Endelig overstået

Bellis har fået morfin og burde være afslappet
 - men det havde lidt den modsatte effekt på hende

 Så er det hele endelig overstået og det er gået godt.

Den anden skopi - rektalt fra - gik også godt. Der var ikke meget at se på den. Så hele miseren ligger altså i mavesæk og tolvfingertarm. Der er et stykke af fordøjelsen, som de ikke kan nå med kameraet, der kan også være noget. At undersøge der kræver at man åbner bugen og det vil vi helst slippe for. Men der er taget biosi de andre steder fra og nu kan vi så bare vente på svar. Prøverne skal sendes til England, så der går ca. en uge til 10 dage inden vi får svar, suk! Vi krydser virkelig fingre for, at svaret findes i de prøver, DET SKAL DET!!!
Bellis havde lidt svært ved at komme ud af narkosen. Hun blev lidt skidt, så de gav hende noget at sove på, så opvågningen blev lidt langsommere. Det betød, at vi måtte vente endnu længere på at få hende op, men endelig kom søde dyrlæge Helle med hende. En meget meget træt og slatten hund. Hun havde åbne øjne og kunne løfte hovedet lidt, men der var vist ikke rigtig nogen brikker der kunne komme i bevægelse, hun lignede mest af alt en der ikke opfattede en skid af hvad der foregik omkring hende. Hun puttede sig ind til Henrik og snorkede videre, mens vi snakkede med Helle.
Pga. de igen igen igen forhøjede infektionstal og for at sikre, at biopsi"sårene" ikke giver endnu en infektion, så syntes dyrlægerne, at hun skal på endnu en antibiotikakur i 21 dage! Hvis så prøvesvarene viser, at der skal ske noget andet, retter vi til undervejs. Vi fortsætter også med allergifoderet og den strikse diæt, stakkels pige.
Vi måtte tage hjem, når vi syntes vi var klar. Vi blev enige om, at Bellis nok gerne ville ud fra hospitalet, så vi pakker sammen og går ud og betaler - 11.000 bananer + det løse!!! Puha, håber virkelig at forsikringen dækker det meste.
Afsted med os. Bellis ligger i sin kurv på mit skød. Hjemme bærer Henrik hende ind og lægger hende på sengen. Milo vil rigtig gerne hilse på hende, men kan godt mærke, at hun er lidt underlig, så han lader hende være. Hun sender os et tilfreds blik og dasker en enkelt gang med halen, så falder hun i en rolig søvn.
Vi er begge lidt trætte - og nok også meget lettede - så vi lægger os alle ind til hende i sengen. Bellis søger meget kontakt, pjevser lidt hvis der ikke er nogen der rører ved hende, så snart hun bliver nusset sover hun.
Hun sover et par timer, så står damen op, strækker sig, giver Milo en stor smasker og går så ud og sætter sig ved madskålen, som siger hun "Kan man måske SÅ få noget mad!". På intet tidspunkt under fasten har hun søgt madskålen, men nu sidder hun der. Det er som om, hun har vidst hun ikke kunne få før, men kan nu ;o)
Hun får en lille portion mad opblødt i lidt vand, hun spiser med glubende appetit og vil rigtig gerne have mere.  Men hun skal startes langsomt op. Resten af dagen er hun mere eller mindre sig selv igen - måske i en lidt mere træt udgave end normalt. Hun får lidt mere mad senere og også det sluges.
Her til morgen var hun fuldstændig sig selv. På morgenturen satte hun sig, som skulle hun "prutte", men der kom ikke noget. Efter noget tid resten hun sig og strakte sig, som hun plejer efter en "prut", men det må have været en usynlig "prut". Formentlig var det bare luft.
Her på eftermiddagsturen kommer der en rigtig "prut", så systemet er i gang igen, og Bellis er fuldstændig sig selv igen, så jeg tror godt vi kan liste til agility i aften.

Bellis sover rusen ud i fars trygge favn.

Biopsien

Så er Bellis lagt i narkose og skopien er i gang. Vi sidder i hospitalets besøgslokale og prøver at fordrive tiden.
Bellis har været super dygtig til at faste. Ikke det mindste kny har der været. Henrik har spillet bold med hende i haven, mens Milo har spist og hun har hverken pebet eller tigget efter mad. Den rektale afførringsmiddel var hun ikke lykkelig over at få, men det gik.
Inden skopien kørte dyrlægen lige en ny blodprøve på hende og kunne fortælle, at hun igen igen havde forhøjede infektionstal, så han mente det blev nødt til at sætte hende på endnu en penicilinkur, suk.
Inden skopien fik Bellis noget afslappende, det virkede dog mest, som om det havde den modsatte virkning på Bellis, hun stressede helt op, blev rastløs og halsede for vildt. Men narkosen virkede og det er jo det vigtigste.
Søde dyrlæge Helle er med til skopien og har lige været inde og vise lidt billeder fra den første skopi - oppe fra og ned. Der er tydelig irritation i mave og tolvfingertarmen. Så der ER noget galt dernede. Et eller andet sted er vi glade for at de finder noget, for nu kan biopsierne forhåbentig give os et svar på HVAD det er der drille og indsatsen kan rettes derimod og Bellis forhåbentlig blive rask. Men der er mange muligheder og pt kan dyrlægerne kun gætte. Svaret på biopsien kan  være op til 10 dage undervejs, suk.

Snart går de nede fra og op og undersøger tarmene og så bliver vi hente og Bellis "vækket"

Fasten er indledt

Så er fasten i gang. Bellis fik sit sidste måltid inden biosien i morges - vi gav hende en stooor portion.
Hun har virkelig nydt de sidste par dages gode måltider og syntes der var aaaalt for lidt ;o)
Hun fik også den første afføringspille i morges, så vi var noget spændte på, om hun havde skidt på gulvet, da vi kom hjem fra arbejde, men hun har endnu ikke afleveret noget.
Milo har lige fået sin aftensmad. Henrik og Bellis gik ud i haven og legede med bold, mens Milo indtog sin mad, og indtil videre har hun ikke virket til, at hun savner noget.
Om lidt skal hun have endnu en afføringspille - hvordan vi liiiige får den i hende uden noget "undercover" ved vi ikke, men lykkes skal det jo. I morgen står den så på den første rektale afføringsmiddel, det skal gives umiddelbart inden en luftetur - jeg har heldigvis fri hele dagen!