mandag, februar 14, 2011

Lillepigen har rundet et skarpt hjørne











I dag har lillepigen (nr.3) rundet 200g!!! Det glæder os meget, at hun er kommet så godt efter det. Hun er en lille fighter, der ikke lige lader sig skubbe af patten. Dog må hun give fortabt, når Bassedrengen (nr.1) kommer til. Han er overbevist om, at "de gode patter" er hans, helt alene. Det er formentlig også grunden til at han rundede de 400g i går!
Jo jo der bliver spist godt til. Ikke underligt, at Bellis også kræver en del mad.
De to sidste nætter har Bellis været lidt urolig. Hun har gået rastløs rundt, skrabet i kassen og pebet hjerteskærende. Udover at det har frarøvet mig min nattesøvn, som man ikke får for meget af i forvejen, så har det været ubehageligt at være vidne til. Jeg har i dag talt med Vibeke, Bellis' opdrætter, der kunne fortælle, at Bella (Bellis mor) også har gjort sådan og at det er tegn på efterveer - hormonerne raser, mælken løber til og livmoderen trækker sig sammen. Vi håber det snart aftager, så vi alle kan få sovet lidt igen. Hendes temperatur er på vej ned af, så det går den rigtige vej.
Ellers er Bellis stadig en fantastisk mor. Hun er begyndt at gå kortvarigt fra hvalpene og komme til os og hygge lidt. Så snart der kommer det mindste kny fra kassen er hun fluks tilbage hos dem.

Ingen kommentarer: