Tilbagefald eller???

Bellis har sovet hele dagen, har ikke rigtig gidet noget og virket meget slatten. Da de får aftensmad gider hun ikke spise, men bliver liggende i sin kurv. Først da Milo viser interesse for hendes mad, rejser hun sig. Hun virker lidt usikker på benene og spiser langsomt. Står og lukker øjnene lidt mens hun spiser.
Bagefter lægger hun sig på sofaen og er helt slap. Da Milo senere får en aktivitetsbold, åbner hun kun øjnene. Hun rejser sig ikke eller noget. Kort efter begynder hun at ryste, har mavekramper og termometeret siger 39,5 - det ligner meget bugspytkirtelbetændelse.
Vi kører ind til dyrehospitalet. Der er lang ventetid, men vi har taget hendes lille kurv med og hun lægger sig i den og sover. Vi har taget Milo med, det beroliger hende gerne.
Dyrlægen er ikke i tvivl om, at hun har mavesmerter, de sidder højt oppe (omkring bugspytkirtlen og med hendes historie mistænker han også et tilbagefald. Han siger, det aldrig går over - det er jo ikke lige det vi har fået afvide af søde dyrlæge Helle - vi beder om at få taget en blodprøve, så vi kan se om bugspytkirteltallene er steget. Vi vælger at vente den halve time på svaret, så vi kan få medicin med hjem, som passer til svaret.
Men det er ikke bugspytkirtelbetændelse! Tallene er normale. Lever og nyrer er også normale. Tilgengæld er nogle andre tal for høje, noget der tyder på kronisk infektion. Suk... Bellis får igen antibiotika, denne gang i 10 dage.
Vi kørte hjem lettede og alligevel forskrækkede... HVAD NU???