Børnepasning

Fredag aften kom Henriks to niecer (9 år) og nevø (11 år) på besøg. De er alle 3 MEGET glade for hundene, og havde glædet sig meget til besøget - Christine lige så meget, som veninden glædede sig til at få hamster! Der blev leget, kælet, kysset og puttet efter alle kunstens regler. Det er ikke meget, vi ser til dem sådan en aften - hverken børn eller hunde. Aftenens højdepunkt (for ungerne) var nat-tisse-turen, hvor pigerne drog afsted med hver deres hund i snor sammen med onkel. Peter var dejset omkuld under Vild med dans.
Det var nogle meget trætte hunde og børn vi puttede ved 22-tiden.
Hertil morgen vækkede Bellis Peter, der sov på sofaen, ved at kaste sig op til ham og slikke ham i hovedet og trampe lidt rundt på ham - og vupti var pigerne også vågne og inde i stuen. Da Henrik spurgte, om der var nogen, der ville med ud at gå morgentur med hundene, nåede han ikke at fuldføre sætningen, før alle 3 unger havde sagt, at det ville de gerne - og aldrig har jeg set dem få tøj på SÅ hurtigt. Efter en god tur ned til stranden og retur var begge hunde meget trætte, men ro er ikke det, de finder mest af med børnene i huset. Stakkels Bellis skulle direkte til hvalpetræning, så vi kørte ungerne hjem på vejen dertil. Hun fik sig en hurtig lur i bilen og var så frisk og frejdig klar til træning.


Til træning trænede vi

• "Venter" ved dør
  det er hun efterhånden RET skarp til, når hun først liiiige husker, hvad det er "venter" betyder - eller var det fordi, hun skulle sidde på en rist?
• Kontaktøvelse
  Hund og fører skulle holde kontakten, mens instruktør og føl gik zigzag mellem os og sang, klappede og lavede store armbevægelser. Ingen problemer.
• Lineføring/kontakt
  2 af hundene - deriblandt Bellis - gik zigzig mellem de andre hunde. Også her gjaldt det for hund og fører at holde kontakten, såvel de gående som de stående.
  Det var lidt svære for Bellis, men hun holdt nu alligevel kontakten flot det meste af tiden.
  
• Søg
  Er ikke Bellis' favoritøvelse Hun finder fint, men tager den kun med tilbage hver 5 gang ca.
• Spor
  Endnu engang lagde vi færtspor. Det gik HELT FORRYGENDE!! Bellis stak næsen i jorden og løb derud af. Valgte en forkert sti undervejs, men stoppede hurtigt, fandt tilbage til sporet og videre. Helt fantastisk! Måske skal vi overveje om hun skal være schweisshund ;o)
• Frikvarter
  Hundene deles i store og små. Egentlig hører Bellis til de små, men hun synes det er sjovere at lege med de store og hun er ALT for fræk til de små. Så hun blev flyttet til det store hold - hvor hun tumlede med retrieverne og satte Berneren på plads.
• Indkald med "fristelser"
  Alle hunde og fører blev samlet på midten i en klump. 1 hund blev taget ud og skulle lave indkald forbi klumpen.
  Bellis der jo har haft lidt problemer med indkald er blevet rigtig god og dette indkald var intet problem. Hun spankulerede tværs gennem "klumpen", som kun Bellis kan det, og løb så over til mig. Super hund!!!
• Lidt hurtigt sit og dæk
• Tak for i dag.

Bellis får ofte ros på pladsen for at være en dygtig hund. Instruktørføllet spurgte mig i dag om racen var meget lærenem eller om det var mig, der var meget dygtig? Hmmm... Jeg ville jo gerne sige, at det var det sidste, men indrømmede, at kooikeren er en fantastisk lærenem og arbejdsvillig hund. Sød som hun er - føllet - mente hun nu, at hun kunne se, at jeg vidste, hvad jeg gjorde, så det også måtte have en indflydelse. Hvis I synes jeg er vokset lidt, næste gang i ser mig - ved I nu hvorfor ;o)

Hjemme ventede en udhvilet Milo, de tog sig en rigtig god legetur i haven, inden Bellis gik omkuld på sofaen, hvor nu ligger og sover tungt.

Trafiktur og gåseguffer...

En havde jo nok forestillet sig at Bellis i dag ville være lidt træt, men der tog en grulig fejl. Energien fejler skam ingen ting. SUK...

