Flere køer

Egentlig var vi på vej ned i Ishøj havn for at se på lidt både, vand, kraner, gå på lidt flydebroer og måske en båd og ellers bare se os omkring, men så kom vi forbi endnu en eng med køer og dem brugte vi lidt tid på at kigge på, for sådan nogen er altså godt nok spændende. Nogle af dem kom rigtig tæt på os. Milo mente, han heller lige måtte fortælle dem et par borgerlige ord og Bellis, mente, det var klogest at holde sig tæt til mor. Men efter lidt tid tøede de dog begge op og kiggede bare nysgerrigt på køerne, der nysgerrigt kiggede tilbage

Det var lidt koldt, så vi besluttede at havnen måtte vente til en anden dag.

Senere på dagen var det tid til lidt "røgt og pleje" af begge vuffer. Bellis var den første på bordet og hun lagde sig ganske enkelt til at sove på bordet, mens jeg klippede poter (hårene mellem trædepuderne, rensede øre, børstede og checkede hende overalt.

Milo er knap så nem! Han HADER at være "på bordet" og flygter så snart han ser, jeg gør klar. Negleklipning er bestemt det værste, men det slap han heldigvis for i dag, men hvis man vil se dæmpende signaler, skal man bare kigge på Milo, mens han får klippet poter. Børstningen er knap så slemt, men det nydes KUN, hvis det ikke foregår på bordet.

Okseknogle

Milo og Bellis fik her til aften hver deres okseknogle. Det faldt i rigtig god jord hos dem begge.

Milo var dog lidt forvirret i starten over, at der var to ben. Han mente nemlig, begge var til ham... Så når Bellis tog et, ville han have det og "stjal" det så fra hende. "Nu vel" sagde Bellis, "så tager jeg da bare det andet". Men så ville Milo jo have det og "stjal" så dét fra hende. Sådan byttede de et par gange, indtil Milo indså, at det var omsonst. Omsider faldt de til "ro" med hver deres ben. Ro sætter vi i citationstegn, for der blev gnavet så højt fra de to små pus, at vi måtte skrue op for tv'et for overhovedet at kunne høre, hvad der blev sagt. Men hyggede sig, det gjorde de.

Besøg af Amanda

Idag kom nogen venner på besøg med deres 5 mdr. gamle Amanda (ikke hende fra Kerteminde, men hende fra Valby ;o) )

Hun ville meget gerne have fat i hundene, Bellis ville også gerne have fat i hende, men ikke lige på den baby-venlige måde. Milo derimod er jo fantastisk til børn. Han stiller sig pænt op og finder sig i hvad som helst. Selv da hun gik et rigtig godt tag i hans pels og hev til, så hun fik hevet lidt hår af, blev han stående. Ok, han vente hovedet, men hverken knurrede eller peb. Havde han været en tegneserie hund, havde han haft en tankebobbel over hovedet, der sagde; "Hov, lille pus, det der er jeg ikke så glad for" eller noget i den stil.