Små blomsterbørn på vej???

Dyrlæge Birgitte Schjøth har plantet små blomsterfrø i Bellis. Nu er det så op til os, at vande og gøde dem, og krydse fingre for at de gror og blive til smukke blomster ;o)
Birgitte var meget positiv efter at have kigget på Codys sæd. Hun mener nok, at det skal lykkes os at få hvalpe denne gang.
Bellis var ikke helt vild med det at blive insemineret, i det hele taget var hun ikke helt vild med at skulle ind i Birgittes konsultation igen.
Cody derimod var rigtig dygtig til at blive tappet og stod fint stille imens. Han var også sød til at "støtte" Bellis, mens hun var på bordet. Hun hylede op igen, da Birgitte satte katetret op i skeden, Cody blev helt ked af det og pev lidt. Så stillede han sig over og kiggede på Bellis og hun ned på ham, som om han ville sige, at han var lige der og nok skulle passe på hende - åh, de var bare så søde.
Bag efter pjattede de lidt sammen. Det er helt ærgerligt, at de ikke skal have deres små hyrdestunder mere, de nød dem sådan.
Nu er der kun tilbage at krydse fingre... igen.

3. gang var ikke lykkens gang

Da jeg klagede min nød over min håbløse avlstæve, tilbød en af vores rigtig gode kooikervenner Jane at prøve, at tage Bellis med til Cody. Dels har Jane selv ladet sin han parre to gange og har derfor en smule erfaring, og dels stresser hun ikke helt så meget over dette projekt, som jeg gør, så måske det kunne hjælpe Bellis.
Efter endnu en hård nat, hvor Bellis og jeg har ligget på sofaen og Milo har pjevset og hylet som en ulv hele natten (over Bellis) i soveværelset, gav Bellis os en kæmpe forskrækkelse - hun afviste Milo i DEN grad. Shit, bare hun nu ikke havde smækket kagedåsen i.
Jane ankom og fedtede sig hurtigt ind hos den lille prinsesse. Godbidder og nus i lange baner, så var hun solgt. Så drog de to nye venner afsted til Cody.
Desværre bød dagen på samme show som igår. Han må komme op, men ikke ind. Kommer han ind, hyler hun og han bliver forskrækket og trækker sig. Suk...
Vi har derfor bestilt tid hos Birgitte Schjøth til kl. 17 i eftermiddag.

DET SKAL BARE LYKKES DENNE GANG!!!

En kæmpe tak til Jane, som bare uden videre hiver en dag ud af kalenderen, for at hjælpe os.
Det vil vi aldrig glemme - du er fantastisk.
Tusinde tusinde tak.

Endnu en fuser...

Besøget hos Cody i dag bød desværre kun på en halv parring. Med lidt støtte fra mig og masser af ros, forstod Bellis, at det var ok, at han hoppede op på hende, så hun blev stående. Men det næste projekt var så dels at få Cody til at ramme og dels at få Bellis til at forstå, at det var ok at han trængte ind i hende. Da han endelig kom ind, hylede hun op, som en stukken gris og vred sig som en fisk på land for at komme fri af ham og mig, der hold hende fast - desværre endte hun med at vinde (hun er godt nok stærk den lille fis, når der er noget hun ikke vil). Gode og søde Cody blev noget forskrækket over hendes reaktion og var ikke meget for at prøve igen, men lege ville han gerne.
Vi holdt en time-out, hvor jeg kørte en tur med Bellis.
Da vi kom tilbage legede de hyggeligt sammen, Bellis prøvede at stille sig lidt an, men Cody var kun til pjat og et par halvhjertede forsøg.
Til sidst var begge hunde så trætte, at de dårlig kunne stå på deres ben, så vi valgte at slutte for i dag - æv, æv, æv...

Hun ER klar!

