tirsdag, september 18, 2007

Hvalpetræning


Så blev det tid til hvalpetræning igen. Bellis nød at komme ned blandt alle de andre hvalpe og især til sine brødre Tjalfe og Mirco. Hun er stadig meget lille i forhold til dem, men jeg synes alligevel, hun har hentet lidt ind på dem. Hun er jo en pige, så lidt mindre skal hun jo være.

Vi trænede lidt kontakt, gå i løs line, sit, dæk og berøring. Bellis havde lidt koncentrationsbesvær pga. de mange spændende hunde, hun var langt fra så dygtig som derhjemme, men sådan er det jo tit. Hun er ved at forstå "nej" næsten hver gang og hun kan sitte og dække. Jeg er begyndt at klikkertræne hende og det går rigtig godt. Milo, der jo er bange for klikkeren, går når vi begynder at træne, men det er jo kun meget praktisk ;o)

Efter pausen fik hundene lov at lege uden snor oppe i hjørnet af pladsen. Da vi er lidt mange, måtte vi gøre det i to hold. Vitovani hvalpene blev skilt, så de ikke blev for vilde (???)
Bellis legede meget med Tjalfe. De fik ind imellem lidt meget lyd på og flere af de andre ejere blev lidt utrygge. Men, som jeg påpegede, de løb jo ikke væk fra hinanden, de blev ved at opsøge hinanden og deres kropssprog viste da også tydeligt, at de havde det vældig sjovt. Så ingen grund til panik.

Bellis var dejlig MEGET træt, da vi kom hjem og måtte lige sove en time, inden hun orkede at spise ;o)

Ingen kommentarer: