torsdag, maj 01, 2008
Bellis er kommet i "spændetrøje"
Vi havde en aftale med "vores Lone" om, at hun skulle komme og rette (ledmanipulere) Bellis i dag, så hun kan gå flot og lige (og mest af alt uden smerter), når hun skal udstilles på lørdag og forhåbentlig skal have excellent og måske et cert og en invitation til Cruft (KÆMPE udstilling i England). Lone skulle komme kl. 15, og efter at hundene er blevet rettet, skal de holdes i ro i min. 2 dage, så muskler, ledbånd m.m. kan finde på plads igen. Vi måtte derfor prøve at krutte Bellis godt af, inden Lone kom. Vi aftalte med Iben, Snuggi, Perle og Lucia, at vi skulle en tur i Geels skov, så der mødtes vi ved 12-tiden. Vi gik en dejlig lang tur, hundene hyggede sig, Bellis og Lucia løb og løb og løb. Desværre valgte Vor Herre at åbne fuldstændig for sluserne, da vi var RET langt fra p-pladsen. Iben og jeg havde selvfølgelig ikke regntøj på - Henrik havde været lidt smartere - så vi blev fuldstændig gennemblødte. Vi forsøgte ellers at finde tørvejr under nogle træer, men regnen blev forvoldsom, selv for de største og tætteste træer. Da vi endelig nåede bilerne, var der knap en tør plet på Iben og jeg - OG HUNDENE. Jeg smed bukserne og sad med et tæppe på vej hjem, jeg havde lånt af Iben, der til alt held har bilen fuld af tæpper. Iben og jeg fik dårlig sagt farvel - vi skulle bare HJEM!!! Hjemme blev vi alle tørret og satte os foran brændeovn med lidt te og en guffer til Lone kom og rettede prinsessen. Projektet med køre Bellis død, havde til alt held givet pote. Hun var RET træt og sov det meste af resten af dagen. Døren til haven forbliver lukket - skal hun ud, er det i snor!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar