Jul hos morfar og bedstemor

I går holdt vi jul hos min far og hans kone. Efter Milos mening er det verdens bedste sted at komme på besøg og han er fast inventar i køkkenet, for både morfar og bedstemor er rigtig gode til at "tabe" ting fra køkkenbordet. Vivian, der ellers er meget bange for alle hunde - undtage Bellis og Milo, havde gemt et par frikadeller i fryseren fra sidst de fik frikadeller, til hundene... For som hun sagde - der går jo lidt inden stegen er færdig!!! Er der noget at sige til, at vi skar en del i hundenes foder i går inden vi kom?
Bellis er jo langt fra så madglad som Milo, men hun var da ude i køkkenet og få både frikadelle og oksesteg - og muligvis mere jeg bare ikke har set. Ellers var hendes store hit, at min niece Cecilie på 7 var der. De to legede herligt hele aftenen. Cecilie havde med vilje ikke taget noget legetøj med, for hun skulle jo lege med hundene. Hun vil meget gerne have en selv - helst en som Bellis ;o) Vi var også ude at gå tur med hundene, Cecilie og jeg, og hende og Bellis løb rundt, så jeg tilsidst måtte stoppe dem, så Bellis kunne få pruttet.
Der var også julegaver til hundene, som Cecilie meget behjælpelig pakkede ud til dem. Bolde, tov og masser af guffer - lige noget de kunne bruge.
Sidst på aftenen var begge hunde helt udkørte. Milo lagde sig til at sove, men Bellis skulle jo hele tiden holde øje med Cecilie, men så snart Cecilie sad stille ned, snorksov Bellis.
Det er et par døde hunde vi har her til formiddag - og snart kommer Farmor og Kvik... Så bliver der liv i gaden igen...




























Vi havde IGEN glemt kameraet, men min bror har taget nogen. Mens vi venter på at få dem, må I nøjes med et par gamle billeder af Milo i køkkenet fra da han var på Bellis' alder godt og vel...

Super geohunde

I dag kørte vi en tur ud i Vestskoven. Hundene elsker at komme der ud, der er ikke det man ikke kan derude. Løbe stærkt på markerne, jage og grave efter mus, springe over grene og væltede træ, snuse, løbe om kap, lege tag-fat og meget meget mere...

Der var kommet en del nye cache derude, så jeg havde også lidt at gå efter - udover blot at nyde mine to guldklumper.
En af de cache vi søgte, voldte mig en del besvær. Mens jeg ledte som en gal og overvejede at opgive, spænede vufferne rundt efter hinanden, så skovbunden stod os om ørerne og så... pludselig kom den lille cache tilsyne. Den havde ligget under et stykke bark, som hundene havde fået "fejet" til side under deres flyvende fart - mors fantastiske geohunde ;o)