Den 30. december, mens vi var i "nytårsexil" på Als, begyndte hun pludselig at kaste op, eller i hvert fald prøve på det flere gange. Hun gik og krummede sig sammen, som havde hun store mavesmerter. Senere begyndte hun at ryste/ sitre, hun blev fjern i øjnene og fik feber.
Det var tydeligt, at hun havde det rigtig rigtig skidt. Vi valgte at få fat i dyrlægevagten, og endte på Augustenborg Dyrehospital. Da vi kom frem, var Bellis nogenlunde frisk igen - typisk!
Dyrlægen mente dog hun havde en maveinfektion, gav hende et skud antibiotika og noget kvalmestillende, og sendte os hjem med en 5 dags antibiotikakur.
Bellis sov TUNGT næste dag, men vågnede så op.
2.1.
3 dage efter var den gal igen - præsis samme billede som sidst, ryster, forsøger at kaste op, fjern i blikket, mavekramper, feber... efter et par timer er det overstået og hun sover tungt!
4.1.
Da vi kommer hjem fra Als bestiller vi tid hos vores egen dyrlæge til dagen efter, men allerede om aftenen er den gal igen. Feberen bliver rigtig høj og hun vender meget det hvide ud af øjnene. Vi taler med Karlslunde Dyrekliniks vagtdyrlæge, som ikke er bekymrede, når hun er i behandling, dyrlægen mener det er "gas i tarmene" i forbindelse med maveinfektionen. Natten er lang - MEGET lang. Vi synes hendes vejrtrækning er uregelmæssig og ingen af os sover den nat.
Vores "egen" dyrlæge - som det er første gang vi møder, da vi lige har skiftet - er også bekymret. Hun tager en blodprøve på Bellis, som viser, at hun har forhøjet infektionstal og noget der både kan betyde parasitter eller allergi.
Vi vælger, at scanne hende for at udelukke livmoderbetændelse, nyresygdomme og lign. Bellis synes bestemt ikke om, at blive scannet, men er rigtig rigtig dygtig. Vi får også lavet en hjerte-lungeormsprøve, der er negativ.
9.1.
De finder ikke noget på scanningen, men dyrlægen der scanner synes vi skal scanne hende igen med noget bedre udstyr for at være sikre. Her kan man så, ligesom vi gjorde, undre sig over, at de ikke foreslog det i første omgang.
13.1.
Nå, men et par dage senere kommer dyrlæge Ulrik Westrup med den mobile scanner og Bellis tager turen en gang til. I mellemtiden har Bellis haft anfald hver 4. dag!
Ulrik synes vores beskrivelse lyder meget som bugspytkirtelbetændelse og scanner kirtlen ekstra grundigt. Han synes den ser lidt fortykket ud, men ikke alarmerende. Han ser en stump video af Bellis' "anfald" og spørger om det kan være epilepsi. Det mener jeg ikke det er - da jeg ikke synes hun kramper og hun er hele tiden ved bevidsthed, bare "fjern".
Ulrik finder ellers ikke noget abnormt på scanningen, hjerte, lever, nyrer... alt virker ok. Han og den anden dyrlæge, der scannede første gang snakker lidt om diagnosen bagefter og den 1. scannende dyrlæge hænger sig meget i epilepsi og foreslår, at vi steriliserer hende, bare for at se om det hjælper! Han er nærmest klar til at aftale tid med det samme! Godt nok vil jeg gøre alt for at få min lille tøs frisk - men det der synes jeg godt nok er liiige drastisk nok!