Bellis og jeg tog en lille eftermiddagsudflugt ned til Birgitte Schjøth i dag - ikke lige Bellis' ynglings udflugtssted.
Birgitte kiggede lidt på Bellis og gav mig ret i, at hun havde alle tegnene på ægløsning. Herefter tog hun et skedeskrab, kiggede op i skeden med noget, der lignede den dims, som min læge plejer at proppe i øret på mig, og slutteligt en blodprøve til progesteronmåling. At få taget blodprøve er intet i sammenligning med det at få stukket noget op, hvis man spørger Bellis.
Her til aften har vi så fået svaret fra Birgitte. Bellis HAR ægløsning + lidt ekstra, så Birgitte anbefaler, at vi prøver igen i morgen og går det ikke kan vi søge hjælp hos hende.
Åååh det SKAL lykkes...

Desværre en fuser i første omgang :-(

Begge er meget interesserede i hinanden, og Bellis lægger stort op.
Cody er vild med hende.
Men så snart han prøver at hoppe op, så stikker hun af! ARGHH!!

Gode råd mm. modtages på alle medier.. mobil, sms, email, telefon.. telepatisk.. alle former for kvalificerede råd er velkomne! Også LIGE nu.. vi er lidt frustrerede!

Her er et par videoer så de kloge hovede forhåbentligt har nogle gode råd eller meninger om hvad der sker.. er hun bare ikke klar?.. eller har hun ondt?..






Imorgen tager Rikke nok til dyrlægen og får hende checket igen, og Lørdag tager vi op til Cody igen med mindre andre har bedre idéer.

HVIS videoerne fungerer dårligt så er er links til YouTube med de samme videoer!

http://www.youtube.com/watch?v=ATtn6-9p5aI

http://www.youtube.com/watch?v=LdJKgIXylOo

I morgen går det løs ! ! !

Bellis er nu på 8. dagen af sin løbetid - tror vi. Hun kan jo reelt være startet tidligere end vi har opdaget. Hun har ikke blødt så meget i dag, så vi satser på, at ægløsningen er i fuld gang!
Vi var til dyrlægen i mandags for at få fornyet Milos kastrationsstav og fik lige taget en slimprøve af Bellis. Her kunne dyrlægen se, at Bellis var tæt på ægløsning og anbefalede os, at køre forbi hanhunden i dag for at "få hans mening". Vi synes dog ikke, at Bellis virkede synderlig klar, så vi aftalte med Codys forældre, at vi ventede til i morgen. Vi havde dog kun lige taget den beslutning, da Bellis valgte at stå for Milo, der meget forsigtigt har bejlet til hende - han har jo fået nogle gevaldige øretæver de sidste par dage. Men i eftermiddag stod den på stand med halen til side og ok til at blive slikket lidt. Så vi krydser fingre for, at der kommer en parring i morgen og så en igen lørdag og derefter masser af små hvalpe 9 uger efter ;)

Løbetid - 3 mdr. for tidligt

Puha, Bellis er gået i løbetid!!!
Vi troede jo ellers først det skulle være i februar eller marts, så vi havde god tid. Det er hendes 4 løbetid og de andre gange er der gået 9-10 mdr. imellem, så det troede vi også denne gang. Men pludselig var der blodpletter på sofaen... STREEEEESS!!!
Vi har jo måtte kigge os om efter en ny "kæreste" til hende og havde da også snakket lidt med en rigtig sød hanhund Cody (Tutlik's Bad Boy Cody), men intet var aftalt, han manglede stadig en patellaundersøgelse (+ øjne, hd og AA, som hans ejere gerne ville have foretaget) og de ville gerne hilse på Bellis inden. Ret uproffessionelt måtte vi jo så ringe til dem i går aftes, da vi havde opdaget det og høre hvordan de forholdt sig til en ny og noget fremskyndet plan.
Til alt held var de rigtig positive og ok med det. Cody skulle heldigvis til PL, HD og AA undersøgelse i dag. Patellaen er 0 og hofter og albuer ser gode ud - SKØØØØØNT!!!
I løbet af weekenden kigger Codys forældre forbi til en kop kaffe og hilser på Bellis (Cody bliver hjemme, så han ikke bliver helt kuldret) og så aftaler vi (forhåbentlig) de sidste detaljer om vilkår m.m.
Går alt efter planen parrer vi fredag eller i weekenden. Jeg tager nok Bellis en tur til dyrlægen fredag for høre hvor i forløbet vi er.

