torsdag, februar 17, 2011
1 uge gamle
I dag er hvalpene blevet en uge. De er vokset en del, næsten alle har fordoblet deres vægt. De laver ikke meget andet end at spise og sove - nåh jo de siger lyde, især om natten, men søde det er de. Nogle få er begyndt at bruge forbenene også, når de kravler fremad, resten har dem stadig ned langs siden og sparker fra med bagbenene, det ser skægt ud - ligner lidt slanger eller orme.
Bellis passer dem stadig med stor iver og ligger meget hos dem. Hun er dog begyndt at komme med på aften- og morgentisseturerne, når vi kan passe det ind, så det passer med mælkebarens åbningstid. Hun nyder at komme ud, men vi skal ikke gå for langt, førend hun gerne vil hjem igen, af samme grund springer hun eftermiddagsturen over. Der kommer hun i haven istedet, her skynder hun sig at gøre, det hun skal, for så er der lige tid til en "fræsetur" rundt i haven - det er ikke nemt at være et dampbarn "bundet" til en hvalpekasse ;o)
Bellis' efterveer er heldigvis aftaget og hendes temperatur er så småt normal igen. Hendes appetit er fortsat voldsom, men hun er langt fra tyk, så hun får alt det hun kan spise.
Milo har taget hele miseren rigtig flot. Han fik lov at snuse ganske kort til hvalpene, da de kom hjem. Han undrede sig lidt over deres lyde i starten, men vænnede sig hurtigt til dem. Vi har et hegn tværs gennem stuen og han holder sig pænt på sin side af det og Bellis lader ham være der. Det er dog tydeligt, at han savner hende, de er meget glade for at se hinanden, når Bellis kommer ud af kassen.
Jo vi nyder alle sammen vores små orme.
tirsdag, februar 15, 2011
Video - hvalpe 4 ,5 dage gamle
synes lige I skulle høre de sødeste die-lyde :-)
Beklager formatet.. holdt vist forkert på kameraet ;-)
Beklager formatet.. holdt vist forkert på kameraet ;-)
mandag, februar 14, 2011
Lillepigen har rundet et skarpt hjørne
I dag har lillepigen (nr.3) rundet 200g!!! Det glæder os meget, at hun er kommet så godt efter det. Hun er en lille fighter, der ikke lige lader sig skubbe af patten. Dog må hun give fortabt, når Bassedrengen (nr.1) kommer til. Han er overbevist om, at "de gode patter" er hans, helt alene. Det er formentlig også grunden til at han rundede de 400g i går!
Jo jo der bliver spist godt til. Ikke underligt, at Bellis også kræver en del mad.
De to sidste nætter har Bellis været lidt urolig. Hun har gået rastløs rundt, skrabet i kassen og pebet hjerteskærende. Udover at det har frarøvet mig min nattesøvn, som man ikke får for meget af i forvejen, så har det været ubehageligt at være vidne til. Jeg har i dag talt med Vibeke, Bellis' opdrætter, der kunne fortælle, at Bella (Bellis mor) også har gjort sådan og at det er tegn på efterveer - hormonerne raser, mælken løber til og livmoderen trækker sig sammen. Vi håber det snart aftager, så vi alle kan få sovet lidt igen. Hendes temperatur er på vej ned af, så det går den rigtige vej.
Ellers er Bellis stadig en fantastisk mor. Hun er begyndt at gå kortvarigt fra hvalpene og komme til os og hygge lidt. Så snart der kommer det mindste kny fra kassen er hun fluks tilbage hos dem.
Video - hvalpe 4 dage gamle
Ja der sker jo ikk det heeeeelt store, men I får lige en video mere af mælkebaren i myldretiden :-)
søndag, februar 13, 2011
Abonner på:
Opslag (Atom)