han bliver helt færdig udviklet, han skal nok blive en flot fyr.
Bellis startede med at sætte ham på plads, han skulle bestemt ikke tro han var noget. Balu forstod det og holdt sig pænt en halv meter fra hende indtil hun tøede lidt op, men nogen legetante blev hun aldrig. Milo lod vi kun kort hilse på ham, Milo og unghunde hanner er en rigtig dårlig cocktail! Milo måtte pænt blive i bilen, mens vi andre hyggede i sommerhuset. Efter nogen tid blev det for svært for Milo (han har aldrig været god til at sidde alene i bilen), så Bellis måtte ud og holde ham med selskab, så kunne Balu også vise sig fra sin bedste side.

Det var rigtig rigtig hyggeligt at se Balu igen og se at han har det godt og udvikler sig fint - hele den lange køretur værd.

Wir danken Evelyn & Wolfgang für die Einladung  

und natürlich die ganze Familie Bermann-Keller 
weil Sie so gut auf Balu passen.

HELT rask!

Så har vi været til kontrol med Bellis og hun er nu erklæret helt rask. Vi er den sidste uge begyndt at give hende lidt "almindeligt" foder i små mængder og det er gået helt fint. Hun er stadig frisk og glad - så meget som hun nu kan være, når hun også er i løbetid, det tager altid hårdt på hende. Men maven er fin og tilsyneladende smertefri.

Det er stadig lidt uvist, hvad der har forårsaget det, men søde dyrlæge Helle mener, det er en maveinfektion, der er "faret vild" og gået i bugspytkirtlen. Hun mener ikke, at vi skal være bekymrede for, at det sker igen. Bellis har ikke fået mén af sygdommen, alt ser helt rigtig ud, så nu kan vi køre hende helt over på almindeligt foder og lade hende leve et almindeligt liv igen.
Det var den bedste besked vi har fået i 3 lange seje mdr.

Tusinde tak til alle jer der har støttet os, krydset fingre og sendt tanker 

- det har betydet rigtig meget for os.

Løbetid - desværre

Ja, så kom Bellis desværre i løbetid!
Det var jo ellers vores plan, at hun skulle parres igen i denne løbetid, så vi igen kunne nyde lyden af små poter på stuegulvet. Men på trods af at hun har det godt igen, er frisk og rask, ja så er hendes krop endnu ikke stærk nok til et kuld hvalpe. Derfor har vi i den grad gået og krydsede fingre for, at hun ville skyde løbetiden, men i dag var der en fin rød plet på sofaen og den efterfølgende "mås-tørring" viste klart, at pletten stammede fra hende. Æv, æv, æv.
Nu må vi så gå den tunge vej og skuffe de mange potentielle hvalpekøbere, der allerede har skrevet sig op hos os.

Frisk igen

Det går stadig rigtig rigtig godt med Bellis. Vi er nået dertil, at vi kalder hende "rask". Hun er igen vores lille Bøllis, glad og fjollet som før. Hun har stadig behov for at sove en del, men det går fremad. I dag har vi været til agility og Bellis holdt hele træningstiden! Sidste søndag klarede hun kun ½ time inden hun gik død, men der var vi også kun 2 på holdet, så der lå løbene meget tæt. I dag var der lidt længere tid mellem.
Skovture kan vi også lave længere nu. Vi har været oppe på 2 timer i sidste uge, men det var lige i overkanten, måske vil hun kunne klare det nu!?!
Vi har stadig kontakt til søde dyrlæge Helle fra Københavns dyrehospital. Hun mener Bellis skal være på non-fat foder en md. endnu. Stakkels Bellis, hun er altså ikke helt fjollet med det der tørre luftfoder, men det hjælper lidt, når vi blander lidt torskerogn i.
Men alt i alt tegner det hele lyst og lykkeligt.

