Jeg var ellers tæt på at blive hjemme, da vækkeuret vækkede kl. 6.30 og jeg kunne høre regnen sile ned :o( Henrik og Milo var kloge nok til at blive hjemme.
Da det jo er vores første rigtige stævne, skulle Bellis måles. Til trods for at jeg havde skrevet det i min tilmelding, satte det stævneledelsen på den anden ende - for puha, havde de nu en målepind??? Nå, men vi fik målt kræet og skrevet i bogen og så var vi ligesom i gang med agilitykarrieren.
Først gjaldt det agility.
Her valgte Bellis allerede efter 2. spring at "ski.." højt og flot på mig og drøne over til A'et, som er et af hendes yndlings elementer! Jeg nåede at stoppe hende inden A'et, men fik stillet mig så uheldigt, at hun valgte at springe over et spring for at komme hen til mig. DIIIIISK!! Nå, men vi løb resten af banen alligevel og havde det vældig hyggeligt. Bellis mener stadig at felterne er noget hun skal springe hen over (efter hun har sat farten op, er felterne blevet skippet, så der har vi liiiiige en lille opgave...), men hun tog slalomen rigtig flot og hurtigt og løb bare godt ;o)
Så gjaldt det Spring. Bellis løb et helt fantastisk løb. Der var nogle lidt svære overgange, men vi klarede dem bare SÅ flot! Jeg nåede lige at tænke, at vi sgu nok fik taget banen uden fejl, da den unge dame så lige missede et spring. Jeg fik hende dog tilbage og over springet, så hun fuldførte banen korrekt - INGEN DISK!!! 1 fejl, tid 40,97 (banetid 39) - jeg var bare SÅ glad!!!
Dagen bød på masser af regn og som den eneste (tror jeg) havde jeg ikke medbragt telt. Et ungt par forbarmede sig over mig og bød mig indenfor i deres telt. Senere kom Tina Brigo og jeg flyttede ind hos hende og hendes søde drenge. Men jeg var blevet våd - MEGET våd om fusserne, så kort før frokost gav jeg op og kørte hjem. Belært af Midsommercup, hvor Bellis gik død efter frokost, havde jeg valgt kun at tilmelde os til løbene om formiddagen.
Kort før motorvejen ringede Tina Brigo for at fortælle, at jeg altså havde glemt min præmie!!!
Præmie??? Jo, vi var søreme blevet nr. 2 i spring og havde fået en fin pokal og så havde Tina valgt en præmie - et bolsjeglas med dejlige bolsjer. Hun ville tage det med hjem, så måtte vi finde en måde at få det på.
VIIIIIIIIIIILDT!!!! Nr. 2!!! Det viser sig, at resten, 9 stk., blev disket! Kun 2 ud af 11 gennemførte - jeg er så stolt, så stolt ;o)
Fin start på vores "karriere" ;o)
Tak til Dawny's "forældre" for husly, til Tina Brigo for husly, godt selskab, overdragelse af den godt nyhed og hjembringelse af pokal m.m. og til KAF for en god omend lidt våd dag.