Dansemusen

Så var det dansedag igen. Vi kom lidt sent og noget hovedkuls afsted. Jeg sad fast i trafikken mellem Gentofte og Ishøj, og var mere end 1 ½ time om turen. Det betød, at jeg kom flyvende ind ad døren, hev hundene ud og lufte, proppede dem ind i bilen og drønnede afsted til Ølstykke. Vi kom ca. et kvarter for sent. Ikke just den bedste start på træningen for nogen af os, men Bellis tog det pænt. Hun ville som altid meget gerne lege med Bianca, men arbejdede ellers rigtig godt. Hun er meget arbejdsvillig og meget selvstændig - altså rigtig god til selv at finde på noget. Vi øvede nogle af de ting vi havde arbejdet med sidste gang, så arbejdede vi med at få hundene til at sætte forbenene op på en opvaskebalje uden at lokke eller på anden måde guide dem. Bellis har prøvet øvelsen før og var hurtigt oppe på baljen. Hun udvidede selv øvelsen til at hun skulle have alle 4 poter på baljen og senere til at hun skulle sidde på den. Da jeg vendte baljen om satte hun straks forpoterne op i den og efter lidt arbejde sad hun oppe i baljen. Vi sluttede af med at arbejde med en pind (kabelrør). Her satte hun flot poterne op på røret og gik rundt om det. Det sidste har hun prøvet før, men det første fandt hun selv på, mens jeg stod og snakkede.
Da hendes 1 ½ time var gået, fik hun lov at afreagere med Bianca. Det var så min plan at hun kunne sove mens Milo trænede. Men det passede ikke damen. Hun var godt nok træt, men hun var ikke så dygtig til at vente. Hun peb en hel del, men det var jo heller ikke hende der var på, og det passer bestemt ikke prima donnaen.

Flot start på agilitykarrieren

Idag startede Bellis karriere som agilityhund. Jeg var noget spændt på, hvordan hun ville klare det og om det overhovedet er noget for hende, men hun elsker jo fuld fart fremad, så mon ikke?
Bellis søster Bianca er også på holdet. Som altid ville de to gerne fjolle, vi valgte derfor at have et par hunde imellem os, så de ikke stod lige ved siden af hinanden. Det hjalp, men de var stadig gode til at finde hinanden mellem de andre hunde.Men både Bellis og Bianca arbejdede godt. Vi lagde ud med vippen. Her viste Bellis, at det godt kan betale sig at være lillesøster til en ag-hund ;o) Hun har jo været med Milo, siden hun var 8 uger og har prøvet lidt en gang imellem, så da vi kom hen mod vippen, løb hun glad og selvsikker op på den. Problemet med hende bliver at få hende til at stå, mens vippen vipper, ellers drøner hun bare lige ud over den.
Næste forhindring var slalommen. Den var straks svære, så den må vi øve lidt hjemme i haven. Tror det bliver lidt nemmere der - uden snoren til at kludre sig ind.









Så var timen gået og vi fandt et sted, hvor Bellis og Bianca kunne race lidt af, inden vi skulle hjem og have noget mad.

Natløb i Sorgenfri slotshave

Milos agilityklub havde arrangeret natløb i Sorgenfris slotshave med efterfølgende hygge og pølsegilde på træningspladsen. Vi startede hjemme hos Iben, Snuggi, Perle og Lucia med at grille, mens hundene tumlede lystigt i haven. Det var rigtig hyggeligt.
Da vi skulle afsted til løbet kl. 21 var hundene næsten så trætte at de næsten ikke orkede at skulle med. Vi sørgede for at komme på samme hold, Iben og os og så 2 hunde mere, en ung border collie Walter og en lille bitte havanese. Turen gennem haven var rigtig flot, det er virkelig et sted man kan anbefale - kommer man før solnedgang må hundene løbe løse (efter solnedgang går ænderne på land og skal have fred!) Posterne var ikke specielt svære, det var en fotosafari, hvor vi ved hver post skulle vælge det billede fra en billedeserie, der passede til netop den post. Det var næsten FOR nemt, især med Iben på holdet, som ofte går tur gennem haven. Der var to levende poster - en med en lille rallybane, der skulle gennemføres og en, hvor en af hundene skulle apportere en pølse og bringe så meget som muligt tilbage. Det klarede Walter i fin stil, uden så meget som at spise en bid! Tilsidst var der en quiz. Løbet var lidt tamt efter vores mening, men vi havde det meget sjovt på vejen. Vi havde fået en pandelygte, for det blev jo ret mørkt undervejs. Da vi kom tilbage på pladsen kunne Bellis ikke holde sine små øjne åbne mere til trods for en kæmpe indsats. Vi lagde hende over i bilen, mens vi hyggede med varm kakao, sodavand, øl og grillede hotdogs.
Så var vi andre også ved at være møre og vi fandt hjem til Ishøj igen efter en hyggelig aften.