Stadig fremgang

Det går stadig fremad med Bellis. Hun har stadig behov for at sove meget, men hun kan holde til meget mere nu. Det ser ud til, at vi er ovre det - nu skal hun så bare rekreere. Hun er stadig på speciel foder og skal være det nogen tid endnu, så vi tørre kylling og fiskeboller på livet løs.
Hun er igen glad og fjollet, det er bare skønt at have vores tossede tøs tilbage ;) Det synes Milo også, nu gider hun igen lege med ham og hun er knap så sur på ham mere. Dejligt.
Bellis var til agility i søndags. Hun nød at se "vennerne" igen. Slyngveninden Lucia kom hende glad i møde og der var stor gensynsglæde. Selve træningen var nu ellers ikke noget hit. Banen var meget våd og smattet, så både to og firebenede måtte sætte farten ned. Derudover regnede det en del - eller det var nærmest slud. Ikke vejr for en prinsesse. Vi tog 2 baner og stoppede så for ikke at overanstrenge hende. Vi kiggede lidt på før end jeg satte hende ud i bilen, hun havde absolut intet i mod at komme i tørvejr. Hun var RET træt da vi kom hjem og sov 2 dage! Vi håber på bedre bane og vejr på søndag.
Vi er glade og lettede.

Normale bugspytkirteltal

I går kunne søde dyrlæge Helle berette, at Bellis' blodprøve viste at bugspytkirteltallene igen er normale. Det er jo bare SÅ skønt. Det bliver så lidt spændende at se, hvad der nu sker, for i går morges fik Bellis den sidste dosis antibiotika i denne omgang. Det betyder jo ikke at Bellis er 100% rask endnu. Hun får stadig speciel kost absolut uden fedt, hun er stadig meget træt og sover rigtig rigtig meget, vi skal stadig tage hensyn til hende og det kan ske, at der kommer tilbagefald, når hun nu ikke længere får medicin, men vi håber og krydser fingre. Hun minder mere og mere om sig selv. Er igen den super glade Bellis, der hopper og fjoller, leger og charmer.
De gode nyheder fra søde dyrlæge Helle måtte naturligvis fejres med en lille tur i skoven, så hundene og jeg drog på geocaching i Hareskoven. Bellis hyggede sig, spurtede rundt, gravede og jagtede mus. Efter en lille time var hun træt, så vi drog hjem igen. I dag har hun haft "sovedag".
I morgen tager jeg hende med til agility, så må vi se, hvor længe hun holder der. Jeg tænker vi tager korte baner og nok kun et par løb, men forhåbentlig vækker det hende lidt og giver hende liv i øjnene ;o)

En dejlig dag...

Ville lige poste et lille hurtigt foto fra hvalpedagen i lørdags, hvor Far cody, og hvalpene: Bella, Klokkeblomt, Kenzo og Cocio besøgte os... en dejlig dag.

Bellis var rimelig frisk, og på gårturen livede hun helt op en tid.. vi fik endda den første "kooiker fræser" i en måned!.. Rikke og jeg var grædefærdige af lykke.. da vi kom hjem var hun dog meget træt og sov det meste af dagen.. hun var dog ude og lege lidt efter vi havde hygget i nogle timer.

Her ses fra venstre: Cody, Bellis, Kenzo, Klokkeblomst og Bella...

Cocio havde lige været i løbetid, og var liiiidt træt af at de to drenge hele tiden havde snuden oppe i enden på hende, så hun ses ikke på billedet (hun var mellem mor og fars ben).

1.000 tak til alle for en SÅ dejlig dag!!

