Ja, det har været svært for de stakkels hunde at komme sig over den hårde weekend.
Mandag sov de ellers lidt længe, men så var der agility om aftenen. Henrik og Bellis var med som tilskuere og "Luciasittere". Lucia er en lille nuttet cavalier, der er "lillesøster" til en af hundene på Milos hold. Hun er 6 mdr. og hende og Henrik er dybt forelsket i hinanden. Bellis og Lucia leger godt sammen, så Henrik tager dem gerne med over i "kravlegården", så de kan lege lidt, mens Milo og Lucias søster Snuggi træner.
I går var jeg meget hjemme, så der blev ikke sovet så meget. Om aftenen var vi ude og geocache sammen med min veninde Bonnie, hendes søn Marcus på snart 8 og hans legekammerat Cecilie. De skulle se om geocaching var noget for dem - og det er det vist! Det blev til en dejlig tur i Hvissinge på 2 timer. Bellis fandt en masse musehuller og havde slet ikke tid til at gå videre.
I dag var både Henrik og jeg så "endelig" længe væk, så hundene kunne rigtig få hvilet ud. Da jeg kom hjem var de fulde af krudt og det er først nu her sent på aftenen at de er faldet ned - og i søvn.
Imorgen venter en laaang skovtur inden Lone kommer og retter Bellis, der atter engang er skæv i ryggen.Når Lone er gået ryger Bellis i spændetrøje, så hun ikke får lavet ulykker igen igen, hun skulle jo gerne se godt ud i ringen på Lørdag.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar