onsdag, oktober 17, 2007

Bellis er sløj :o(

Puha, sikke en nat vi har haft. Bellis begyndte at hoste voldsomt i går aftes og det meste af natten. Det var nogle rigtig voldsomme hoste anfald, der lød, som om hun var ved at blive kvalt. Milo blev nærmest bange for hende. Han gik lidt forsigtigt over til hende og flygtede så ellers ud i gangen og kom først tilbage, når anfaldet var ovre. Når hun så faldt i søvn, måtte vi liiige at se, om hun stadig var i live og trak vejret.
Ved to-tiden holdt jeg det ikke længere ud, jeg måtte have hende tættere på mig og da hun ikke må komme i sengen, måtte jeg flytte på sofaen. Helt tæt op ad mig og med dynen over sig faldt det lille pus til ro og hostede mindre. Men så snart vi stod op, var den gal igen. Med Milos historie i mente (som hvalp hostede han i mere end 2 mdr. - og har stadig men af det - pga. bakterier i det yderste af lungerne - formentlig fordi det ikke blev behandlet i tide - pga. en dyrlæge der slog det hen... Vi HAR skiftet dyrlæge) ringede vi straks til dyrlægen, der var så sød at lade os komme, til trods for at der ikke var flere tider. Vi blev "puttet ind".
Til alt held er der intet på lungerne, men hun har en infektion i de øvre luftveje. Hun er sat på penicillin og så skulle det gerne være ovre om et par dage. Hun hoster allerede mindre og er fuld af krudt, så vi er positive.

Ingen kommentarer: