Så er Bellis lagt i narkose og skopien er i gang. Vi sidder i hospitalets besøgslokale og prøver at fordrive tiden.
Bellis har været super dygtig til at faste. Ikke det mindste kny har der været. Henrik har spillet bold med hende i haven, mens Milo har spist og hun har hverken pebet eller tigget efter mad. Den rektale afførringsmiddel var hun ikke lykkelig over at få, men det gik.
Inden skopien kørte dyrlægen lige en ny blodprøve på hende og kunne fortælle, at hun igen igen havde forhøjede infektionstal, så han mente det blev nødt til at sætte hende på endnu en penicilinkur, suk.
Inden skopien fik Bellis noget afslappende, det virkede dog mest, som om det havde den modsatte virkning på Bellis, hun stressede helt op, blev rastløs og halsede for vildt. Men narkosen virkede og det er jo det vigtigste.
Søde dyrlæge Helle er med til skopien og har lige været inde og vise lidt billeder fra den første skopi - oppe fra og ned. Der er tydelig irritation i mave og tolvfingertarmen. Så der ER noget galt dernede. Et eller andet sted er vi glade for at de finder noget, for nu kan biopsierne forhåbentig give os et svar på HVAD det er der drille og indsatsen kan rettes derimod og Bellis forhåbentlig blive rask. Men der er mange muligheder og pt kan dyrlægerne kun gætte. Svaret på biopsien kan være op til 10 dage undervejs, suk.
Snart går de nede fra og op og undersøger tarmene og så bliver vi hente og Bellis "vækket"
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar