Bellis i Norge

Sommerferien gik i år til Norge, nærmere bestemt Kviteseid i Telemarken. 

Vi havde inden afrejsen nøje forhørt os hos "Mattilsynet" om, hvordan vi skulle forholde os for at få hundene med ind og havde fået strenge ordre på at de skulle være rabies vaccineret, chippet, have pas og at de skulle have ormekur i det land de rejste ind fra, hunde og papirer skulle meldes ved grænsen og inden for 7 dage skulle de så have ormekur igen i Norge. For at kunne imødekomme dette (lige den sidste del kom vi desværre til at glemme - vi rejste jo hjem igen på 7. dagen), valgte vi at tage et par dage i Skærgården ved Göteborg. 

Vi havde lavet en aftale med en dyrlæge om at ormekursbehandlet hundene. Det var meget omstændigt, bl.a. blev ormekuren ikke givet som pille, men som injektion, dyrlægen måtte bruge mange kræfter på, at trykke sprøjten i bund, begge hunden peb højt og kløede og rystede sig i 20 min. Hele misséren kostede en bondegård, stakkels stakkels hunde.

Vi havde fundet et hyggeligt lille Hotel i en lille by ved vandet med jordens mindste værelse og et tag-bukserne-af-og-bak-ind badeværelse. Den første aften blev det slemt tordenvejr og Milo, den lille kylling, flyttede ud på badeværelset, så derefter hed det "hundehuset". 

Milo i "hundehuset"

Dagen efter gik vi en lang tur i Skærgården, Bellis var fit for fight igen, der var intet at se på hende og hun nød at gå. Om aftenen spiste vi pizza på havnen og nød solnedgangen.

Skærgården

Så var der afgang til Norge.

Ved grænsen stoppede vi pænt og gik ind for at vise papirer - hundene lod jeg dog blive i bilen. Han kiggede pænt mine papirer igennem, konstaterede at de var korrekte og meddelte mig så, at jeg ikke havde behøvet at komme ind med dem, jeg skulle blot vise dem, hvis vi blev stoppet. Jeg måtte så forklare ham, at det var ikke det jeg havde fået besked på fra Mattilsynet og det undrede han sig så meget over. Jo jo, de har styr på det i Norge ;o)

I Norge havde vi lejet et sommerhus, det lå meget afsides på et fjell. Det var en gammel gård med en stor grund til og rundt om var der skov og marker med kvæg, fantastisk udsigt til alle sider og hundene synes grunden var sjov at løbe rundt på, op og ned af fjellet. Eftersigende skulle der gå elge og vildt på grunden om aftenen, men vi så dem aldrig, muligvis har hundene skræmt dem væk, i hvert fald gøede de en del den første aften og for hen til havedøren. 

Gården vi boede på, huset med de hvide vinduer er hovedhuset.

Udsigten fra den ene af husets to terrasser.

Ferien blev tilbragt med masser af vandreture i fjellene. Norge er et fantastisk land, meget meget smukt. Der er massevis af små vandløb, søer og småvandfald. Over alt klukker og risler det og de grønne farver er ikke bare grønne, men en helt speciel grøn. Hundene nød ferien i fulde drag. Især Bellis synes fjellene var fantastiske at spæne rundt i, vandet sjovt at kigge på og vandreturene både for langsomme og korte. Vi er ret overbeviste om, at hvis Bellis kunne tale, så ville hun insistere på at blive i Norge - alle sygdomstegn var pist væk.

Jeg tror nu vi alle nød ferien og det er bestemt ikke sidste gang at vi har været i Norge.

Hjemturen tog vi uden overnatninger og selv om ude er godt er hjemme nu alligevel bedst.

Hundene syntes rigtig godt om grunden som legeplads og blev ret fjollede.

Bellis i sit es

3 bedste venner

Mors 3 guldklumper

Fantastiske farver

Flere fantastiske farver

En af de mange mange mange smukke udsigter i Norge