Snevejr

Her til aften har vi fået en god portion sne. Det er ikke første gang, at Bellissima ser sne, men tidligere har der kun lige været et mindre drys, nu dækker det hele plænen - og DET er sjovt. Den lille fis kastede sig rundt i sneen og fandt hurtigt ud af, at man kunne lave en glidebane! Jo jo hun spurtede tværs gennem haven, smed sig ned på maven og kurrede så resten af vejen til hækken stoppede hende!!!

De der har læst forrige indlæg, vil nok spørge sig selv - og måske os - om der ikke var noget med, at hun skulle holdes i ro??? JO, det var der!!! Men det har hun tilsyneladende ikke forstået! Og vi må indrømme, at hendes selvopfundende glidebaneleg var så underholdende at se på, at der gik lidt inden vi tog os sammen til at stoppe hende... Vi håber stærkt på, at der kommer mere sne - men tidligst mandag!

Den skæve hund er blevet lige...

Ja, efter at have set på at Bellissima gik og "bed" sig og sitrede lidt i ryggen, måtte vi hidkalde "vores" Lone. Lone er ekspert i udretning af "skæve" hunde eller mere korrekt ledmobilisering af hunde. Dette er naturligvis meget smertefuldt for hunde og udmærker sig ofte i ændret adfærd som Mange hunde får trykkede ribben, forskubbede nakkehvirvler, skævt hofteparti osv.f.eks. aggression, stress eller lign. Der er rigtig mange årsager til at hundene bliver ”skæve”, men for de fleste hundes vedkommende skyldes skævhederne, at hundene er ”væltet”, så bagkroppen er kommet ned at ligge, mens forkroppen stadig er stående – eller omvendt. Der kommer på denne måde et vrid i rygsøjlen, så en eller flere af hvirvlerne ”vælter” – altså går en lille smule af led. Hunden kan også være røget ned i et hul eller siddet fast med et ben og hevet til, så f.eks. skulderen er gået af led. Skævheder i bækkenet opstår tit, hvis andre (ofte større) hunde i leg eller alvor hopper op på bagenden af en hund.

Milo har været repareret et par gange og elsker Lone. Det var også tydeligt i dag, for Milo kastede sig glad over Lone og havde lmeget svært ved at forstå, at det ikke skulle dreje sig om ham. Lone måtte snakke og nusse meget længe med ham, inden han modvilligt overlod pladsen til Bellis.

Hun havde ganske rigtigt væltet et par ryghvivler og bækkenet. Hun var ikke helt vild med, at få det sat på plads. Milo står altid helt stille og nyder åbenlyst at blive "fikset", men Bellis ville VÆK! Men vi fik hende ordnet og hun kyssede og krammede Lone bag efter. Milo fik et servicecheck for en sikkerheds skyld, men var heldigvis helt i orden.

Det sværeste bliver nu, at holde Bellis i ro i 2 dage, for at det hele kan falde på plads igen. Kan man mon sedere hende med noget???

Du kan læse mere om ledmobilisering og "vores" Lone på vores hjemmeside eller på Lones side

Fri leg

Efter en - i hvert fald for Milo - hård aften, mente vi, at hundene skulle have lov at strække ud og lege og være glade igen. Vi tog derfor en tur i Bernstorffparken. Det var en stor succes. Allerede på den store plæne, da vi kom ind, fik Bellis til at spurte rundt i cirkler om os. Herefter mødte vi alverdens hunde, for der var vist andre hundeejere, der mente at hundene skulle ud og røre sig efter en lang og sej aften.
Hundene legede og legede. Milo kastede sin kærlighed på en lille bichon havais, der vist snart kommer i løbetid, Bellis fandt en lille cavallierhvalp, som underkastede sig hende totalt, hvilket hun syntes var rigtig sjovt. Til sidst fandt de begge en kollega - en tollertæve - hun var sjov! De løb rundt alle 3 og hyggede sig herligt. Desværre blev tolleren hurtigt kaldt ind, så legen var slut.
Det var dejligt, at se at Bellis hilste på stor set alle hundene - uanset størrelse - med respekt og godt hundesprog, men ikke så utryg, som hun tidligere har været. Og så at se Milo slappe af og hygge sig...

Nytårsaften - ingen sag

Vi fejrede nytårsaften hjemme. Et af vores vennepar er lige blevet forældre til lille Mads, så de søgte en stille aften. Det er vi også nødsaget til, da Milo mildest talt er hunderæd for fyrværkeri og vi vidste jo heller ikke helt hvordan Bellis ville reagere.

