lørdag, januar 05, 2008

Snevejr

Her til aften har vi fået en god portion sne. Det er ikke første gang, at Bellissima ser sne, men tidligere har der kun lige været et mindre drys, nu dækker det hele plænen - og DET er sjovt. Den lille fis kastede sig rundt i sneen og fandt hurtigt ud af, at man kunne lave en glidebane! Jo jo hun spurtede tværs gennem haven, smed sig ned på maven og kurrede så resten af vejen til hækken stoppede hende!!!

De der har læst forrige indlæg, vil nok spørge sig selv - og måske os - om der ikke var noget med, at hun skulle holdes i ro??? JO, det var der!!! Men det har hun tilsyneladende ikke forstået! Og vi må indrømme, at hendes selvopfundende glidebaneleg var så underholdende at se på, at der gik lidt inden vi tog os sammen til at stoppe hende... Vi håber stærkt på, at der kommer mere sne - men tidligst mandag!

Ingen kommentarer: