Besøg hos Balu

Balu - HenRikkes Løvetand (også kaldet Bassedrengen) bor jo til dagligt i Tyskland, men i disse uger er han i sommerhus i Hvide Sande. Vi pakkede derfor bilen i fredags og drog til Hvide Sande for at hilse på vores lille dreng. Ja, lille og lille, han er så ikke så lille mere - han skal nok være en 42-43 cm. Han er stadig en rigtig dejlig dreng - glad, energisk og tillidsfuld. Han startede med at give mig et kæmpe smask kys som velkomst - så var jeg jo solgt, især da Evelyn fortalte, at så kærlig plejede han bestemt ikke at være ved fremmede, men overfor os var han meget rundhåndet med kyssene.
Han har fået små fregner nogen steder i den hvide pels og hans plet bag til har delt sig i to. Han har et skøøøønt hovde med rigtig fine farver og flotte øre - en rigtig smuksak. Pelsen er lidt hvirvlet, dog ikke så meget som farmand Codys. Vi glæder os til at se ham, når han bliver helt færdig udviklet, han skal nok blive en flot fyr.
Bellis startede med at sætte ham på plads, han skulle bestemt ikke tro han var noget. Balu forstod det og holdt sig pænt en halv meter fra hende indtil hun tøede lidt op, men nogen legetante blev hun aldrig. Milo lod vi kun kort hilse på ham, Milo og unghunde hanner er en rigtig dårlig cocktail! Milo måtte pænt blive i bilen, mens vi andre hyggede i sommerhuset. Efter nogen tid blev det for svært for Milo (han har aldrig været god til at sidde alene i bilen), så Bellis måtte ud og holde ham med selskab, så kunne Balu også vise sig fra sin bedste side.

Det var rigtig rigtig hyggeligt at se Balu igen og se at han har det godt og udvikler sig fint - hele den lange køretur værd.

Wir danken Evelyn & Wolfgang für die Einladung  

und natürlich die ganze Familie Bermann-Keller 
weil Sie so gut auf Balu passen.