Ishøj Dyrepark

Jeg har flere gange støt på omtale af "Ishøj Dyrepark", så nu måtte jeg altså ud og se hvad det er for en fisk. Jeg var noget spændt på om jeg måtte have hundene med, men det var ok, de skulle bare være i snor.
Efter hvad jeg har læst er området i sin tid blevet brugt af Zoologisk Have til udsætning af dyr på rekreation, men i dag går der får ( bl.a. muffloner), geder (wallisergeder m.fl.) og skotsk højlandskvæg, der tilhører Ishøj kommune.
Dyreparken viste sig at være et stort område (30 tønder land) med forskellige indhegninger, lidt skov og nogle åbne marker, som bruges til at dyrke græs til hø på. Indimellem går der stier, som efter regnvejret i går var temmelig mudrede, men rigtig hyggelige. Træerne havde klædt sig i alverdens efterårsfarver og der var rigtig smukt. Desværre ligger parken lige op af motorvejen, så fredsfyldt var der ikke. Men smukt og hyggeligt.

Hundene syntes det var et fantastisk område. Der var tilsyneladende fyldt med dufte, så deres snuder klæbede til jorden og sanserne arbejdede på højtryk.

Vi gik rundt mellem indhegningerne og kiggede lidt på dyrene. Tæt på en af stierne stod en tyr (gætter jeg på, den havde ring i næsen ;) ) Den sagde underlige lyde, som om den havde ondt eller skulle føde... lidt a la et æsel... Det er altså ikke nemt at forklare, men hundene blev lidt skræmte. Milo mente bestemt, at vi skulle hjem - eller i hvert fald tilbage af den vej vi var kommet. Bellis gemte sig bag mig og hoppede lidt op af mig i håb om, at jeg ville tage hende op. Men ingen af delene skete. Med lidt beroligende snak, faldt de til ro og vi kunne gå videre. Fårene og gederne (spørg mig ikke om det var almindelige får eller muffloner - hvad ved en bonde om agurksalat...) var ikke farlige, Milo mente til gengæld at en trillebør, en "dyrepasser" kom kørende med, var MEGET farlig. Heldigvis fik han lov at snuse til den, mens den stod stille, så han kunne se at den var ok. Bellis var meget fascineret af nogle af gederne - dem med skæg!

Inden vi atter kørte hjem, var vi lige ude og se "Vildtbanestenen" et fredet nationalt mindesmærke, som blev sat af Christian VII i 1775. Den gang hørte området ind under de kongelige jagtmarker (vildtbaner) og stenen markerede kongens eneret på jagten. Den var der nu ikke meget ved, men så havde vi også været kulturelle.

Behøver jeg at skrive at hundene gik i dyb koma, da vi kom hjem? Der var vist en masse sanseindtryk, der skulle fordøjes.

Forresten så står der en flot (??), rød kinesisk-inspireret portal ved indgangen til dyreparken. Den er oprindelig fremstillet til en verdensudstilling i København i 1888, men har også stået ved Tivolis indgang fremtil 1935, hvor den kom til Ishøj. Jo jo, det er skam en meget historisk by vi er flyttet til.