Jeg besluttede, at det var tid til en "trakfiktur", så vi kunne kigge lidt på trafik og lære at gå over veje og fodgængerfelter. Vi gik derfor en tur ud af Ishøj Strandvej. Vi krydsede vejen et par gange, i og udenfor fodgængerfelter. Den ene gang blev vi stående på midten af vejen, mens der kørte biler på begge sider. Det rør overhovedet ikke den lille dame.

På vejen hjem skråede vi over nogle boldbaner, som pt. er total ynglings opholdssted for et par hundrede vildgæs. Jeg er ikke SÅ vild med gåsesteg, så jeg valgte at beholde hundene i snor, så vi kunne nøjes med at kigge på dem - troede jeg. Men den tanke kunne jeg godt opgive, for de gik begge i den grad i søgemode, stak snuderne i jorden og sniffede så vældigt rundt i græsset - fuldstændig uden for pædagogisk rækkevide. Især Bellis var overbevist om, at det var en fantastisk guf-søge-leg, jeg der havde stablet på benene til dem, for de der gåselorte, der var i tusindevis på plænen, var da rigtig kræs. At fortælle hende, at de IKKE var noget hun skulle spise, var ikke muligt. De var OVERALT. Jeg droppede det med at "skrå over" og forsøgte hurtigst muligt at slæbe to - meget modstrittende - hunde ud af banerne igen.
Ja ja, hvis Bellis ikke er synderlig sulten her til aften, er der nok ikke noget mærkeligt i det.

Men noget helt andet er - jeg er GODT NOK glad for, at JEG ikke er fodboldspiller og skal spille på de baner... så gælder det da om at undgå glidende tacklinger...

Ikke flere "Redbulls" til Bellis ;o)

Hold da op, sikke en dag. Bellis har slet ikke været til at slå ned i dag.
Hun har haft super meget energi hele dagen og aftenen med og været fuld af spillopper. Hun er først faldet til ro ved 22.30- tiden - langt over hendes normale sengetid.

Det er nu ellers ikke fordi dagen ikke har budt på energikrævende udfoldelser.
Vi har været ude at gå en time eller mere i Kongsholmparken, et - for Bellis - nyt sted med; stor boldbane, hvor hende og Milo tossede rundt, et "bjerg" som vi var oppe på toppen af, små heste som vi hilste på - ja jeg gjorde, Bellis gemte sig bag mine ben og Milo måtte lige forklare dem, at han altså var en stor farlig hund, inden han hilste på dem - og løse hunde, som man kunne hilse på og lege med - her vågede hun sig dog frem.
Vel hjemme spænede hende og Milo rundt i haven, vel også omkring en time, mens jeg prøvede at fange dem på lidt fotos. Her nåede hun både at grave ud til kælder, splitte en bambus ad, sprede et par af de indsamlede æbler og fjerne et par planter...
Vi har trænet flere gange i løbet af dagen med nye øvelser.
Alt i alt burde hun være HELT udkørt, men det var hun langt fra.
Hele aftenen har der været gang i hende. Kurven skulle bides i stykker, en strømpe blev stjålet og triumferende rendt rundt med, fra sofaen kunne hun daske en træt Milo (der forsøgte at sove) i hovedet, alt legetøj blev afprøvet osv, osv.... Nu sover det lille pus ENDELIG og vi nyder stilheden...

Den arme storebror

Hundene sover i vores soveværelse på hver sin side af sengen. Milo har en stor pude/madras med en dyne på og Bellis startede med en banankasse med en pude i. Hun er dog så glad for Milos seng og prøver altid at snuppe den fra ham, at vi investerede i en "fatboy" til hende og lagde en dyne over magen til Milos ovre i hendes side. Men prinsessen gider tilsyneladende ikke ligge på den, i hvert fald bruger hun stadig kassen, når hun altså ikke prøver at snuppe Milos seng.

I nat var Milo lige oppe og få en tår vand. Imens så Bellis sit snit til at snuppe hans seng - hvilket i øvrigt foregik den korteste vej, nemlig via VORES seng - tværs henover mit og Henriks hoved!!! Da Milo kom ind og så hvad hun havde lavet, gad han tilsyneladende ikke "diskutere" med hende, men gik i stedet over og tog HENDES seng! Og det var ikke dynen han tog, men hendes lille banankasse, som han lige med nød og næppe kunne krølle sig nok sammen til at være i. Her lå han så en times tid til halvanden, indtil Henrik skulle op og kunne lukke ham ned i stuen.