Så må der krydses fingre venner!

Ps. Vi håber snart at kunne lægge billeder ind af den udkårende Cody.

Øjenlysning

Bellis har været til øjenlysning i dag og er blevet erklæret "FRI".
Hun artede sig rigtig pænt, sagde dyrlægerne (der var føl på, så hun skulle lyses 2 gange). Jeg synes ellers hun spællede lidt, men det var helt normalt sagde de. Tilgengæld gav hun sig jo med et dybt kooikersuk og stod så stille mens de lyste - det var bestemt ikke normalt sagde de, men rigtig rigtig dejligt, da de så kunne hurtigt og nemt kunne lyse hende.
Så er vi klar til en løbetid... Altså lige bortset fra at vi mangler en hanhund...

Vi lever endnu...

Uha, der er da vist gået laaang tid siden vi sidst har opdateret Bellis’ blog, men vi er her altså stadig. Vi har været igennem en lang og hård periode, hvor vi har flyttet Bellis’ ”mormor” på plejehjem grundet alzheimers. Det betyder, at hundenes liv har været en lille smule forsømt en kortere periode på trods af, at de jo i den grad ALTID kommer i første

I juli måned kørte vi på ferie. Det var Bellis’ første tur ud af landet, men vi var ikke i tvivl om, at hun ville klare det med bravour og ganske rigtigt. Vi startede turen med et par dage hos ”farmor”. Her elsker hundene at være, farmor er sød og sjov og går gerne lange ture og Henrik og jeg render sjældent så langt uden dem ;o)
Derfra kørte vi til Harzen til Untermühle. Der har vi været før med Milo. Harzen bød både på skov, ”bjerge” og byer. Bellis er helt klart mest til skov og bjerge, så det passede hende rigtig godt, da vi kørte videre til næste stop – Østrig. Her boede vi lige i nærheden af Brennerpasset, så der var bjerge alle vegne. Sidste stop var Toscana. Her havde vi lejet et hus oppe i bjergene. Efter mere end en uge på restaurant, var det skønt endelig selv at kunne lave mad.
Toscana er et skønt område – men for pokker hvor var der varmt!!! Vi havde min. 38 grader i skyggen hver dag og ikke en vind der rørte sig. Det var simpel hen for varmt at lave ret meget, så det var begrænset, hvad vi fik set. Der var en skøn terrasse til huset, hvor vi opholdte os det meste af formiddagen, kl. 11 til 14.30 holdt vi os inden døre for ikke at smelte helt. Bellis holdt sig klogt nok i skyggen, mens Milo nød at ligge i solen og bage. Han lignede konstant en der var ved at smelte, men hyggede sig vist meget godt. Selv om der var skønt i Toscana, valgte vi at køre hjemad et par dage før planlagt. Først var planen egentlig at køre til Østrig igen – der var temperaturen bedre, men da vi først havde sat næsen hjemad, ja så ville vi bare hjem. Vi endte med at køre hele vejen uden rigtig stop. Henrik og jeg skiftedes til at køre og sove, vi holdt nogle længere pauser, hvor hundene fik lov at løbe lidt og strække ben. Ved 2-3 tiden var vi midt i Tyskland. Her holdt vi ind på en rasteplads. Bellis fik førersædet, Henrik passagersædet og Milo og jeg puttede sammen på ”bagsædet”. Således fik vi en 3 timers søvn inden vi tog det sidste stræk hjem. På færgen charmerede hundene alle de andre passagerer og især nogle svenskere, der selv havde kooiker.
Vi er meget imponeret over hvor nemme hundene er at have med – de tilpasser sig bare.

Eftersom Mormor er kommet på plejehjem er hundene blevet ”plejehjemshunde”. Vi har dem ofte med derud og beboerne er ellevilde med dem. Bellis charmer som altid og lader sig nusse af dem alle. Min mor er meget stolt over, at det er ”hendes hunde”, når de andre gerne vil kæle dem og at de kommer hen til hende. De er ikke i tvivl om hvor vi skal hen, når vi lander på p-pladsen. Ud over ”praleeffekten”, så nyder min mor også at være sammen med dem og de finder sig i alt fra hende – selv Milo.

