Ja, efter at have set på at Bellissima gik og "bed" sig og sitrede lidt i ryggen, måtte vi hidkalde "vores" Lone. Lone er ekspert i udretning af "skæve" hunde eller mere korrekt ledmobilisering af hunde.
Dette er naturligvis meget smertefuldt for hunde og udmærker sig ofte i ændret adfærd som Mange hunde får trykkede ribben, forskubbede nakkehvirvler, skævt hofteparti osv.f.eks. aggression, stress eller lign.
Der er rigtig mange årsager til at hundene bliver ”skæve”, men for de fleste hundes vedkommende skyldes skævhederne, at hundene er ”væltet”, så bagkroppen er kommet ned at ligge, mens forkroppen stadig er stående – eller omvendt. Der kommer på denne måde et vrid i rygsøjlen, så en eller flere af hvirvlerne ”vælter” – altså går en lille smule af led. Hunden kan også være røget ned i et hul eller siddet fast med et ben og hevet til, så f.eks. skulderen er gået af led. Skævheder i bækkenet opstår tit, hvis andre (ofte større) hunde i leg eller alvor hopper op på bagenden af en hund.
Milo har været repareret et par gange og elsker Lone. Det var også tydeligt i dag, for Milo kastede sig glad over Lone og havde lmeget svært ved at forstå, at det ikke skulle dreje sig om ham. Lone måtte snakke og nusse meget længe med ham, inden han modvilligt overlod pladsen til Bellis.
Hun havde ganske rigtigt væltet et par ryghvivler og bækkenet. Hun var ikke helt vild med, at få det sat på plads. Milo står altid helt stille og nyder åbenlyst at blive "fikset", men Bellis ville VÆK! Men vi fik hende ordnet og hun kyssede og krammede Lone bag efter. Milo fik et servicecheck for en sikkerheds skyld, men var heldigvis helt i orden.
Det sværeste bliver nu, at holde Bellis i ro i 2 dage, for at det hele kan falde på plads igen. Kan man mon sedere hende med noget???
Du kan læse mere om ledmobilisering og "vores" Lone på vores hjemmeside eller på Lones side
Ingen kommentarer:
Send en kommentar