Jo jo, den er god nok, Bellis har været en tur i biffen og set Harry Potter!
Vi fik den smarte ide, at køre til Lynge til Danmarks eneste Drive-in bio. På den måde kunne vi have hundene med, så de ikke skal være alt for meget alene.
Efter at have parkeret bilen på "kysserækken" eller hvad vi nu skal kalde den bageste række, gik vi en tur med hundene. De syntes det var et RIGTIG spændende sted, de nu var kommet hen, så snuderne gik som ... trommestikker??? Så blev vufferne igen installeret i bilen og vi kunne finde vores medbragte te, guf og saft frem. Neeeeej, vi snød da ikke vufferne for guf. De fik hvert et ben at hygge sig med under filmen.
Så begyndte filmen. Undervejs mente Bellis ikke hun kunne se godt nok fra sin plads af, så hun kravlede langsomt, men sikkert om til mig. Her sad hun længe på mit skød og kigge ud på hvad der skete udenfor og på lærredet. Til sidst blev hun træt og rullede sig sammen og sov sødt på mit skød resten af filmen.
Det er bestemt ikke sidste gang, vi har været i Drive-in bio. Det er altså smart, at man kan have vufferne med, så de ikke skal være alene, både dag og aften. Meeen - vi skal vist holde os til at gøre det fredag og lørdag eller i ferien, for filmen startede først 22.15 (det må ikke være for lyst) og med så lang en film som Harry Potter, så var vi først hjemme 01.15. Det var jo midt om natten, inden vi kom i seng og inden vi havde lukket øjnene, skulle vi op igen - eller... sådan føltes det i hvert fald!
onsdag, juli 22, 2009
Abonner på:
Opslag (Atom)