Desværre har vi fået dårlig nyt om Bellis’ kæreste Louis, som vi jo ellers havde planer om, at skulle parres med Bellis i hendes næste løbetid. Louis lider af retrograd ejakulation – det betyder, at hans sæd flyder tilbage i blæren i stedet for ud af penis. Han kan derfor ikke parre. Vi må derfor i gang med at finde en ny kæreste til Bellis inden hun i feb/marts går i løbetid igen. Denne gang VIL vi have små vapser.

Ellers trives Bellis fint. Hun træner fortsat agility. Nogen dage er hun super dygtig, andre dag…. Ja ja, vi hygger os da og det er jo det vigtigste ;o)

Ingen hvalpe - desværre...

Sikke en uge... Sidste tirsdag kørte Bellis og jeg forventningsfulde op til Louis - Bellis' nye kæreste. De to hunde var meget glade for hinanden. Bellis lagde gevaldigt op til Louis, der blev helt genert over hendes noget bramfrie facon, der blandt andet bød på hendes ende med tilsideslået
hale lige op i hans ansigt ;o) Han var meget forsigtig, slikkede hende meget og forsøgte først efter laaang tid at komme på hende. Han var på hende en enkel gang, men de hang ikke sammen og så var det ligesom han mistede modet. Han lagde sig til at spise et gammelt okseøre, mens Bellis fortvivlet prøvede at "genstarte" ham ved at daske ham i hovedet med sin pote. Det blev ikke til mere den dag. Vi prøvede igen dagen efter og ca. samme seance udspillede sig. Onsdag gad Louis hende overhovedet ikke, hun brugte hele aftenen på at daske ham og lægge op, men Louis var kold. Diverse kloge hoveder (læs: erfarende opdrætter) blev kontaktet. Hun er ikke klar var meldingen - hmmm... hun så nu ellers så vældig klar ud!
Vi fortsatte ufortrødent aften efter aften. Der er ikke den aftale, der ikke er blevet aflyst for at vores to turtelduer kunne være sammen og lave små søde Loulis'er, men nej!
Lørdag begyndte Bellis så småt, at sige fra over for Louis, der nu var vågnet op til dåd og blev mere i hærdig i sine tilnærmelser. Søndag gad hun ham ikke og holdt ham 1m fra livet. Mandag gik det helt galt - her måtte han slet ikke nærme sig, ja ikke engang kigge på hende fra den anden ende af haven, suk!
Tirsdag valgte vi at køre til dyrlæge Birgitte Schjøth for at få vished om, hvor i forløbet vi var. Det skulle vi nok have haft gjort for længe siden, men det er så nemt at være bagklog. Birgitte kunne desværre meddele os, at den fede dame havde sunget - Bellis var ikke længere klar til parring - drømmen om hvalpe er brast!

Såvel Louis mor Majbrit, som os er rigtig skuffede. Vi havde glædet os til de små Loulis'er, men sådan skulle det ikke være. Vi har haft en rigtig hyggelig og lærerig uge og bedst af alt - begge hunde har haft en rigtig god oplevelse med hele situationen.

Vi kan nu kun vente på Bellis' næste løbetid - om 9-10 mdr. Det mest oplagte vil være at vælge en anden og mere erfaren hanhund, men vi er blevet rigtig glade for Louis, han er en skøn hund med et skønt temperament og nogle rigtig hyggelige ejere (hvilket er meget vigtigt, når man skal bruge SÅ mange timer sammen :o) ), så måske tager vi alligevel Louis igen.... men med en erfaren hund i baghånden. Vi kan jo også håbe på, at Louis er blevet erfaren til den tid ;o)

Vi vil gerne takke alle de mange søde og kloge mennesker, der har hjulpet og støtte os gennem ugen - tusinde tak for altid at lægge øre til vores frustrationer.

Og en endnu større tak til Majbrit og Raoul for rigtig mange hyggelige timer, for spandevis af te, boller og kager og ikke mindst fleksibilitet i metervis.

