Milo trængte efterhånden til en god lang tur i skoven og det var vel også på tide, at Bellissima stiftede bekendtskab med skoven, så vi drog afsted alle 4.Så snart vi kom ind i skoven, så vi en kooiker og dens ejere. Det var en 1 årig tæve fra Sverige. Vi snakkede kooiker, udvekslede erfaringer og beundrede hinandens hunde, mens hundene legede herligt sammen.
Vi gik en dejlig lang tur. Bellis måtte - under store protester - bæres noget af vejen, hun har vist ikke lige læst bogen om, at små hvalpe ikke har godt af at gå for langt.
Vi havde lidt vores hyr med at holde Bellis fra vandhullerne. Det lykkedes dog, tilgengæld fandt Milo et stort dejligt mudderhul, som han hoppede i, så han havde mudder langt op af benene. Det så ret sjovt ud, for på bagbenene lignede det, at han havde stramme støvler og løse shorts på.
Hjemme igen, gik Bellis i dyb coma - forståeligt nok.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar