Dagen bød på lækker brunch og bagefter en lille "for sjov konkurrence" kuldene imellem på en bane hunde og fører skulle igennem. Den mindede mig meget om agility, men Bellis så vist ikke helt sammenhængen ;o) Jeg mener nu stadig B-kuldet klart var de bedste, men overdommeren mente, alle var lige gode ;o)
Der var en lille opvisning af eftersøgning med bringsel og en med dirigering og apportering af uhåndterlige genstande. Sidste nævnte var den fantastiske Amigo og selv om jeg har set ham hente disse ting før, så bliver jeg lige imponeret hver gang Amigo henter en kæmpe hammer, en greb eller et kæmpe stykke brænde og alt med den største glæde og iver.
Så var der lidt fri leg inden kaffe og hjemmebagen og historier fra Torbens besøg hos ulvene i Norge. Jo jo, Torben har kysset med ulve - jeg er lidt misundelig, men er nu ikke helt sikker på at jeg ville turde. Herefter var vejret bare for godt til at sidde indendøre, så vi måtte ud igen, så hundene kunne lege sammen, de hyggede sig rigtig og der var meget få skænderier i løbet af dagen. Bellis gad ikke rigtig deltage, hun trækker sig jo gerne lidt, når der bliver for mange hunde omkring hende, men hygger sig istedet ved at bare så observere de andre.
Da der var en del unghundehanner valgte vi også at holde Milo i snor og dermed uden for legen. Han fik i stedet lov at lege lidt med Carla lidt væk fra de andre. Carla har været omplaceret og desværre ikke haft det så godt det første sted. Hun har nu lidt vanskeligheder med andre hunde lige som Milo - eller som Milo havde, for han er jo blevet SÅ meget bedre og klarede dagen SÅ flot! Nå, men det er jo altid rart at snakke med ligesindede og efter nogen tid ved siden af hinanden prøvede vi at slippe Milo og Carla sammen. Det var så tydeligt at se, at Carla ville rigtig gerne lege, men turde så alligevel ikke og skældte lidt ud. Det var som at se Milo inden vi rigtig begyndte at arbejde med ham.
Så var det tid til at vende næsen hjemad. Der var MEGET stille i bilen på vej hjem, hundene SNORK SOV!!! Men det havde også været en lang weekend med besøg hos Balu, overnatning på hotel, hvor Milo ikke rigtig kunne falde til ro og så hvalpetræf med masser af hunde.
Tusinde tak for en rigtig dejlig dag til Vibeke og Torben
og for hyggeligt samvær til alle dagens deltagere
1 kommentar:
Du har en rigtig fin blog, som jeg agter at følge;)
Send en kommentar