Løbetid og parringsplaner

Så er Bellis endelig gået i den længe ventede løbetid!!!

Lørdag aften opdagede vi, at Bellis var gået i løbetid - noget vi har set frem til længe, MEGET længe! Til trods for at vi jo har planlagt det længe, så var der pludselig tusinde ting, vi pludselig skulle tage stilling til og finde ud af ;o) Jo jo, vi panikkede lige et kort øjeblik!

Vores hjerte havde jo ellers besluttet os for lille charmerende Villy, men så viste det sig, at Villy er en omsværmet herre og inden for en månedstid havde han parret 2 andre tæver... Der ville altså komme 3 Villykuld inden for ganske kort tid og det syntes vi var lige i overkanten.

Vi skiftede derfor hest i vadestedet til vores back-up Louis. Han var helt klar på at træde til. Vi mødtes tirsdag aften hos Louis (uden Bellis!) - for at checke det sidste og aftale de sidste detaljer. Louis helt klart en skøn hanhund. Han tog i mod os gøende, men faldt hurtig til ro, snusede lidt til os og ville så kæle. Efter ganske få min. lå han på ryggen og nussede herligt med Henrik - jo jo det skal nok blive nogle meget kælende hvalpe.

Med mindre Bellis pludselig kommer i brunst parrer vi dem tirsdag og torsdag. Jeg tager "blodprøver" af Bellis - tørre hende med en serviet - hver aften, så jeg kan holde øje med farve, mængde og konsistens. Hun bløder en del mere denne gang end de 2 tidligere og er meget træt og ugidelig. Vi skulle ellers til agilitystævne i morgen, men vi kommer nok til at trække os, hun er vist alt for ugidelig og skal heller ikke stresses for meget op inden parringen.

Så nu kan vi bare vente på at det bliver tirsdag....

Herrebesøg

Bellis har haft herrebesøg!
Lille charmerende Villy, der jo siden vi så ham første gang har haft en stor plads i mit hjerte, kom et smut forbi for at gøre sine hoser grønne hos Bellis... eller nok nærmere hos mig og den opgave er jo ikke svær.
Efter en lang køretur fra Skive landede Villy og hans far. Vi gik en tur ved strande med kæresteparret. Bellis fandt nu ikke Villy helt så charmerende som jeg - til at starte med. Hun fortalte ham venligt, men dog RET bestemt, at hun altså ikke var en af DEN slags piger. Villy accepterede det og gav hende plads og så blev tøsen jo lidt nysgerrig. Da vi nåede stranden var hun tøet op og de legede lystigt "kooikerleg" på stranden.
Efter gåturen inviterede vi Villy og farmand Jakob med hjem. Milo var gemt af vejen til lejligheden i soveværelset - det var han knap så tilfreds med. Bellis viste sig nu også at være knap så gæstfri og langt mere interesseret i at komme ind til storebror end i at charme Villy.
Vi sendte dem en tur i haven og der kunne Bellis vist ikke helt finde ud af, hvad hun skulle. Det ene øjeblik afviste hun ham, det andet legede hun med ham.
Det er tilsyneladende RET hårdt, at have herrebesøg, for den lille tøs gik i den grad i brædderne, så snart Villy og Jakob var ude af døren for at sætte næsen mod Jylland igen.
Efter min mening er Villy stadig en rigtig skøn og charmerende hund med et super temperament. Han er vokset lidt til siden jeg så ham sidst for knap et år siden i Hedensted, men er stadig lille og fin og meget lig Bellis. Jeg bliver nok nødt til at prøve ham... Så nu venter vi bare på en løbetid...

