I dag er hvalpene blevet en uge. De er vokset en del, næsten alle har fordoblet deres vægt. De laver ikke meget andet end at spise og sove - nåh jo de siger lyde, især om natten, men søde det er de. Nogle få er begyndt at bruge forbenene også, når de kravler fremad, resten har dem stadig ned langs siden og sparker fra med bagbenene, det ser skægt ud - ligner lidt slanger eller orme.
Bellis passer dem stadig med stor iver og ligger meget hos dem. Hun er dog begyndt at komme med på aften- og morgentisseturerne, når vi kan passe det ind, så det passer med mælkebarens åbningstid. Hun nyder at komme ud, men vi skal ikke gå for langt, førend hun gerne vil hjem igen, af samme grund springer hun eftermiddagsturen over. Der kommer hun i haven istedet, her skynder hun sig at gøre, det hun skal, for så er der lige tid til en "fræsetur" rundt i haven - det er ikke nemt at være et dampbarn "bundet" til en hvalpekasse ;o)
Bellis' efterveer er heldigvis aftaget og hendes temperatur er så småt normal igen. Hendes appetit er fortsat voldsom, men hun er langt fra tyk, så hun får alt det hun kan spise.
Milo har taget hele miseren rigtig flot. Han fik lov at snuse ganske kort til hvalpene, da de kom hjem. Han undrede sig lidt over deres lyde i starten, men vænnede sig hurtigt til dem. Vi har et hegn tværs gennem stuen og han holder sig pænt på sin side af det og Bellis lader ham være der. Det er dog tydeligt, at han savner hende, de er meget glade for at se hinanden, når Bellis kommer ud af kassen.
Jo vi nyder alle sammen vores små orme.