Hele denne snak foregår, mens dyrlægen nærmest har det ene ben inde i en ny konsultation. Der er åbenbart ikke afsat tid til at vi kan snakke med nogen om det videre forløb efter scanningen, og dyrlægen har tydeligvis ikke tid til at tale med os - jeg bliver rigtig frustreret og tager hjem, det er fredag og weekenden virker uoverskuelig at skulle igennem uden svar eller plan! Jeg ringer derfor, såsnart vi kom hjem, til den dyrlæge vi talte med første gang - den eneste der har virket kompetent. Hun forstår mine frustrationer, men kan ikke rigtig hjælpe. Hun har sidste dag på klinikken mandagen efter og aner bogstavelig talt ikke hvad hun skal stille op med Bellis, hun har ikke flere ideer. Hun hører at de to scannende dyrlæger mistænker epilepsi og synes vi skal tage kontakt til KU Life (den tidligere Landbohøjskole) og deres neurologer. Bugspytkirtelbetændelse synes hun overhovedet ikke det lyder som. Vi aftaler, at vi skal tænke over det i weekenden, og ringe til hende mandag om hun skal sende en henvisning.
I weekenden virker Bellis friskere end før, hun har slået ny rekord i anfaldsfrie dage og er sågar med en lille tur i skoven. Søndag aften begynder hun så at halte på venstre bagben!!- jeg er lige ved at tude! En bekendt læser om Bellis på Facebook og foreslår borrelia, ikke noget dumt bud, selv tænker jeg om infektionen er gået i leddet.
16.1.
Mandag tager vi igen igen til dyrlæge (den første), hun synes vores bud er gode og vi tager endnu en blodprøve på Bellis og sender os hjem med en ny antibiotikakur. Er det ikke borrelia synes hun igen vi skal tage på KU Life, selv har hun sidste dag, tager på 2 mdr. ferie og starter herefter egen klinik - hvorhenne vil (må) hun ikke oplyse, men vi får dog et telefonnr. for hun vil meget gerne have slutningen på denne historie.
Bellis har været anfaldsfri i en uge nu - så skønt!
20.1.
Halteriet stopper efter et par dage, vi tager hende op til Lone - "vores ledmobilisatør", der retter et meget skævt bækken - kan det være årsagen til halteriet?
Borreliaprøven kommer retur - svaret er negativt!
Efter 9 dage uden anfald er Bøllis tilbage - Bellis er lige så glad og fjollet som før. Jubiiii, det må altså bare have været en sejlivet baktusse... troede vi!
For efter 12 anfaldsfrie dage begynder Bellis igen at kaste op, ryste og få mavekramper. Hun har dog ingen feber, men hun virker til at have det værre end tidligere og denne gang går der ikke 3 dage imellem, nu er det HVER NAT. Hun kaster op og kaster op og kaster op, hun har tydelige smerter og er meget rastløs og forkvalmet. Det virker som om, hun har det bedre, når hun er udendørs, så Henrik og jeg skiftes til at være ude med hende i frostvejret. Stakkels stakkels pige. Om dagen er hun MEGET træt og sover hele dagen, men hun kaster ikke op og virker ikke forkvalmet og har god appetit - meget MEGET mystisk!
En bekendt foreslår, at hun kan have orm, da symptomerne ligner dem små hvalpe har, hvis de har orm. Vi får fat i en ormekur, men de natlige opkastninger bliver ved og værre.
26.1.
Hvad gør vi nu? KU Life? En anden (læs 4.) dyrlæge? Jeg har hørt skidt om KU Lifes behandling af dyrene, at de nærmest behandler dem som ting, og at de er vilde med at lave forsøg nu dyret alligevel er der. Vi synes Bellis har gennemgået nok, men de er selvfølgelig eksperterne. Vi kontakter Københavns dyrehospital for at høre, om de har en ide eller om vi skal direkte til KU Life. De får papirerne fra vores dyrlæge og synes så vi skal undersøge for TBe (en flåt båret hjernehinde betændelse)!
27.1.
Vi får en tid til en blodprøve (i går fredag) - vi kunne sagtens gå til vores egen dyrlæge foreslår Kbh.'s, men jeg magter dem ikke mere.. og gudskelov!
