Hvalpetræning med brormand Mirco

Jubiii, bror Mirco er kommet på samme hvalpehold som Bellis. Han er super sjov at lege med, men nogen gange også lidt kort "luntet" og så må Bellis lige gå imellem og køle ham lidt af.

Vi trænede kontakt og så skiftedes hundene (og førerne) 2 og 2 til at gå hver sin vej rundt i cirklen, zigzag mellem de andre hunde. Bellis, der ellers er en haj til lineføring, legede "gå bag ved mor", det meste af turen rundt, så der var ikke meget kontakt eller lineføring der, tilgengæld havde hun en super kontakt, da det var de andres tur til at gå rundt.

2 og 2 lavede vi søge øvelser, hvor hjælperen løb ud med noget legetøj om gemte det, mens føreren dækkede for hundens øjne i det legetøjet blev lagt. Bellis havde ingen problemer med at finde sin ynglings abe igen, men den var heller ikke særlig godt skjult - hun var vant til et meget højere niveau - Mors egen lille schweisshund ;o)

Så var det tid til et rigtigt spor. Bellis er jo nået langt med sporet, så jeg udfordrede hende ved at lave et langt spor med 2 små buer på. Buerne voldte ingen problemer, men hun gik i stå ca. midt på sporet og lignede en, der ikke rigtig vidste, hvad hun skulle. Efter lidt tid fik jeg hende på igen og så gik hun resten fint.

Tilbage på pladsen var det tid til frikvarter. Bellis fik stjålet noget sjovt legetøj fra Noas far, som hun løb rundt og viftede med foran de andre hunde. Heldigvis forstod bror Mirco, hvad hun ville og så gik den vilde jagt rundt på pladsen på ægte kooikermanér. Så snuppede Mirco legetøjet og så var det hende efter ham. De hyggede rigtig.

Godt afkrudtede skulle vi lave "nej"-øvelse med godbid. Den har Bellis jo kunne siden hun var 8 uger, men tilsyneladende havde vi ikke prøvet den udenfor, for pludselig voldte den alligevel lidt vanskeligheder, eller også er det "den halve kønsmodnings gemsomhed", der har sat ind - den har vi ellers ikke oplevet særlige problemer med.

Vi sluttede af med indkald på kryds. Førerne stod på 2 rækker over for hinanden, mens hunden blev holdt, byttede førerne plads og kaldte derefter på hunden. Hundene skulle på den måde, løbe "mod" hinanden for at komme til fører. Bellis har taget revanche for hendes meget skidte evne til indkald i starten og er nu blevet super dygtig til det- med mindre hun skal have sin sele på, det vil hun ikke, så lægger hun sig lidt foran os og underkaster sig.

Efter træning legede Bellis og Mirco. Pernille - Mircos mor - fortalte, at Mirco ofte kammede over, når han legede med Tjalfe og eller Bianca, men med Bellis var der ingen problemer. De legede så fint, lige når det så ud til at gå galt, rystede de sig begge og holdt en lille timeout, førend de legede videre. Helt perfekt.

Det må have været meget hårdt at lege så meget, for Bellis gik lige i brædderne, da vi kom hjem, tæt omslynget af sin slange og sov resten af dagen.