I bedring igen

Det er langsomt men sikkert gået fremad med Bellis siden sidst. Hun er ikke helt deroppe hvor hun har været (og slet ikke sig selv endnu), men vi nærmer os.
Vi har været inde hos søde dyrlæge Helle i dag til kontrol. Bellis har taget lidt på igen, jeg tror en del af det hun har tabt er muskler, for jeg kan se på hendes bagparti, at det er mindre end det plejer. Helle tog en ny blodprøve på Bellis, så vi kan checke om infektions- og bugspytkirteltal er faldende. Der går desværre en hel uge inden vi får svar - tålmodighed er ikke min stærke side.
Jeg kan se, at jeg ikke har fået skrevet her på blokken, at der er kommet svar på de sidste prøver. De viste at Bellis HAR bugspytkirtelbetændelse! Havde de dog bare hørt på Ulrik med scanneren på Greve, så havde vi kunne starte behandlingen flere uger før og måske sparet Bellis for meget. Uha, jeg sætter aldrig mine ben der igen!
Prøverne viste også at Bellis har antistoffer mod Anaplasma - en flåtbåren sygdom, men hun har tilsyneladende kureret sig selv for den, for den er ikke længere aktiv. Hvornår hun så har haft den er uvist!
Det er desværre meget normalt at bugspytkirtelbetændelse svinger lidt op og ned, så vi skal nok forvente, at der kan komme lidt dyk igen, min fornemmelse af 2 skridt frem og 1 tilbage er vist ikke helt galt, men bare hun bliver bedre så....
I morgen kommer 4 af Bellis hvalpe til hvalpetræf. Hvalpene fylder 1 år i dag ;o)
Vi har været meget i tvivl om, hvad vi skulle med Bellis. Vi har besluttet, at hun får lov at komme med på turen, evt. kun noget af den hvis hun bliver for træt. Mens vi spiser kan Bellis så komme op i soveværelset og sove lidt og så må vi se om hun er til mere den dag. Vi glæder os til at se hvalpene - et lyspunkt i en noget trættende tid.

Stort tillykke til Balu, Bella, Klokkeblomst, Cocio, Kenzo og Jacques med 1 års fødselsdagen 

- vi håber I får mange gode år endnu.

To skridt frem og et tilbage

Det går lidt op og ned med Bellis. Torsdag og fredag legede hun og havde det fint - natten til lørdag kastede hun op og rystede. Æv! Da hun først var begyndt at kaste op, var det umuligt at få en kvalmestillende pille i hende. Lørdag og søndag legede hun lidt igen - natten til mandag kastede hun atter op, rystede og var rigtig RIGTIG skidt - suk! Hun har været noget klatøjet i går og i dag.
Søde dyrlæge Helle ringer stadig hver dag. Hun blev noget ked af at høre, at det igen gik dårligt med Bellis igen. Vi har aftalt at Bellis igen skal have kvalmestillende til natten et par dage og evt. smertestillende. Vi skal indtil hende igen på fredag. Hvis hun er lige så slatten igen i morgen, tager vi nok ind til hende der i stedet.
Nu må det altså godt snart få en ende.

Fremgang

Det går langsomt fremad med Bellis igen. I går var vi en tur inden hos søde dyrlæge Helle. Bellis blev vejet og har tabt sig 500g siden i fredags, men der har jo også været en del dage uden helt så meget mad og den mad hun får nu er jo fedtfri.
Helle mærkede hende lidt igennem og ellers snakkede vi mest. Bellis tøede efterhånden lidt op og satte sig til at blive nusset af Helle. Helle synes der var stor forskel på Bellis fra da hun så hende i fredags - nu var det jo næsten en hund og ikke en slatten tomat ;o)
Vi blev sendt hjem med smertestillende morfinpiller og kvalmestillende.
Vi blev enige om, at Bellis nu skulle med ud at gå kortere ture dagligt og at vi kunne aktivere hende lidt med aktivitetslegetøj i det omfang hun orker det. Hun må kun få fedtfattige guffere, og hendes tørfoder er hun knap så vild med, så Henrik og jeg tørrede kyllingekød til hende i går aftes og der er indkøbt fiskeboller.
Hertil morgen var Bellis med ude at få morgentur. Jeg gav hende dækken på, hun frøs lidt i går og kulde i maven er vist det sidste vi behøver lige pt. Da vi kom hjem var hun med ude med smådyrene og bagefter fandt hun en tennisbold at lege lidt med. Jeg var lige ved at tude, da jeg så hende hygge sig med bolden. Det er jo næsten en md. siden, at vi sidst har set det! Men så var hun altså også nødt til at sove et par timer ;o)
Søde dyrlæge Helle har ringet i dag for at høre til Bellis og ringer igen i morgen. Det er fantastisk med sådan en dyrlæge - hun fortjener en stor buket blomster, når alt dette er ovre!

