I dag har vi alle 4 været på kanotur med vennerne. Vi var noget spændte på, hvordan hundene ville tage det. Ville de være bange, ville Bellis blive i kanoen eller ville hun hoppe i???
Men de tog det overraskende flot - begge to. Iført hver sin orange hunderedningsvest, blev de løftet ned i kanoen. Milo var liiige lidt usikker på den gyngende grund, især da vi alle var ombord og vi begyndte sejle. Men han faldt hurtig til ro. Bellis mente, det var tryggest at klister sig til mor. Det første stykke sad hun derfor bogstavelig talt ovenpå mine fødder. Men efter kort tid tøede hun langsomt op og begyndte at kigge ud. Hurtigt fik hun øje på ænderne, der jo pludselig var en del tættere på end de plejede. Vi måtte flere gange holde fast i vestens håndtag, for at hun ikke skulle hoppe i. Da det endelig fes ind, at hun ikke måtte hoppe i vandet, nøjedes hun med at hænge lidt ud over rællingen med forpoterne oppe og hovedet halvt nede i vandet!
Hundene vagte rigtig megen opsigt undervejs, og vi blev flere gange - meget vittigt - spurgt om det var "vandhunde". Hertil måtte vi naturligvis svare, "Nej skibshunde" ;o)
Vi ærger os over, at vi ikke fik taget billeder af vores dejlige kanohunde, men det må blive næste gang - for det var da rigtig hyggeligt.
lørdag, juli 11, 2009
Abonner på:
Opslag (Atom)