Det skal lige siges, at det ikke er normal procedure, at Milo bare resignerer - normalt prøver han at møve sig til en plads i sin seng eller beder hende forsvinde. Men den stakkels dreng er jo så god af sig... Vi er ikke i tvivl om, hvem der kommer til at bestemme af de to, når Bellis bliver lidt ældre.

PS. Billedet er et modelfoto, det var for mørkt i nat til at tage billeder ;o)

Hvalpetræning

Det var dejligt vejr til træningen i dag. Vi startede med lidt miljøtræning - gang på riste, ingen sag for Bellis. Det var det heller ikke for Milo i hendes alder, men det blev det senere, så det bliver spændende at se, om det går samme vej for hende.
Så tog vi turen ned af en trappe til en rungende skakt. Vældig spændende - for der var masser af interessante ting dernede, så heller ikke det kunne skræmme vores lille superhelt.

Så var vi nået til plænen, hvor vi skulle være og lavede en kort søge øvelse med en træklods. Bellis synes træklodsen er vildt kedelig, uanset hvor "spændenden" jeg så end gør den. Så det var ikke meget, hun gad søge i forhold til derhjemme, hvor vi bruger legetøj.

Så lagde vi spor (færdspor). Bellis startede meget godt, men blev så forstyrret af en hund der gøede, vendte kort tilbage til sporet (let hjulpet) og endte faktisk midt i beløningen, men opdagede den ikke, for nu hun havde pludselig opdaget nabohunden og var mere interesseret i, hvad den lavede på sit spor end i hendes eget. Hun er dæleme noget distræt!

Så var der frikvarter... Bellis var egentlig på hold med retriverne, men fik pludselig øje på cavalierne og berneren, der var gået rundt om hjørnet for at lege og skiftede så hold. Hun løb så lidt frem og tilbage mellem holdene og fik tilsidst trukket de andre med, så de to hold blev til et. Bølle!

Kontakt under gang gik rigtig godt. Jeg skal huske, at have min skulder mere frem, så Bellis ikke "hænger", men kontakten er rigtig god og hun elsker den øvelse.

Sit og dæk øvelser - nu med "vent" eller "bliv". Altså at vi kan gå væk fra hunden, mens den bliver i sin sit eller dæk. DET er Bellis IKKE god til, men det var også første gang, så det må vi bare øve flittigt.

Stå øvelse og "gramsen på" af instruktøren, som var det en udstilling. Stå går fint, men Bellis syntes at Anette skulle have en ordentlig smasker under "gramsningen". Måske kan hun charme dommeren til et cert ;o)

Et par af hundene var blevet lidt trætte - selvfølgelig ikke Bellis - så vi tog en omgang "hente-bringe". Nok en af Bellis ynglingsøvelser - i hvert fald "hente", "bringe" arbejder vi på og det går efterhånden bedre. Næste step er "slip", pt. er hendes bid godt og fast!

Så blev der sagt tak for i dag.

Jeg tror, Bellis er glad for, at vi ikke træner lige rundt om hjørnet, men har en ½ time - 3 kvarters kørsel hjem, for hjemme ventede en frisk og legesyg Milo...

Geels skov

Vi tog alle 4 en sen eftermiddagstur i Geels skov, der var helt fantastisk smuk i sine "efterårsklæder" - er det ikke sådan man siger? ;o)

Geels skov er en hundeskov og der er ofte rigtig mange hunde. Vi mødte da også en hel del og Bellis hilste på en masse forskellige. De store (det er dem, der er større end hende selv) er liiige lidt farlige og skal ses en del an inden hun vil hilse. Det er nok det eneste tidspunkt, vi oplever hende en smule tilbageholdende, ellers er der ikke noget, der kan skræmme det lille pus.

Ikke engang da vi mødte en masse "rollespilsspillere" i fuld krigsmaling og udrustning, der råbte og fægtede rundt med deres våben, blev hun bange. Hun løb bare midt ind i det hele og overvejede hvem af dem, hun først skulle løbe hen og hilse på. Lige efter at vi var gået forbi dem, udbrød der "krig" og de brølede og sloges, men Bellis synes bare det var mægtig spændende. Måske hun skal være rollespilshund, når hun bliver stor ;o)