Det hele startede allerede natten til lillenytårsaften og selve lillenytårsaften, hvor der blev fyret en del af i omegnen. Milo rystede som et espeløv. Hvis han lå på gulvet, kunne man høre hans albue banke i gulvet - det var helt forfærdeligt. Som hvalp var han ligeglad, året efter var han meget bange, når han var ude, men ok, når han var indendørs. I år var den helt gal indendørs, men underligt nok tolererede han mere udendørs end tidligere. Kun de helt store drøn fik ham til at tage halen mellem benene og insistere på at komme hjem.
Det fik os til - efter mange overvejelser - at rykke hele menageriet ned i gæsteværelset, for at Milo så ville kunne ligge oppe hos os. Om Bellis er tankelæser eller hvad ved vi ikke, men hun havde tilsyneladende helt styr på, at i gæsteværelset må man sove i sengen - til trods for hun aldrig har prøvet at sove i sengen. Men inden nogen af os fik lagt os, havde Lillepigen kastet sig op i smørhullet og puttet sig. Der lå hun så resten af natten. Til alt held ligger hun dejlig stille, så der er ingen problemer i at have hende i sengen. Milo der imod... Tja, han lagde sig ude på sin seng i gangen lige uden for og sov sødt hele natten - for der var ingen fyrværkeri den nat, suk!

Om eftermiddagen nytårsaftensdag gik jeg en god tur med hundene for at de kunne blive lidt trætte og blive luftet godt. Ved 18-tiden inden vi skulle spise, virkede alt roligt, så jeg tænkte at jeg lige kunne lufte dem en hurtig gang igen. Det gik fint et kort stykke, men så var der en tosse, der fyrede et kanonslag af og SÅ skulle Milo hjem. Min velopdragende hund, der ellers kun sjældent trækker, trak min næsten vandret hen ad fortorvet for at komme hjem.

Senere skulle jeg hente noget i fyrrummet (et rum uden vinduer, men med en trækkanal, så der kommer lyde ind) Milo gik med og lagde sig derude og blev liggende. Jeg lagde så et tæppe ud på gulvet og lod døren stå på klem. Han var derude det meste af aftenen, kom ud en gang imellem og hilste lidt på os, men gik straks derind, når der lød for høje brag. Kun lige omkring kl. 24, da det var på det højeste gik han hvileløst omkring og kunne ikke finde sig selv. Henrik tog ham med ind i gæsteværelset og puttede med Milo under en dyne - det hjalp.
Bellis var totalt upåvirket! Hun legede flere gange i haven, mens raketter, heksehyl og kanonslag nok så lystigt blev fyret af i omegnen, resten af aftenen sov hun som en sten. Vi håber meget på at hun beholder dette afslappede forhold til fyrværkeri. Under alle omstændigheder vil vi arbejde flittigt med en lyd-cd med torden og fyrværkeri, i håb om at det kan hjælpe Milo.

Kl. 3 var der så roligt, at vi kunne gå en tur og få lavet bimmelim og bummelum og så hjem og sove - i gæsteværelset Henrik, Bellis og jeg og Milo i gangen, suk! - til kl. 9.30 næste dag.

Bellis største fascination nytårsaften var Mads' mælkebar! Hun snusede rigtig meget til Christinas bryster og vi overvejede, om hun mon kunne lugte mælken og om den mindede hende om hendes hundemors patter??? Er der nogen, der ved noget om det?
Lille Mads ville hun gerne vaske, men det måtte hun ikke. Da hans sut røg på gulvet, stjal hun tilgengæld den og stak af med den - så kunne de lære det, de kedelige forældre ;o)

Stranden i solskin

Vejret var helt fantastisk, så vi tog en god lang tur ved stranden.

Der blev leget, badet, fanget tang, gravet, poseret og knipset, knipset og knipset - se resultatet på vores hjemmeside.

Vi mødte en familie med 3 små hvalpe. Bellis hilste nysgerrigt på dem, men de var ikke til meget leg.

Begge hunde var helt færdige, da vi kom hjem. Bellis havde slæbt sig det sidste stykke, men bæres skal man jo ikke.

Vi er meget spændte på om Bellis mon vil med ud at svømme, eller om hun, som Milo, bliver hvor hun kan bunde og allerhelst kun går til maveskindet - ååååh hvor vi glæder os til forår, sol og sommer.