Glæden varede ikke længe

Bellis' bedring varede desværre ikke ved. Sidst på søndagen begyndte hun igen at ryste, være forkvalmet, få mavesmerter og blive lidt fjern i blikket. Hun havde ingen feber, men nægtede at spise. Vi syntes det blev værre og værre og valgte tilsidst at tage til Kbh's dyrehospital. Helles vagt var desværre slut, så det var Jacob der tog i mod os.
Jacob var sat lidt ind i Bellis' forløb for selv om Helle var glad for at jeg om formiddagen kunne fortælle, at vi synes Bellis havde det bedre, så var hun tilsyneladende ikke helt tilfreds og da hun selv havde fri mandag og tirsdag, havde hun sat Jacob til at ringe til os mandag morgen, for at høre til Bellis - for som hun sagde "jeg er nok lidt pylret" ;o)
Jeg glemte vist at fortælle, at vi aftalte at Helle skulle ringe og høre status søndag - fantastisk service synes jeg!

Nå, men det var jo ikke nemt at vise Jacob, hvor syg Bellis var, for hun holdt jo naturligvis op, bedste som vi trådte ind på dyrehospitalet! Hmmm... han mærkede hende igennem, men hun viste ingen tegn på mavesmerter. Vi tog endnu en blodprøve på tøsen, for at se, om infektionstallet var faldet eller hur. Det var faldet til tæt på normalt! Men hvorfor pokker er hun så stadig skidt?
Bellis fik noget smertestillende morfin og et skud kvalmestillende og vi blev sendt hjem igen. Lige inden afgang viste Bellis alligevel sine rystelser og mavekramper - bare i "formindsket" udgave og Jacob gav os ret i, at det lignede mavesmerter, men da han så følte på hendes mave igen, var der igen ingen tegn på smerter - mystisk!

Hjemme havde Bellis fortsat ingen appetit. Hun faldt forholdsvis hurtigt i søvn, da vi gik i seng, men vågnede et par gange om natten og var ikke helt frisk. Hen på morgenen blev det rigtig slemt, hun var rigtig utilpas, øjnene kørte rundt i hovedet på hende, flere gange vendte hun det hvide ud af øjnene. Vi nåede lige at få fat på Jacob inden hans vagt sluttede, vi blev enige om, at hun måske "bare" var så træt, at hun ikke kunne fokusere mere, samt at hun nok igen var forkvalmet. Vi har selv kvalmestillende, så vi kunne give hende noget af det. Han tilbød, at vi kunne komme ind med hende, så kunne de observere hende i løbet af dagen, mens vi var på arbejde, hvis jeg var bekymret, men der er jeg nok for pylret - jeg efterlader ikke min hund "sådan et sted" med mindre det er ABSOLUT nødvendigt. Vi aftalte, at JEG observerede hende og kom med hende om nødvendigt.
Herefter ringede jeg endnu engang til mit arbejde for at sige, at jeg ikke kom. De er fantastisk søde og forstående. Vi blev enige om, at jeg skulle tage hele ugen fri - ferie, så kunne jeg slappe af og vide at jeg skulle være hos hende, og kollegerne kunne planlægge ugen og borgerne, det var vist bedre end dag for dag.
Det var en stor lettelse at få ugen fri!

Bellis var nærmest i koma hele dagen! Hun var ude at tisse om morgenen og tog sin medicin, men ellers sov hun TUNGT hele dagen. Først om eftermiddagen fik vi lidt mad i hende. Hun sov og sov og sov, skiftede nærmest ikke stilling, var bare helt væk. Appetitten kom langsomt igen og hun nåede at få et par måltider i løbet af dagen.
Natten forløb stille og roligt. Vi var nødt til at prøve om, hun kunne klare sig uden kvalmestillende, da hun ikke må få det for mange dage i træk. Ingen problemer, hun har bare sovet og set ud til, at have det ok. Til morgen var der igen god appetit og ved middagstid var hun lidt rundt i haven og så ud til at hygge sig. Hun sover mere "uroligt" eller hun skifter stilling og plads mere - hvilket i mine øjne er sundhedstegn, i hvert fald langt mere normalt end den comalignende tilstand hun var i igår. Vi håber det går fremad igen.