Bellis har været date

I dag har Bellis været på "date" - selvfølgelig med mig som "anstandsdame". Den heldige fyr var Louis (På stambogen: Anton). Vi mødtes nede ved hans træningsklub, hvor han skulle til lydighedstræning. Bellis lagde lige ud med at fortælle Louis, at hun altså ikke liiiige var til noget på første date, det accepterede Louis fint og hurtigt accepterede Bellis så også Louis.
Vi var tilskuere til Louis træning, noget som Bellis synes var rigtig interessant... den første halve time, så blev det lidt kedeligt, bare at skulle kigge på. Louis var rigtig dygtig og koncentreret, nød at arbejde og var fuld af gå på mod.
Efter Louis' træning kørte vi til Ejby Ådal og gik en tur. Fantastisk sted! Bellis nød endelig at måtte spæne omkring og lagde op til leg hos Louis. Han var dog lidt i tvivl om, hvad den omkringfarende tøs ville, men jagtede hende dog lidt til hendes store glæde. Ellers hyggede de sig bare på turen.
Der er endnu ikke nogen afgørelse om Louis og Bellis skal "giftes". Jeg vil gerne se Louis igen på fremmed grund og med flere fremmede hunde omkring sig.
For os vægter temperamentet jo MEGET højt. Louis lavede to små udfald i dag. Begge var forstålige nok - derfor vil jeg gerne se mere. Louis er ikke så høj, men lidt robust i det og med et dejlig bredt hovede, så han har ligesom det Bellis mangler - men altså temperament frem for alt!
Majbrit - Louis' mor påtænker at udstille Louis i Hillerød i Maj, så der får vi en rigtig god chance for at se ham blandt andre ukendte hunde.

Tak til Majbrit og Louis for en hyggelig formiddag.

Billederne af Louis er ikke fra i dag, men venligst udlånt af Majbrit

Agility stævne

Det er ikke meget vi har fået trænet agility i den sidste tid - en enkel gang siden november. Sneen ligger tungt på træningsbanen og spærrer for alt træning - æv, æv. Det var derfor ikke de store forventninger, vi havde til vores præstation til indendørsstævnet i Vallensbæk i dag. Det var dog ikke grunden til, at vi sprang banegennemgangen over til agilityløbet, men mere den, at Bente og jeg havde vurderet, at vi liiiige kunne sove lidt længere. Desværre var det lige 10 min. for længe, så lærte vi det på den hårde måde ;o(
Heldigvis var banen overskuelig og vi havde en del gennemløb til at lure den af inden vi skulle på. Bellis var supertændt! Så tændt, at hun tog det "lille hul" ved siden af hjulet, i stedet for hjulet i 2. forhindring -DIIIIIISK!!! ÆV... død ærgerligt, for hun løb helt fantastisk resten af banen, fuld fart frem, tog samtlige felter, som ellers ikke er hendes force og lavede flere flotte fremadsendelser (heller ikke en force), æv æv!
Så var der åben klasse i spring - bedst af 2 gennemløb. Bellis var stadig tændt og løb et RIGTIG flot gennemløb - fejlfri bane, desværre 10 sek. over banetiden (Hvad vi så end har brugt dem til...) Det allerbedste var, at hun tog posen uden problemer (den synes hun ofte er nemmere at løbe uden om). Kæmpe tilfredsstillelse og en 24. plads ud af 51.
Andet gennemløb endte desværre igen i en disk - Posen voldte finken kvaler, 3 væringer, men hun kom da igennem til sidst. I den samlede åbneklasse-konkurrence endte vi så på en 33. plads.Det var tydeligt at den unge dame var ved at være træt. Inden 2. gennemløb havde hun og Onkel Garlic været ude og gå sammen. Bellis er blevet rigtig glad for Garlic (ærgerligt, at de er så tæt i familie), så hun lagde op til leg. Garlic vidste ikke helt hvad hun ville og synes vist hun var en lidt for vild en, for han opgav hurtig at fange hende, da hun fløj rundt om ham i fuld fart. Derudover havde hun liiige skulle holde lidt styr på en løbsk "kælling" af en dansk-svensk oveni i alle de andre mange indtryk - jo dampbarnet var ved at dampe af... Hun blev lagt i bur og gik hurtig kold. Men vi manglede jo lige et gennemløb mere - den "almindelige" spring gennemløb.
Jeg overvejede lidt at trække hende, men hun var dog til at vække. På banen gearede hun op efter et par forhindringer og løb så rigtig godt - fedt! Men så gik hun i stå, lignede en der ikke lige kunne finde mig, fik så fært af noget nede i et hjørne og det måtte da lige undersøges inden hun kunne vende tilbage til "arbejdet" - vi kom i mål, fejlfri bane, men altså en igen 10 sek. over banetid - havde hun bare koncentreret sig, så havde vi måske... aaarh! Nå, men nr. 9 af 16 er vel også en ok placering.
SÅ var der altså også udsolgt hos den lille tøs! Mens jeg pakkede sammen, stod hun og gloede lige ind i væggen - der var mindst mulige stimuli at slås med ;o)
Hjemme ventede stakkels Milo, der rigtig havde savnet sin søster. Der blev kysset i stor stil, inden den lille stjerne gik i brædderne...
En rigtig hyggelig dag, der desværre ikke bød på første "pind", men tilgengæld nogle andre "småsejre" ;o)
Tak til Bente og Garlic for hyggeligt selskab og fotografering, til Annalise for hjælp og støtte på banen og til BKC Vallensbæk agility sport for endnu et rigtig godt arrangement.

