Besøget hos Cody i dag bød desværre kun på en halv parring. Med lidt støtte fra mig og masser af ros, forstod Bellis, at det var ok, at han hoppede op på hende, så hun blev stående. Men det næste projekt var så dels at få Cody til at ramme og dels at få Bellis til at forstå, at det var ok at han trængte ind i hende. Da han endelig kom ind, hylede hun op, som en stukken gris og vred sig som en fisk på land for at komme fri af ham og mig, der hold hende fast - desværre endte hun med at vinde (hun er godt nok stærk den lille fis, når der er noget hun ikke vil). Gode og søde Cody blev noget forskrækket over hendes reaktion og var ikke meget for at prøve igen, men lege ville han gerne. Vi holdt en time-out, hvor jeg kørte en tur med Bellis.
Da vi kom tilbage legede de hyggeligt sammen, Bellis prøvede at stille sig lidt an, men Cody var kun til pjat og et par halvhjertede forsøg.Til sidst var begge hunde så trætte, at de dårlig kunne stå på deres ben, så vi valgte at slutte for i dag - æv, æv, æv...
