lørdag, november 17, 2007

Hareskoven

Vi havde glemt at Bellis træning i dag startede kl. 9.30 og ikke 10.45 som vanlig, så der var ingen træning til os i dag :o(
I stedet tog vi en tur i skoven og gik en dejlig lang tur.
Vi mødte en masse små piger, de kastede sig alle over Bellis og Milo. Da den lille pige bagest i midten på billede meget forsigtigt sagde at hun ikke brød sig om hunde, lød det meget kort og kontant i kor fra resten af flokken - "SÅ GÅ VÆK!!!" - ingen medynk at finde der.
Senere mødte vi en masse papilloner. Bellis synes jo bedst om hunde på hendes størrelse, så det var lige sagen. Hun spurtede rundt med dem og havde sikkert løbet der endnu, hvis vi ikke havde kaldt hende videre. Men alt krudtet var endnu ikke ude, så hun udfordrede Milo til leg og så tog de sig en ordentlig tur i bladene på skovbunden. Så var der altså også ved at være udsolgt hos den lille tøs for en kortere stund.


Men om aftenen vågnede hun atter op til dåd og legede vildt med far og kaj (tøjfrø) Hvem der synes det var sjovest skal jeg lade være usagt, men de hyggede sig vist begge to (og her har jeg så IKKE talt Kaj med). Endelig faldt hun til ro i fars arme.

fredag, november 16, 2007

Legekammerater på besøg

Senere på aftenen kom der Bellis' fanklub på besøg - Henriks nevø og to niecer. De er rigtig sjove at lege med synes Bellis. Og leget det blev der... lige til der kom "Vild med dans", så satte alle sig stille ned og kort efter sov Peter og Bellis sødt side om side.

Hjemme med far..

I dag har Bellis og Milo været hjemme med far, han er ikke helt frisk, så der bliver puttet igennem på sofaen :-)


















Der blev dog lige tid til en lille tur, hvor Bellis legede fantastisk med en 14 uger gammel dansk-svensk gårdhund hvalp... Milo deltog ikke, da han mente den anden hvalp skulle "dø".. han ER ikke glad for hvalpe..altså bortset fra Bellis ;-)

tirsdag, november 13, 2007

Anna - vores alle sammens heltinde

Vi har netop hørt at Bellis' ynglings Anna - datteren i opdrætterfamilien - slog 10 12-15 årige børn og dermed vandt juniorhandling, da hun stillede op med Bellis' far Taro på den årlige clubmatch for kooikere i Holland. Det er, så vidt vi ved, første gang Anna stiller op i juniorhandling, men forhåbentlig ikke sidste.
Vi har aldrig været i tvivl om, at Anna har mere end almindelig flair for hunde, og sikkert også andre dyr - se bare på de dejlige hvalpe, hun i den grad har været med til at præge. Vi er overbevidste om, at hun kan drive det vidt - hvis hun vil. Vi glæder os til at se hende i Store Ring på de danske udstilling - og hvem ved, måske en gang på Cruft.

Et stort tillykke til Anna skal lyde herfra
Godt gået!


Billedet har vi lånt fra Vitovani's hjemmeside www.vitovani.dk

søndag, november 11, 2007

Bernstorffparken

Efter at have sovet hele eftermiddag og aften igår og det meste af formiddagen i dag, var Bellis så vældig udhvilet. Vi tog en tur i Bernstorffparken, der, i det dejlige solskinsvejr, var fyldt med sjove legekammerater.

Bellis er lidt usikker på store hunde. Store hunde... det er dem der er større end hende selv ;o) Kommer der sådan en forbi, løber hun om bag en af os, eller mellem vores ben. Dem på hendes størrelse er hun meget interesseret i. Hun tøede dog lidt op efter et stykke tid i parken og lod en stor ?? Grand danois-rhodesian ridgeback-gadekryds ?? snuse til hende og snusede ivrigt tilbage, så meget hun nu kunne nå. Hun legede meget med en 3 mdr. gammel labhvalp og en gravhundelignende han.

Hun nød at tumle på den store plæne, snuse i skoven og kravlede selv ind i et træ med flere stammer.

Efter en ca. 1½ times indtryk og konstant spurten rundt begyndte Bellis' batterier så småt at være brugt op, så hun hængte mere og mere på os. Vi besluttede derfor at tage hjem og slappe af på sofaen - der ligger vi så alle 4 nu ;o)