Jeg tror bare vi skal ind og have taget en blodprøve og så hjem igen, men nej. Vi bliver taget i mod af en rigtig sød dyrlæge, Helle. Helle bruger lang tid på at snakke hyggeligt med Bellis inden hun stiller 100 spm. om forløbet. Herefter undersøger hun Bellis fra ende til anden. Hun har gennemgået papirerne med den dyrlæge, jeg talte med dagen før og har en 4-5 diagnoser, hun mener kan være i spil, der i blandt - hold fast! - bugspytkirtelbetændelse!!!
Bellis får taget en blodprøve og får et stof ind og en time efter får hun taget endnu en blodprøve. Stoffet og den sidste blodprøve skal af- eller bekræfte Adison (en af den andre mistænkte sygdomme). Mens vi venter har Bellis og jeg et hyggeligt rum med sofa, te, vand, mad til Bellis, blade - fantastisk!
Helle kommer flere gang ind til os og gennemgår de resultater prøverne viser efterhånden som de kommer. Adison afkræftes, men Bellis har forhøjet infektionstal (igen) og så har hun nogle forhøjede tal, der tyder på - hold fast - bugspytkirtelbetændelse!!! For at være sikker sendes prøve videre til en mere udførlig udredning.
Der testes også for TBe og Erlichia, som vi i skrivende stund ikke kender svaret på. Helle har GOD tid til os hver gang - eller virker i hvert fald sådan. Hun er grundig i at forklare og hun svarer på alle mine tusinde spørgsmål - hun er fantastisk!
Som det ser ud til nu, så har hun med al sandsynlighed bugspytkirtelbetændelse. Det kan skyldes 1) for fed mad (jeg tvivler!.. det får hun ikke), 2) en bakterie eller en parasit der er gået i kirtlen eller 3) et fremmedlegeme. Vi går lidt efter 2), da et fremmedlegeme ville have givet forstoppelse på nuværende tidspunkt.
3½ time senere "udskrives" vi igen med antibiotika mod bugspytkirtelbetændelse, kvalmestillende og fedtfattig foder. Vi har fået en lang liste over de undersøgelser, Helle har foretaget og svar på dem, som er afklaret, forklaringer på medicinen og doseringer. Jeg får besked på, at hvis Bellis ikke bliver bedre, eller hvis hun skulle blive værre, så skal vi STRAKS komme. Helle vil ringe til os på søndag for at høre hvordan det går.
Regningen for dagens besøg taler vi ikke om... Men lad os bare sige, at grænsen på forsikringen nok er ved at være nået!
I morges - dagen efter vores besøg hos Københavns dyrehospital - vågnede vi efter vores første opkastfrie nat i 6 nætter!!! Skønt! Bellis er allerede en lille smule bedre. Hun har leget i dag og virker bare gladere. Hun bliver hurtigt træt og sover stadig meget, men vi synes der er lidt fremgang.
Når man læser om bugspytkirtelbetændelse på nettet, så lyder det som om vi skal være rigtig glade for stadig at have Bellis i live, men måske hendes ikke er så slemt, som det kan være. Jeg kan dog ikke lade være med at være RET irriteret over, at de ikke har kunne finde ud af det på Ishøj/Greve, når de nu nærmest fik diagnosen serveret.
Skulle nogen være i tvivl, så kan vi VARMT anbefale Ulrik Westrup (ham med den mobile scanner) og endnu mere Helle Texel på Københavns dyrehospital!, men absolut ikke Ishøj Dyreklinik/Greve Dyrehospital (de er samme firma, men to forskellige adresser). Sidstnævnte er i hvert fald ikke vores dyrlæge mere - de kan få lov at vaccinere og sådanne ting, men ved sygdom - der tager vi ind til søde Helle ;o)
Vi er rigtig glade for al den støtte og opbakning vi har fået fra venner, bekendte, familie og kolleger. Det har kostet lidt "fridage" og både Henriks og mine kolleger har været fantastisk overbærende og fleksible.
Tusinde tak til jer alle, I har varmet i en hård tid.
Vi håber Bellis snart bliver bedre og lover, at holde jer opdateret her.