Bellis - dramaqueen...

Bellis er kommet til skade - men ikke så slemt som hun selv mener...
På vej tilbage til bilen på nytårskur-turen opdagede jeg, at Bellis blødte på hendes pote. Henne i bilen undersøgte jeg hende og fandt en lille rids/flænge i hendes ene vildtklo. Heldigvis havde Bente Hansen klorhexidin med, så jeg kunne rense hendes klo. Hjemme holdt vi lidt øje med den, men den så ud til at være fin...
Mandag aften sad den dog ikke længere langs benet, som den bør, men ud fra benet... Så måtte farmand og Bellis en tur til dyrlæge.
Dyrlægen var en fæl en (synes Bellis) og hun pillede ved kloen, hvilket IKKE var tilladt (mente Bellis), så de måtte være 3 mand høj om at holde den lille fis, mens dyrlægen rev den brækkede klo af og rensede såret. Herefter fik Bellis en bandage om benet. Finken må have hørt ordet "BRÆKKET", for hun opførte sig flere timer efter, som om hele BENET var brækket. Hun nægtede, at støtte på det og sad med benet løftet og så MEGET ynkelig ud. Jo, hun er i sandhed en ægte dramaqueen!
Det er ikke nemt, at afholde en lille slikkeprinsesse som Bellis fra at slikke på sådan en bandage, men efter at have været efter hende nogen tid, lykkedes det os faktisk at stoppe hende.
Tirsdag aften måtte hun igen få bandagen af og kampen om ikke at slikke kunne starte forfra.
Bellis er stadig på penicilin, men såret ser fint ud og ifølge dyrlægen er roden bevaret, så kloen skulle vokse fint ud igen med tiden.

Nytårskur-tur med kooikerklubben

Første søndag i året er nytårskur-tur-dag ;o) Der går kooikerne fælles tur og det er bare SÅ hyggeligt. Desværre var Henrik blevet syg, så han måtte blive hjemme under dynen.
Bellis og jeg lod Milo blive hjemme hos farmand og drog afsted til Jægersborg Hegn. Her samledes 9 kooikere og deres ejere sig og gik en god tur i skoven. Først i den "almindelige" skov, som er rigtig spændende for hundene, for den er nemlig beboet af masser af vildt, ræve, grævlinge, mus og mange andre spændende dyr, så hundesnuderne går som ... trommestikker??? Undervejs spiste vi vores medbragte madpakker (lidt hurtigt, for i 8 graders frost er det rarest at bevæge sig), skålede godt nytår og lod snakken gå om vores fantastiske race.
Så var det tid til at gå over i hundeskoven og lade hundene tumle uden snor. De hyggede sig rigtig, spurtede, tumlede og sloges - næsten altid kun for sjov.
Efter en 3-4 timer var det tid til at køre hjemad igen.

Vi takker alle de fremmødte for en rigtig dejlig eftermiddag.

