mandag, maj 19, 2008

Bellis - en A hund

Bellis var med Milo til agility i dag. Da træningen var slut og vi skulle pakke sammen, slap vi hundene løs, så de kunne løbe det sidste krudt af sig. Jeg havde lige kort trænet slalom med Bellis, inden jeg pakkede den sammen, det gik rigtig godt, den tror jeg hurtig hun bliver god til.
Da alt var pakket sammen og kun A'et manglede stillede jeg mig over til det og ventede på 3 mand mere (vi skal være 4 om at flytte det) Mens jeg stod der, kom Bellis og tog sig en tur over A'et - helt uden opfodring!!! Jeg roste hende naturligvis meget - med det resultat, at hun tog sig lidt flere ture over A'et. Milo kom til og ville også være med, så pludselig var der to hunde, der fór frem og tilbage over A'et. Milo fandt ud af, at det var sjovt at stå oppe på toppen, så der stod han længe. Efterhånden var der kommet 3 mand (kvinder) mere til A'et, så vi var klar til at flytte det. Men kunne jeg få de to tosser til at blive nede fra A'et?? Næ!! Til sidst måtte jeg sætte dem af og i "vent" (det som andre gerne kalder "bliv") Der sad de så pænt og så på, at deres nye ynglingslegetøj blev flyttet væk og dækket til med en presenning.