Nytårsaften - ingen sag

Vi fejrede nytårsaften hjemme. Et af vores vennepar er lige blevet forældre til lille Mads, så de søgte en stille aften. Det er vi også nødsaget til, da Milo mildest talt er hunderæd for fyrværkeri og vi vidste jo heller ikke helt hvordan Bellis ville reagere.

Det hele startede allerede natten til lillenytårsaften og selve lillenytårsaften, hvor der blev fyret en del af i omegnen. Milo rystede som et espeløv. Hvis han lå på gulvet, kunne man høre hans albue banke i gulvet - det var helt forfærdeligt. Som hvalp var han ligeglad, året efter var han meget bange, når han var ude, men ok, når han var indendørs. I år var den helt gal indendørs, men underligt nok tolererede han mere udendørs end tidligere. Kun de helt store drøn fik ham til at tage halen mellem benene og insistere på at komme hjem.
Det fik os til - efter mange overvejelser - at rykke hele menageriet ned i gæsteværelset, for at Milo så ville kunne ligge oppe hos os. Om Bellis er tankelæser eller hvad ved vi ikke, men hun havde tilsyneladende helt styr på, at i gæsteværelset må man sove i sengen - til trods for hun aldrig har prøvet at sove i sengen. Men inden nogen af os fik lagt os, havde Lillepigen kastet sig op i smørhullet og puttet sig. Der lå hun så resten af natten. Til alt held ligger hun dejlig stille, så der er ingen problemer i at have hende i sengen. Milo der imod... Tja, han lagde sig ude på sin seng i gangen lige uden for og sov sødt hele natten - for der var ingen fyrværkeri den nat, suk!

Om eftermiddagen nytårsaftensdag gik jeg en god tur med hundene for at de kunne blive lidt trætte og blive luftet godt. Ved 18-tiden inden vi skulle spise, virkede alt roligt, så jeg tænkte at jeg lige kunne lufte dem en hurtig gang igen. Det gik fint et kort stykke, men så var der en tosse, der fyrede et kanonslag af og SÅ skulle Milo hjem. Min velopdragende hund, der ellers kun sjældent trækker, trak min næsten vandret hen ad fortorvet for at komme hjem.

Senere skulle jeg hente noget i fyrrummet (et rum uden vinduer, men med en trækkanal, så der kommer lyde ind) Milo gik med og lagde sig derude og blev liggende. Jeg lagde så et tæppe ud på gulvet og lod døren stå på klem. Han var derude det meste af aftenen, kom ud en gang imellem og hilste lidt på os, men gik straks derind, når der lød for høje brag. Kun lige omkring kl. 24, da det var på det højeste gik han hvileløst omkring og kunne ikke finde sig selv. Henrik tog ham med ind i gæsteværelset og puttede med Milo under en dyne - det hjalp.
Bellis var totalt upåvirket! Hun legede flere gange i haven, mens raketter, heksehyl og kanonslag nok så lystigt blev fyret af i omegnen, resten af aftenen sov hun som en sten. Vi håber meget på at hun beholder dette afslappede forhold til fyrværkeri. Under alle omstændigheder vil vi arbejde flittigt med en lyd-cd med torden og fyrværkeri, i håb om at det kan hjælpe Milo.

Kl. 3 var der så roligt, at vi kunne gå en tur og få lavet bimmelim og bummelum og så hjem og sove - i gæsteværelset Henrik, Bellis og jeg og Milo i gangen, suk! - til kl. 9.30 næste dag.

Bellis største fascination nytårsaften var Mads' mælkebar! Hun snusede rigtig meget til Christinas bryster og vi overvejede, om hun mon kunne lugte mælken og om den mindede hende om hendes hundemors patter??? Er der nogen, der ved noget om det?
Lille Mads ville hun gerne vaske, men det måtte hun ikke. Da hans sut røg på gulvet, stjal hun tilgengæld den og stak af med den - så kunne de lære det, de kedelige forældre ;o)