Imorgen er Helle tilbage på arbejde og vi har lavet en aftale om at komme derind. Måske er det for meget, nu hun har det bedre, men jeg vil gerne være på den sikre side. Forhåbentlig får vi også svar på resten af hendes prøver.

Bellis er syg

Vores lille Bellis er blevet syg - rigtig syg! :-(

Den 30. december, mens vi var i "nytårsexil" på Als, begyndte hun pludselig at kaste op, eller i hvert fald prøve på det flere gange. Hun gik og krummede sig sammen, som havde hun store mavesmerter. Senere begyndte hun at ryste/ sitre, hun blev fjern i øjnene og fik feber.
Det var tydeligt, at hun havde det rigtig rigtig skidt. Vi valgte at få fat i dyrlægevagten, og endte på Augustenborg Dyrehospital. Da vi kom frem, var Bellis nogenlunde frisk igen - typisk!
Dyrlægen mente dog hun havde en maveinfektion, gav hende et skud antibiotika og noget kvalmestillende, og sendte os hjem med en 5 dags antibiotikakur.
Bellis sov TUNGT næste dag, men vågnede så op.

2.1.
3 dage efter var den gal igen - præsis samme billede som sidst, ryster, forsøger at kaste op, fjern i blikket, mavekramper, feber... efter et par timer er det overstået og hun sover tungt!

4.1.
Da vi kommer hjem fra Als bestiller vi tid hos vores egen dyrlæge til dagen efter, men allerede om aftenen er den gal igen. Feberen bliver rigtig høj og hun vender meget det hvide ud af øjnene. Vi taler med Karlslunde Dyrekliniks vagtdyrlæge, som ikke er bekymrede, når hun er i behandling, dyrlægen mener det er "gas i tarmene" i forbindelse med maveinfektionen. Natten er lang - MEGET lang. Vi synes hendes vejrtrækning er uregelmæssig og ingen af os sover den nat.

Vores "egen" dyrlæge - som det er første gang vi møder, da vi lige har skiftet - er også bekymret. Hun tager en blodprøve på Bellis, som viser, at hun har forhøjet infektionstal og noget der både kan betyde parasitter eller allergi.
Vi vælger, at scanne hende for at udelukke livmoderbetændelse, nyresygdomme og lign. Bellis synes bestemt ikke om, at blive scannet, men er rigtig rigtig dygtig. Vi får også lavet en hjerte-lungeormsprøve, der er negativ.

9.1.
De finder ikke noget på scanningen, men dyrlægen der scanner synes vi skal scanne hende igen med noget bedre udstyr for at være sikre. Her kan man så, ligesom vi gjorde, undre sig over, at de ikke foreslog det i første omgang.

