søndag, april 22, 2012

Hvalpetræf hos Vitovani

I går havde Bellis' opdrættere inviteret til hvalpetræf, det plejer altid at være rigtig hyggeligt og denne gang var ingen undtagelse. Med 5 kuld i rygsækken var der rigtig mange hunde - et smukt, smukt syn!
Dagen bød på lækker brunch og bagefter en lille "for sjov konkurrence" kuldene imellem på en bane hunde og fører skulle igennem. Den mindede mig meget om agility, men Bellis så vist ikke helt sammenhængen ;o) Jeg mener nu stadig B-kuldet klart var de bedste, men overdommeren mente, alle var lige gode ;o)

Der var en lille opvisning af eftersøgning med bringsel og en med dirigering og apportering af uhåndterlige genstande. Sidste nævnte var den fantastiske Amigo og selv om jeg har set ham hente disse ting før, så bliver jeg lige imponeret hver gang Amigo henter en kæmpe hammer, en greb eller et kæmpe stykke brænde og alt med den største glæde og iver.
Så var der lidt fri leg inden kaffe og hjemmebagen og historier fra Torbens besøg hos ulvene i Norge. Jo jo, Torben har kysset med ulve - jeg er lidt misundelig, men er nu ikke helt sikker på at jeg ville turde. Herefter var vejret bare for godt til at sidde indendøre, så vi måtte ud igen, så hundene kunne lege sammen, de hyggede sig rigtig og der var meget få skænderier i løbet af dagen. Bellis gad ikke rigtig deltage, hun trækker sig jo gerne lidt, når der bliver for mange hunde omkring hende, men hygger sig istedet ved at bare så observere de andre.
Da der var en del unghundehanner valgte vi også at holde Milo i snor og dermed uden for legen. Han fik i stedet lov at lege lidt med Carla lidt væk fra de andre. Carla har været omplaceret og desværre ikke haft det så godt det første sted. Hun har nu lidt vanskeligheder med andre hunde lige som Milo - eller som Milo havde, for han er jo blevet SÅ meget bedre og klarede dagen SÅ flot! Nå, men det er jo altid rart at snakke med ligesindede og efter nogen tid ved siden af hinanden prøvede vi at slippe Milo og Carla sammen. Det var så tydeligt at se, at Carla ville rigtig gerne lege, men turde så alligevel ikke og skældte lidt ud. Det var som at se Milo inden vi rigtig begyndte at arbejde med ham.
Så var det tid til at vende næsen hjemad. Der var MEGET stille i bilen på vej hjem, hundene SNORK SOV!!! Men det havde også været en lang weekend med besøg hos Balu, overnatning på hotel, hvor Milo ikke rigtig kunne falde til ro og så hvalpetræf med masser af hunde.

Tusinde tak for en rigtig dejlig dag til Vibeke og Torben
og for hyggeligt samvær til alle dagens deltagere

Besøg hos Balu

Balu - HenRikkes Løvetand (også kaldet Bassedrengen) bor jo til dagligt i Tyskland, men i disse uger er han i sommerhus i Hvide Sande. Vi pakkede derfor bilen i fredags og drog til Hvide Sande for at hilse på vores lille dreng. Ja, lille og lille, han er så ikke så lille mere - han skal nok være en 42-43 cm. Han er stadig en rigtig dejlig dreng - glad, energisk og tillidsfuld. Han startede med at give mig et kæmpe smask kys som velkomst - så var jeg jo solgt, især da Evelyn fortalte, at så kærlig plejede han bestemt ikke at være ved fremmede, men overfor os var han meget rundhåndet med kyssene.
Han har fået små fregner nogen steder i den hvide pels og hans plet bag til har delt sig i to. Han har et skøøøønt hovde med rigtig fine farver og flotte øre - en rigtig smuksak. Pelsen er lidt hvirvlet, dog ikke så meget som farmand Codys. Vi glæder os til at se ham, når han bliver helt færdig udviklet, han skal nok blive en flot fyr.
Bellis startede med at sætte ham på plads, han skulle bestemt ikke tro han var noget. Balu forstod det og holdt sig pænt en halv meter fra hende indtil hun tøede lidt op, men nogen legetante blev hun aldrig. Milo lod vi kun kort hilse på ham, Milo og unghunde hanner er en rigtig dårlig cocktail! Milo måtte pænt blive i bilen, mens vi andre hyggede i sommerhuset. Efter nogen tid blev det for svært for Milo (han har aldrig været god til at sidde alene i bilen), så Bellis måtte ud og holde ham med selskab, så kunne Balu også vise sig fra sin bedste side.














Det var rigtig rigtig hyggeligt at se Balu igen og se at han har det godt og udvikler sig fint - hele den lange køretur værd.

Wir danken Evelyn & Wolfgang für die Einladung  
und natürlich die ganze Familie Bermann-Keller 
weil Sie so gut auf Balu passen.