Jul og nytår

Vi holdt i år jul hos Henriks mor i Sønderborg - en stille voksen/hunde jul, bare os tre voksne og så 3 hunde - Henriks mor har en gammel foxterrier, Kvik, på en 15-16 år.
Da Milo, som lille 10 ugers hvalp første gang var i Sønderborg, fortalte Kvik ham, at han da var meget velkommen på besøg, men at det altså var Kvik, der bestemte! Kun en enkelt episode har der været siden, intet alvorligt, de to hunde har nu en fin overenskomst på, hvordan de begge kan være i huset uden problemer. Det er sjovt at iagttage dem gå omkring hinanden - eller skal vi sige udenom hinanden.
Men Bellis!!! Ja, hun vurderede vist, at Kvik var en gammel svagelig herre, så ham kunne hun jo nok godt tryne - eller også forstod hun bare slet ikke hans noget stive kropssprog. I hvert fald indtog hun tv-stuens sofa og når Kvik nok så fredeligt entrerede stuen, fortalte hun med meget store bogstaver, at han godt kunne forlade den OMGÅENDE!!!
Til alt held er stakkels Kvik tæt på både døv og blind, så når hun ellers ikke lige sagde "SKRIIID" HELT oppe i hovedet på ham, så opdagede han, det vist ikke helt. Han fik sin lille kasse over ved sin mors stol og så puttede han der og overlod flinkt sofaen til den lille finke.
Vi valgte, at gå nogle lange ture uden Kvik, så han kunne få fred til at sove ind imellem. Blandt andet lærte vi "Farmor" at geocache på Arnkilsøre, det er her billederne er taget (af "Farmor").





Fra "Farmor" i Sønderborg kørte vi til julebrunch hos "Mormor og Bedstefar" i Hvidovre. Her hyggede Bellis med min niece Cecilie på 8.
Det var nogle MEGET trætte hunde, der endelig vendte snuden hjemad.


Så nåede vi til nytåret! Bellis har ellers ikke ladet sig mærke af krudtet de foregående år, men i år virkede hun noget utryg ved de høje brag. Milo var allerede i begyndelsen af december sat på Serene-Um - et beroligende middel, Bellis fik en pille den 30. og 31.
Den 30. valgte naboen at skyde en masse krudt af med høje brag - begge hunde blev lidt bange, så Henrik måtte ud og høre dem (naboen), om de ikke kunne vente til selve nytårsaften. Til alt held var de forstående nok.
Den 31. gik vi en laaang tur i skoven, så vufferne blev godt møre. Hjemme udstyrede vi os med hver en dyne og en bøtte med pølse- og skinkestykker. Hver gang der kom et højt brag, fik hundene en godbid. Bellis slappede hurtigt af og havde mest bare øje for godbidderne. Milo var lidt mere rastløs, stresset og havde svært ved at slappe af.
Da det var værst fandt jeg aktivitetslegetøjet frem. Bellis hyggede sig - Milo havde svært ved at koncentrere sig, men fandt dog lidt ro i sin yngling - aktivitetsbolden.
Da kl. var omkring 1.30, blev der ro uden for (det var jo heldigvis RET koldt) Milo havde længe markeret for at skulle ud, så vi trak i tøjet og gik ud med hundene. Det var en svær tur for Milo, men han fik gjort det, han skulle. Bellis tog det med ophøjet ro.










Hjemme gik vi i seng - troede vi! For bedst som vi havde lagt os i sengen, fyrede nogle kegler kanonslag af lige uden for vores soveværelsesvindue. Bellis blev bange, men kunne trøstes med et par godbidder - Milo panikkede og kunne slet ikke tales/fodres til ro. Vi valgte at gå ned i stuen igen, den ligger længere fra vejen og naboen og i det hele taget virker der mere stille der. Her pustede vi luftmadrassen op og sov så der. Milo faldt hurtig til ro under min dyne og sov der det meste af natten.
Dagen i dag er gået med at slappe af på sofaen - hundene ligner nogen, der har været til vild fest den hele lange nat.
Nu er der heldigvis et HELT år til næste gang - men vi overvejer nu at leje et sommerhus et MEGET øde sted!

Godt nytår