13.1. 
Nå, men et par dage senere kommer dyrlæge Ulrik Westrup med den mobile scanner og Bellis tager turen en gang til. I mellemtiden har Bellis haft anfald hver 4. dag!
Ulrik synes vores beskrivelse lyder meget som bugspytkirtelbetændelse og scanner kirtlen ekstra grundigt. Han synes den ser lidt fortykket ud, men ikke alarmerende. Han ser en stump video af Bellis' "anfald" og spørger om det kan være epilepsi. Det mener jeg ikke det er - da jeg ikke synes hun kramper og hun er hele tiden ved bevidsthed, bare "fjern".
Ulrik finder ellers ikke noget abnormt på scanningen, hjerte, lever, nyrer... alt virker ok. Han og den anden dyrlæge, der scannede første gang snakker lidt om diagnosen bagefter og den 1. scannende dyrlæge hænger sig meget i epilepsi og foreslår, at vi steriliserer hende, bare for at se om det hjælper! Han er nærmest klar til at aftale tid med det samme! Godt nok vil jeg gøre alt for at få min lille tøs frisk - men det der synes jeg godt nok er liiige drastisk nok!
Hele denne snak foregår, mens dyrlægen nærmest har det ene ben inde i en ny konsultation. Der er åbenbart ikke afsat tid til at vi kan snakke med nogen om det videre forløb efter scanningen, og dyrlægen har tydeligvis ikke tid til at tale med os - jeg bliver rigtig frustreret og tager hjem, det er fredag og weekenden virker uoverskuelig at skulle igennem uden svar eller plan! Jeg ringer derfor, såsnart vi kom hjem, til den dyrlæge vi talte med første gang - den eneste der har virket kompetent. Hun forstår mine frustrationer, men kan ikke rigtig hjælpe. Hun har sidste dag på klinikken mandagen efter og aner bogstavelig talt ikke hvad hun skal stille op med Bellis, hun har ikke flere ideer. Hun hører at de to scannende dyrlæger mistænker epilepsi og synes vi skal tage kontakt til KU Life (den tidligere Landbohøjskole) og deres neurologer. Bugspytkirtelbetændelse synes hun overhovedet ikke det lyder som. Vi aftaler, at vi skal tænke over det i weekenden, og ringe til hende mandag om hun skal sende en henvisning.
I weekenden virker Bellis friskere end før, hun har slået ny rekord i anfaldsfrie dage og er sågar med en lille tur i skoven. Søndag aften begynder hun så at halte på venstre bagben!!- jeg er lige ved at tude! En bekendt læser om Bellis på Facebook og foreslår borrelia, ikke noget dumt bud, selv tænker jeg om infektionen er gået i leddet.

16.1.
Mandag tager vi igen igen til dyrlæge (den første), hun synes vores bud er gode og vi tager endnu en blodprøve på Bellis og sender os hjem med en ny antibiotikakur. Er det ikke borrelia synes hun igen vi skal tage på KU Life, selv har hun sidste dag, tager på 2 mdr. ferie og starter herefter egen klinik - hvorhenne vil (må) hun ikke oplyse, men vi får dog et telefonnr. for hun vil meget gerne have slutningen på denne historie.
Bellis har været anfaldsfri i en uge nu - så skønt!

20.1.
Halteriet stopper efter et par dage, vi tager hende op til Lone - "vores ledmobilisatør", der retter et meget skævt bækken - kan det være årsagen til halteriet?
Borreliaprøven kommer retur - svaret er negativt!

Efter 9 dage uden anfald er Bøllis tilbage - Bellis er lige så glad og fjollet som før. Jubiiii, det må altså bare have været en sejlivet baktusse... troede vi!
For efter 12 anfaldsfrie dage begynder Bellis igen at kaste op, ryste og få mavekramper. Hun har dog ingen feber, men hun virker til at have det værre end tidligere og denne gang går der ikke 3 dage imellem, nu er det HVER NAT. Hun kaster op og kaster op og kaster op, hun har tydelige smerter og er meget rastløs og forkvalmet. Det virker som om, hun har det bedre, når hun er udendørs, så Henrik og jeg skiftes til at være ude med hende i frostvejret. Stakkels stakkels pige. Om dagen er hun MEGET træt og sover hele dagen, men hun kaster ikke op og virker ikke forkvalmet og har god appetit - meget MEGET mystisk!
En bekendt foreslår, at hun kan have orm, da symptomerne ligner dem små hvalpe har, hvis de har orm. Vi får fat i en ormekur, men de natlige opkastninger bliver ved og værre.

26.1.
Hvad gør vi nu? KU Life? En anden (læs 4.) dyrlæge? Jeg har hørt skidt om KU Lifes behandling af dyrene, at de nærmest behandler dem som ting, og at de er vilde med at lave forsøg nu dyret alligevel er der. Vi synes Bellis har gennemgået nok, men de er selvfølgelig eksperterne. Vi kontakter Københavns dyrehospital for at høre, om de har en ide eller om vi skal direkte til KU Life. De får papirerne fra vores dyrlæge og synes så vi skal undersøge for TBe (en flåt båret hjernehinde betændelse)!

27.1.
Vi får en tid til en blodprøve (i går fredag) - vi kunne sagtens gå til vores egen dyrlæge foreslår Kbh.'s, men jeg magter dem ikke mere.. og gudskelov!
Jeg tror bare vi skal ind og have taget en blodprøve og så hjem igen, men nej. Vi bliver taget i mod af en rigtig sød dyrlæge, Helle. Helle bruger lang tid på at snakke hyggeligt med Bellis inden hun stiller 100 spm. om forløbet. Herefter undersøger hun Bellis fra ende til anden. Hun har gennemgået papirerne med den dyrlæge, jeg talte med dagen før og har en 4-5 diagnoser, hun mener kan være i spil, der i blandt - hold fast! - bugspytkirtelbetændelse!!!
Bellis får taget en blodprøve og får et stof ind og en time efter får hun taget endnu en blodprøve. Stoffet og den sidste blodprøve skal af- eller bekræfte Adison (en af den andre mistænkte sygdomme). Mens vi venter har Bellis og jeg et hyggeligt rum med sofa, te, vand, mad til Bellis, blade - fantastisk!
Helle kommer flere gang ind til os og gennemgår de resultater prøverne viser efterhånden som de kommer. Adison afkræftes, men Bellis har forhøjet infektionstal (igen) og så har hun nogle forhøjede tal, der tyder på - hold fast - bugspytkirtelbetændelse!!! For at være sikker sendes prøve videre til en mere udførlig udredning.
Der testes også for TBe og Erlichia, som vi i skrivende stund ikke kender svaret på. Helle har GOD tid til os hver gang - eller virker i hvert fald sådan. Hun er grundig i at forklare og hun svarer på alle mine tusinde spørgsmål - hun er fantastisk!
Som det ser ud til nu, så har hun med al sandsynlighed bugspytkirtelbetændelse. Det kan skyldes 1) for fed mad (jeg tvivler!.. det får hun ikke), 2) en bakterie eller en parasit der er gået i kirtlen eller 3) et fremmedlegeme. Vi går lidt efter 2), da et fremmedlegeme ville have givet forstoppelse på nuværende tidspunkt.
3½ time senere "udskrives" vi igen med antibiotika mod bugspytkirtelbetændelse, kvalmestillende og fedtfattig foder. Vi har fået en lang liste over de undersøgelser, Helle har foretaget og svar på dem, som er afklaret, forklaringer på medicinen og doseringer. Jeg får besked på, at hvis Bellis ikke bliver bedre, eller hvis hun skulle blive værre, så skal vi STRAKS komme. Helle vil ringe til os på søndag for at høre hvordan det går.
Regningen for dagens besøg taler vi ikke om... Men lad os bare sige, at grænsen på forsikringen nok er ved at være nået!

I morges - dagen efter vores besøg hos Københavns dyrehospital - vågnede vi efter vores første opkastfrie nat i 6 nætter!!! Skønt! Bellis er allerede en lille smule bedre. Hun har leget i dag og virker bare gladere. Hun bliver hurtigt træt og sover stadig meget, men vi synes der er lidt fremgang.
Når man læser om bugspytkirtelbetændelse på nettet, så lyder det som om vi skal være rigtig glade for stadig at have Bellis i live, men måske hendes ikke er så slemt, som det kan være. Jeg kan dog ikke lade være med at være RET irriteret over, at de ikke har kunne finde ud af det på Ishøj/Greve, når de nu nærmest fik diagnosen serveret.

Skulle nogen være i tvivl, så kan vi VARMT anbefale Ulrik Westrup (ham med den mobile scanner) og endnu mere Helle Texel på Københavns dyrehospital!, men absolut ikke Ishøj Dyreklinik/Greve Dyrehospital (de er samme firma, men to forskellige adresser). Sidstnævnte er i hvert fald ikke vores dyrlæge mere - de kan få lov at vaccinere og sådanne ting, men ved sygdom - der tager vi ind til søde Helle ;o)
Vi er rigtig glade for al den støtte og opbakning vi har fået fra venner, bekendte, familie og kolleger. Det har kostet lidt "fridage" og både Henriks og mine kolleger har været fantastisk overbærende og fleksible.

Tusinde tak til jer alle, I har varmet i en hård tid.

Vi håber Bellis snart bliver bedre og lover, at holde jer opdateret her.